Avatar billede noex Nybegynder
04. juli 2010 - 09:39 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Hvordan laver man adgang til QNAP NAS via linksys WRT610N router?

Jeg har købt en QNAP NAS og skal fra internettet have adgang til filer på denne. Jeg er uerfaren på dette område og har brug for noget "nede på jorden" hjælp...

Jeg har en linksys WRT610N router, og jeg kan forså, at jeg skal have åbnet port 21 og 80 på routeren for at tillade trafik til NAS'en.

Hvad man skal gøre i routerens administrationsinterface for at åbne portene? Håber at der er nogen, som kender routeren og som kan fortælle præcis hvor og hvad der skal gøres. Pft.
Avatar billede dragonknight Juniormester
04. juli 2010 - 10:34 #1
Det første du skal gøre er at give din QNAS en fast IP adresse.
http://www.qnap.com/pro_features_ftp.asp#ap01

Derefter går du ind i routerens WEbinterface under Programmer og Spil, hvor du skal have fat i Viderestilling af en enkelt port.
I den første ledige skriver du QNAS i første felt. Springer extern over, og skriver port 21 under Intern.
Den faste IP til QNAS skriver du under Til Ip adresse, og klikker på akriveret så den får et flueben.
Til sidst klikker du på gem indstillinger nederst.

Derefter skal du have sat din QNAS op til FTP. http://www.qnap.com/pro_features_ftp.asp#ap03
Avatar billede noex Nybegynder
14. august 2010 - 08:01 #2
Tak for svaret og hjælpen!
Avatar billede zcully Novice
29. juli 2013 - 17:55 #3
Hmm hej noex

Ved godt tråden er gammel, men kan du huske hvad du endte med at gøre? Jeg har det samme problem tror jeg.
Kan ikke komme på NAS'en udefra!!

MVH
Jacob
Avatar billede noex Nybegynder
29. juli 2013 - 19:11 #4
Hej Jacob, jeg har ikke længere hverken routeren eller serveren. Men jeg har en anden router og en anden server. Og uagtet routermærke/-model og server, så er det stadig samme udfordring - nemlig at sikre adgang til serveren udefra, dvs. fra internettet, dvs. når man ikke er på det lokale netværk i huset.

Se, "tricket" er at lave, hvad der kaldes "port forwarding", der betyder, at du laver et "hul" igennem din router, så man kan få adgang til serveren. De programmer, som kører på serveren, er konfigureret til at svare på bestemte porte. Derfor skal du åbne for disse portnumre. Som standard kan man f.eks. få adgang til serveren FTP service via port 21 og webserveren via port 80. Da jeg havde en QNAP, mener jeg, at den var sat op til at vise administrationsinterfacet på port 8080. Ergo var det vigtigt for mig at åbne for port 8080 i routeren, så jeg kunne sidde f.eks. på mit arbejde eller i min bil og via en computer, telefon, ipad eller lignende og få adgang til serveren.

Så det, som du har brug for nu, er at finde ud af, hvordan åbner laver port forwarding på din router. Jeg kan ikke længere huske skærmbillederne på den der linksys router, men princippet er ens på alle routere.

Du skal ramme din router. Det gør jeg på http://192.168.1.1. Her logger jeg ind på routeren. Og du skal nu finde det sted i routeren admin interface, hvor du kan lave port forwarding. Når du har fundet stedet, skal du angive tre parametre:

IP adressen til serveren, dvs. på det lokale netværk
Fra portnummer
Til portnummer

Hvis du har konfigureret din server til at bo på f.eks. 192.168.1.25 på dit lokale netværk, og du ønsker at lave hul igennem til FTP servicen, skal du angive 192.168.1.25 som IP adresse samt 21 i hhv. Fra portnummer og Til portnummer. Herefter gemmer du, og nu bør der være lavet hul i din router.

Du skal nu finde ud af, hvad din eksterne IP adresse er. Der er masser af gratis services på nettet til det, f.eks. http://www.ip-adressen.dk. Når du har den eksterne IP adresse, kan du indtaste denne i en browser, og nu skulle du gerne ramme din server.

Jeg har lige prøvet at gøre det. Jeg har ipadressen 93.160.98.177, og hvis du indtaster den i din browser, vil du ramme min server :-)

Nu kommer der så et problem, for hvis du har en såkaldt dynamisk IP adresse, så vil din IP adresse skifte fra tid til anden. Dette er jo temmelig usmart, for bedst som du har gemt din eksterne IP adresse på alle dine dimser, så skifter den, og pludselig kan du ikke få adgang til din server, uden at du finder ud af, hvad din nye IP adresse der. Det er ret irriterende.

