20. oktober 2010 - 23:30Der er
8 kommentarer og 1 løsning
Automatisk fordeling af tal via smarte formler
Hej eksperter
Jeg skal have hjælp til at lave nogle smarte formler, der automatisk kan fordele nogle positive tal ud på nogle negative tal, men på en sådan måde, at alle summer og tal bliver korrekte. Lad mig prøve at demonstrere det ved hjælp af et eksempel:
A B C D E F G 1 "Tekst" "Sum" -4,67 -3,00 -4,67 7,00 5,34 2 "F fordelt:" 7,00 4,67 2,33 0,00 0,00 0,00 3 "G fordelt:" 5,34 0,00 0,67 4,67 0,00 0,00
Kort forklaring til eksemplet: - Tallene i hele række 1 findes i forvejen ("input"). - Summen vandret i cellerne C1 til G1 er altid 0. - Summen lodret i kolonnerne C, D og E er også altid 0 men selvfølgelig ikke i kolonnerne F og G. - De smarte formler skal være i cellerne C2 til G2 og C3 til G3. - Tallene i cellerne B2 og B3 er blot almindelige sum-funktioner, som optæller cellerne vandret hen for at verificere korrektheden af formlerne. Disse tal skal altid stemme overens med tallene i cellerne F1 og G1. - De smarte formler skal selvfølgelig bruge referencer, idet de rigtige tal varierer og for at undgå evt. afrundingsfejl.
Det er altså, som det kan ses i eksemplet, KUN de positive tal, der skal fordeles på de negative tal, men sådan så det "går op" på (næsten) kryds og tværs. Formlernes resultater må aldrig blive større end de positive "input"-tal (de 7,00 og 5,34 i celle F1 og G1 i eksemplet) og heller aldrig mindre end 0, for så passer summerne selvfølgelig ikke.
Jeg kan godt forstå, hvis det måske kan være svært at overskue, men jeg håber, at nogen af jer kan hjælpe alligevel og komme med nogle gode forslag til smarte formler. Hvis I ikke helt kan forstå min forklaring eller har spørgsmål, så bare skriv en kommentar, så vil jeg forsøge at besvare og uddybe, så godt jeg kan. Jeg vil også gerne smide flere points i, hvis det er.
tida (#1 og #2): Jeg kan som skrevet i spørgsmålet godt forstå, at det måske kan være svært at overskue og lave formlerne (det er jo også derfor, jeg har oprettet spørgsmålet...), men det skal bruges til et madforbrugsregnskab til familien, hvor de smarte formler automatisk skal udregne de beløb, som hver skylder hinanden efter beregning af hvers andel af udgifterne fratrukket ens egen kontante betaling. De negative "input"-tal udtrykker et tilgodehavende beløb og de positive tal udtrykker et gældsbeløb - dvs. en person har lagt ud til en del af madindkøbet (det negative beløb) og skal så have penge tilbage fra de andre, der ikke har lagt noget eller ligeså meget ud (de positive beløb). Jeg håber, det er forklaring nok - ellers må du lige skrive en kommentar, så vil jeg forsøge at forklare det lidt bedre/anderledes.
tida (#3): De negative og positive tal i "input"-tallene kan godt ændre sig, da dette jo blot var et eksempel, men summen vandret hen vil altid være 0, da nogen jo skal have penge retur fra de andre for de madindkøb, de har lagt ud og også for, at det går op i sidste ende.
tida (#4): Du må meget gerne sende mig din model til min mail, som er dav0227@hotmail.com, så kigger jeg på det. Hvis det ellers fungerer fint og kan løse mit problem, får du tildelt points'ene. På forhånd mange tak for dit løsningsforslag.
Tusind tak, tida, for dit Excel-dokument på mailen - det ser rigtig godt ud, men desværre kan jeg ikke helt bruge det i mit endelige madforbrugsregnskab, da tallene i mit eget er nogle andre og også kan være placeret anderledes. Men det er et godt forsøg, som du skal have stor tak for.
Det er måske mig, der ikke har forklaret det ordentligt og godt nok - sorry. Men de der "input"-tal, jeg beskrev i mit eksempel, kan sagtens variere og stå i andre celler (men dog kun i samme række) - f.eks. har jeg i mit eget regnskab nogle "input"-tal, der hedder -161,92 | 96,21 | 0,0 | 65,71 | 0,00, som svarer til tallene i cellerne C1:G1 i eksemplet (men stadig med sum=0). Der er altså ikke altid negative/positive tal i nogle bestemte celler - det kan sagtens variere (det kommer jo an på, hvem der har lagt ud for hvad og hvem, der skylder til de andre i den konkrete situation). Men meningen er stadig og vil altid være den samme: at de positive tal automatisk skal fordeles ud på de negative, ligesom i eksemplet. Derfor skal der være formler i alle cellerne C2:G2 og C3:G3. Der kan også være flere rækker med "? fordelt:" (række 2 og 3 i eksemplet), hvis der er flere positive tal, men det skal jeg nok selv finde ud af.
Eksemplet kan måske bedre forstås på denne måde: En person i kolonne C har lagt ud for noget madindkøb og skal således have 4,67 tilbage af de andre efter at personens egen andel af madindkøbet er fratrukket (personen har således "brugt" -4,67 for meget i forhold til sin egen andel; derfor er tallet negativt). På samme måde har en anden og tredje person i kolonnerne D og E "brugt" -3,00 og -4,67 (som ikke det samme tal som det første) for meget i forhold til egen andel. Når disse personer har fået dette negative beløb tilbage fra de andre, har alle kun betalt sin egen andel; hverken mere eller mindre. De sidste to personer i kolonnerne F og G har så ikke brugt noget eller kun mindre end sin egen andel og skal derved "betale" de hhv. 7,00 og 5,34 til de andre personer (i kolonnerne C, D og E). De smarte formler skal så fordele "skyldnerbeløbene" (de positive tal) ud på de negative, dvs. de skal stå i alle fem kolonner (C til G), men der skal så kun fordeles, hvis tallet er større end 0.
Jeg håber, det gav lidt mere mening, men ellers så skriv gerne en kommentar mere og stil også spørgsmål, hvis det stadig er lidt uklart, så vil jeg forsøge at tydeliggøre det noget mere.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.