Avatar billede nohope Nybegynder
02. januar 2011 - 14:14 Der er 14 kommentarer

Word 2007 vil ikke gemme

Hej
Min datter sidder og laver matematikrapport. Det er med en masse brøker og ligninger som hun skriver i formelprogrammet i word.
Det plejer at køre fint men nu vil Word pludselig ikke gemme mere. Der kommer bare en meddelse: Word er holdt op med at fungere.
Bo
Avatar billede teamchefen Nybegynder
02. januar 2011 - 14:41 #1
Det lyder som en typisk Windows meddelelse!

Der mangler bare at stå: "Du skal gemme dokumentet inden du afslutter word" ;-)

Prøv at åbne et nyt dokument, skriv "noget"  og gem det.
Kan word gemme denne fil?
Hvis Ja, prøv at kopiere en de af dokumentet over i den nye fil og gem hver gang du har kopieret noget over.
Derved generer du en større og større fil.
Du kan ende med at være nød til at have indholdet i to filer.
Hvis du ikke kan gemme en ny fil i word, der hvor du plejer at gemme dine filer, så skal du undersøge om der er plads til at gemme på mediet.
Højreklik på drevet i "Denne computer" vælg egenskaber og se status for ledig plads.
Hvis du gemme på USB stik, kontroller om Lock knappen er blevet aktiveret.

Vend tilbage med en melding, når disse ting er afprøvet.
Avatar billede hcma Novice
02. januar 2011 - 15:22 #2
prøv også at vælge  "gem som"
Avatar billede Nerboi Nybegynder
02. januar 2011 - 16:49 #3
Køre du med den originale? altså er den købt eller er den "downloadet"?
Avatar billede nohope Nybegynder
02. januar 2011 - 17:08 #4
Ja den fejlmeddelse kan man ikke bruge til meget.
Word kan godt gemme andre dokumenter.
Hun har prøvet at gemme dokumentet med brøkerne andre steder også på USB stick og ekstern hd. det virker ikke. "Gem som" er også prøvet. Er der grænser for hvor stort et dokument kan være hvis der ellers er plads nok på hd ? Nu har hun lukket det hele ned og startet forfra på en anden computer, den kan godt gemme.
Avatar billede nohope Nybegynder
02. januar 2011 - 17:13 #5
Til Nerboi
Det er en købt Office home and student 2007 med DVD og tre licencer. Jeg mener at jeg slettede den præinstallerede Office og installede den nye fra DVD.
Bo
Avatar billede ptj_11 Forsker
02. januar 2011 - 22:11 #6
I sådan en situation, så er der en nødløsning, som kan anvendes som en sidste udvej.
Ofte opstår det beskrevne problem i situationer, hvor forbinddelsen til den oprindelige fil bliver afbrudt(dokument på usb-nøgle), som derefter tages ud og genindsættes, uden at dokumentet er blevet lukket ned først.
I dene situation vil word ikke kunne gemme dokumentet igen, hverken ved normal gemning af forandringer, eller med "Gem Som".
Når dette er sket, kan man som beskrevet ovenfor, kopiere indholdet over i et nyt dokument, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, så er det den omtalte nødløsning, som går ud på følgende:
Maskinen lukkes ned, hårdt og brutalt, uden at lukke word først.
Dette får word til at gemme en skyggefil, hvor man vil kunne finde sin brødtekt. Dette betyder altså, at man mister alle sine formateringer, men man har da hovedindholdet af sit dokument.
/ptj_11
Avatar billede teamchefen Nybegynder
02. januar 2011 - 22:52 #7
#6
Hvordan ser en "brødtekst" ud, når det oprindeligt var formler skrevet i Word Formel editor?

Jeg mener det vil forsvinde lige som grafik og tekstformateringen gør, (har ikke afprøvet det)og det hjælper jo ikke NoHope som stillede spørgsmålet.

