Prøv lige at benytte disse 3 linjer i stedet for dine egne:
sort = "ASC"
YYYY = Request("YYYY") & ""
strSQL = "SELECT * FROM Kalender WHERE Arkiv = 'Nej' AND Aar = " & YYYY & " ORDER BY " & sort
Prøv så at kalde din side direkte fra adressebaren i din browser og se om det fungerer. Du kan nu både specificere YYYY i url som parameter (GET-metoden), f.eks.
http://www.ditdomæne.dk/side.asp?YYYY=2010, eller i en formular der sendes med POST-metoden.
Der er flere potentielle problemer med dine 2 linjer kode. Først er det ikke
Set der skal benyttes når man tildeler en basistype, så som string, til en variabel. Der skal enten benyttes
Let eller ingenting foran variabelnavnet da let er standard/implicit for variabeltildeling i VBScript (den sidste er mest gængs).
Dernæst henter du værdien fra en formvariabel, hvilket betyder at data
skal sendes til siden med POST-metoden og altså ikke kan være en del af url'en. Ved at benytte request("YYYY") søges der både i querystring- og form-collections (og servervariables) på request-objektet for at finde værdien. Dette er ikke en metode jeg anbefaler, da den kræver flere resurser af serveren, men indtil du er helt afklaret med hvor data skal hentes, kan du jo bruge den som en slags fejlfindingsmetode for at få skudt dig ind på, hvor fejlen kan være opstået.