Løsningen er enten at:

1) Bestille en fast IP adresse hos din udbyder, f.eks. TDC. Hvis du gør det, vil IP adresse aldrig skifte.

2) Lave en konto hos en såkaldt DYNDNS service. Der findes masser af disse services på nettet. Bare google.... Her opretter du en konto og angiver din eksterne IP adresse. Herefter vælger du fra en liste, hvad dit domænenavn skal være, og herefter sørger servicen for, at du altid kan bruge det selvvalgte domænenavn, OGSÅ selvom din ipadresse ændres over tid.

Jeg har i dag en synologyserver, og som kunde hos synology kan man bruges deres DYNDNS service. Synology kræver, at serveren skal have domænenavnet "synology.me". Og jeg har selv valgt navnet "version1". Ergo bor min server på adressen version1.synology.me.

Hvis du vælger løsning 2 med en DYNDNS service, skal du angive i din server, at du bruger en DYNDNS service. Jeg kan ikke huske, hvordan dette skærmbillede ser ud på en QNAP server, men det bør du lige tjekke. Jeg mener, at QNAP giver dig mulighed for at vælge blandt nogle udvalgte DYNDNS providers...

Hmmm.... gav ovenstående mening...?! Jeg kan huske, at jeg var ret forvirret den gang. Men når man først har set det fungere, undrer man sig over, at man en gang ikke har kunnet finde ud af det. Det er super nemt! Men sådan er det jo altid med de ting, som man ved ;-)

Pøj pøj med det!
Avatar billede zcully Novice
31. juli 2013 - 16:09 #5
Hej igen

Tusind tak for langt og fyldestgørende svar :-)
Jeg har prøvet det du har skrevet og tror jeg har gjort nøjagtig som du skriver, men kan stadig ikke få det op at køre :-(

Men kommer så til at nærlæse lidt og kan se du skriver serverens ip til noget med 192. Min server har IP 10.0.0.15. Og kommer derefter til at tænke på om det kan have noget at gøre med at jeg bruger min egen router som jeg har koblet på routeren jeg har fået fra Fullrate. Er det mon noget der som går galt?

Læste nedenstående guide:
http://forum.fullrate.dk/showthread.php?t=1032
Er det sådan noget jeg skal ud i?

MVH
Jacob

P.s.: Jeg kunne jo evt. prøve at koble min stationære og NAS'en op på Fullrate routeren. Så får de vel 192 adresser?
Avatar billede noex Nybegynder
31. juli 2013 - 22:50 #6
Hej Jacob

Jeg kan ikke afvise, at du kan få det til at virke med et setup, hvor du bruger BÅDE din fullrate router og din egen router.Jeg er TDC kunde og har fået en router fra TDC. Da jeg rodede med det, havde jeg også min egen router, og jeg valgte at droppe den helt. Derfor bruger jeg kun min TDC router. Dens administrationsinterface er ikke særlig "lækkert", men what the fuck...

Så du kunne eventuelt prøve helt at droppe din egen router - bare for at lave et så simpelt setup som muligt...

Du skriver, at din servers IP adresse er 10.0.0.15. Det er fint nok. Dette er således den adresse, som din server bor på på det interne netværk. Hvis du skriver 10.0.0.15 i en browser, vil du ramme serveren, ikke sandt?

Hos mig bor min server på 192.168.1.50. Men denne forskel betyder ikke noget. Det afgørende er, at du kender din servers IP adresse på dit lokale netværk.

Forudsat at du dropper din egen router, skal du så i stedet ind i admininterfacet på fullraterouteren og lave hullet igennem routeren (port forwarding). Du skal også lige finde ud af, hvilken port, som serverens admininterface svarer på. Mener at det som default er 8080 på QNAP og 5000 på synology. Men det kan man selv ændre på serveren.

Når du laver port forwardingen, skal du bruge den lokale IP adresse, dvs. 10.0.0.15 samt portnummeret, f.eks. 8080 eller 5000 (eller hvad der nu måtte gælde på din server). I port forwarding skærmbilledet på din router skal du angive portnummeret i både "til port" og "fra port".

Som regel er der fire ting, som skal indtastes:

1) et selvvalgt navn
2) IP adressen (10.0.0.15)
3) til port (fx 8080)
4 fra port (fx 8080 - det samme som til "port")
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester