Underligt netværksproblem
Jeg starter lige med lidt baggrund:Jeg har tre subnets.
LAN1 er virksomheden
LAN2 er hostingcenter
LAN3 er DMZ
LAN1, LAN2 og LAN3 har hvert sit subnet.
LAN2 og LAN3 står i samme rack-skab, men er delt af routerfunktioner i FIREWALL.
LAN1 og LAN2 er forbundet via direkte fiber og trådløst, med to routere i hver ende, kaldet ROUTER1(LAN1 ende) og ROUTER2(LAN2 ende), så der er failover hvis den ene forbindelse falder ud.
LAN1 har default gateway til ROUTER1
LAN2 har default gateway til ROUTER2
LAN3 har default gateway til FIREWALL
ROUTER1 sender al trafik til ROUTER2 uden hensynstagen.
ROUTER2 sender al LAN1 trafik til ROUTER1 uden hensynstagen, al andet trafik defaultes til FIREWALL.
FIREWALL sender al LAN1 trafik til ROUTER2, al LAN2 og LAN3 trafik til de pågældende netværksstik, og al andet trafik til ISP gateway.
Og nu til problemet:
Jeg har en server placeret i LAN2 som af og til mister forbindelsen til LAN1.
Serveren kan sagtens tale med andre enheder på LAN2, den kan sagtens tale med enheder på LAN3 og den kan sagtens tale med internettet.
Som gateway systemet er sat op, sender den al trafik til ROUTER2, det være sig både LAN1, LAN3 og internet trafik.
Routetabellerne i windows er korrekte.
Andre servere i LAN2 kan sagtens tale med LAN1 når den pågældende server har problemer.
Netværksdriver er fuldt opdateret.
Netværkskortfirmware er sågar fuldt opdateret.
Når serveren laver problemer kan jeg logge på lokalt på den, og så f.eks. køre en traceroute til en ip i LAN1, og denne fanger ikke engang gateway, den dør på allerførste ping/trace.
Laver jeg en traceroute til google.dk får jeg listet alle skridt.
Laver jeg en traceroute til LAN3 får jeg alle hop.
Laver jeg en traceroute til ROUTER2 får jeg alle hop.
Laver jeg en traceroute til ROUTER1 dør den igen på allerførste ping/trace.
Hvis jeg så i Windows vælger "disable" på netværkskortet og herefter "enable" så fungerer den fint igen.
Serveren kører Windows Server 2008, med noget nær alle opdateringer (kan mangle nogle af de allernyeste).
Det er en HP DL360 G6, og den bruger ikke loadbalance over flere netværkskort.
Jeg er simpelthen løbet tør for idéer til hvad der kan være galt, så håber bestemt at nogen kan komme med input jeg ikke selv har tænkt på.
Det eneste jeg har tilbage er at det må være en obskur hardware fejl. Men eftersom at man via software kan løse problemet, og fordi det jo virker i alle andre retninger, så kan jeg simpelthen ikke tro på at det er en hardware fejl.