Taber IP-adresse på Dansk Kabel TV
Taber IP-adresse på Dansk Kabel TVHejsa,
Håber der er nogle personer her med teknisk snilde, der kan hjælpe mig. Jeg har fast IP hos Dansk Kabel TV - www.dk-tv.dk og set up'et er flg.:
Sted: Tarm
Motorola Surfboard sbv5121
Linksys Router: WRT 320N - næst nyeste firmware (nyeste hedder 1.03 jeg har 1.02 og iflg. Linksys er opdateringen langt fra væsentlig)
PC1: koblet til router (Win7 UK, 64bit)
NAS1: Koblet til router
NAS2: Koblet til router
PC2 - trådløs (Win XP)
PC3 - trådløs (Win XP)
Tidligere kørte jeg med en D-Link Router: DIR 635 - som gav NØJAGTIG samme problemer - derfor udskiftningen til Linksys fordi jeg troede det var et router-problem.
Alt burde være korrekt opsat - men jeg taber jævnligt min IP-adresse inde i routeren. Der er ikke noget mønster i hvornår jeg taber forbindelsen. Når forbindelsen tabes kan jeg stadig få adgang til routeren ligesom jeg stadig kan få forbindelse til min NAS. Dvs. at routeren altså fungerer, men ikke har forbindelse til nettet.
Går jeg ind i routerens opsætning, kan jeg se, at IP-adressen er 0 - og for at komme til at forny IP-adressen skal jeg ændre opsætningen i routeren fra statisk til dynamisk, og gå ind og forny IP-adressen. Herefter vælger jeg så igen statisk IP-adresse.
Mit net er fuldkommen ligeglad med om jeg kører statisk eller dynamisk og problemet med, at jeg taber IP-adressen opstår uanset om jeg kører statisk eller dynamisk.
Problemet er meget sporadisk. Nogle gange kan der gå en uge eller helt op til 14 dage inden jeg taber forbindelsen. Andre gange sker det flere gange i løbet af dagen. Der er absolut ikke noget mønster i hændelserne.
Dansk Kabel TV hævder hårdnakket det er min router, der er noget galt med og har bedt mig om at koble min computer direkte til modemet for at se om jeg kan holde forbindelsen. Det føles lidt omsonst for det kan jeg formentlig godt - det plejer ikke at være modemet, der står mister forbindelsen. Og nu kan jeg jo så desværre ikke få adgang til min NAS når jeg kører uden om routeren :-(
Da både D-Link og Linksys giver mig nøjagtig samme problemer forstår jeg ikke problemet og ved ikke hvad jeg skal gøre. Nogen der kan hjælpe eller har lign. kendskab til problemet hos Dansk Kabel TV?