#4
Det var for at se om der var en maks. størrelse på fil, at jeg ville have dig til at kopiere mere og mere af den eksisterende fil over i en ny fil, og så gemme den hver gang du har kopieret noget ind.
Det ville ikke undre mig om der lå en tåbelig begrænsning i Student versionen.
Den PC som hun nu skriver dokumentet på, er det også en 2007 Student eller er det en "full" version?

Bed hende om at gemme tit og ofte [Ctrl+S] når hun skriver det ind igen, så kan hun altid lige notere sig størrelsen på seneste version af filen, som kunne gemmes uden problemer.
Når hun er helt færdig med opgaven kan hun prøve at åbne filen med 2007 Student versionen og så tilføje en formel(så vil filen være større end seneste versionen som virkede på reserve PC'en) og se om hun kan gemme filen, hvis hun kan det, så lyder det ikke til at være et størrelses problem, men mere noget med "forbindelsen" til det sted hvor hun forsøger at gemme filen, som ptj_11 er inde på i #6.

Moralen må vel igen være:
Rigtige mænd (m/k)tager ikke back up! De græder bare lidt når de udfører opgaven igen! 8::::-(
Avatar billede ptj_11 Forsker
02. januar 2011 - 23:49 #8
Hvad jeg mente med mit indlæg var, at jeg går ud fra, at dokumentet indeholder andet og mere end formler.
En opgave kan vel ikke siges at være løst, hvis den kun indeholder formler.
Brødteksten vil altså indeholde alle de formulerede tanker og overvejelser, som ligger til grund for de udregninger, som den studerende afleverer som opgavebesvarelse.
Det er vel denne formulering, som i den sidste ende, er det, der tager den længste til at genskabe.
Har man først disse formuleringer, så er det vel en mindre indsats, at genskabe de forsvundne formler.
Med mistede formateringer henviser jeg til alt, hvad angår eks. fed skrift, understregninger og tekststørrelser- o.s.v.
/ptj_11
Avatar billede nohope Nybegynder
04. januar 2011 - 20:55 #9
Jeg har gemt siden og næste gang hun kommer ud for problemet, vil jeg prøve det i har nævnt. Tak for hjælpen.
Bo
Avatar billede teamchefen Nybegynder
23. januar 2011 - 10:07 #10
Hej Bo
Det er fint du har GEMT tråden, til næste gang du har et problem!
Har du også GLEMT dem som har forsøgt at hjælpe dig?

Jeg ved ikke om du har accepteret svar før, men ellers er der mulighed for at afprøve teknikken her. :-)
Avatar billede nohope Nybegynder
23. januar 2011 - 12:04 #11
Hej Teamchefen
Det er første gang at jeg prøver dette forum, så hvis jeg har gjort noget forkert, må du lige uddybe det lidt.
Min datter har snakket med Microsoft og de har fundet en lappeløsning. Filerne skal gemmes i et ældre Wordformat som feks. Word 2003 og derefter kopieres tilbage igen, så virker det.
Hvis der er nogen der ønsker flere detaljer så skriv.
Hyg Bo
Avatar billede anton2004 Nybegynder
02. marts 2011 - 16:20 #12
Hej nohope

Jeg tror jeg har løsningen.
Har lige haft det samme problem da jeg skulle gemme min matematik opgave.
Det eneste du skal gøre er, at prøve at gemme små dele af opgaven og finde ud af hvilke dele/del der ikke kan gemmes. Det gjorde jeg og prøvede at trykke på mine ligninger i det stykke der ikke kunne gemmes og derefter skiftede fra vis til indbygget ligning. Det gør du ved at trykke på ligningerne og derefter trykke på pilen til højre. Derefter trykker du på skift til indbygget.

Håber det virker :)
Avatar billede bjarkehl Nybegynder
16. februar 2012 - 09:17 #13
Se en meget enkel løsning på problemet her:
http://www.eksperten.dk/spm/927774

Mvh.
Bjarke
Avatar billede bjarkehl Nybegynder
16. februar 2012 - 09:18 #14
Sorry - jeg var for hurtig til at kopiere linket. Se i stedet her:
http://www.eksperten.dk/spm/954548
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester