Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
19. marts 2010 - 16:55 Der er 21 kommentarer

Skifte harddisk?

Hej eksperter.

Jeg har søgt lidt rundt på forummet herinde, og selv om der er mange tråde der omhandler udskiftning af harddiske, så endte jeg alligevel med at oprette min egen, fordi jeg simpelthen skal have teknik skåret ud i pap før jeg forstår det.

Jeg har en harddisk fra min gamle computer, der nu er gået i stykker, og jeg vil meget gerne have mine data fra harddisken ud. Jeg har fået lov til at låne en vens gamle computer til at hjælpe mig, men jeg er i tvivl om hvordan jeg nu skal gribe det hele an. Jeg har læst noget om jumpers, master/slave-funktioner osv., men forstår det alligevel ikke helt. Både min harddisk, og harddisken på min vens computer har XP installeret, men de lader til at have meget forskellige "porte" til stik.

Kan jeg indsætte min egen harddisk istedet for den der allerede sidder i min vens computer, eller skal jeg slutte min egen harddisk til som slave, og lade hans køre som master? Og i så fald, hvordan gør jeg det - harddiskene ser som sagt ud til at de har ret forskellige tilslutningsmuligheder?

Som sagt: XP på begge harddiske.
Min egen hdd: DiamondMax 10 200 GB SATA150 1,5 Gb/s 3.5 SERIES.
Min vens hdd: Barracuda 7200.7 80 GB Model: ST380011A.

Sig endelig til hvis jeg mangler at komme med nødvendige oplysninger. Håber i kan hjælpe mig, for savner som sagt alle mine data:).

Mvh. Big Daddy.
Avatar billede nbj1 Praktikant
19. marts 2010 - 17:07 #1
Du skal lade hans køre som master og din som slave ellers for du sansynligvis store problemer med styresystemet og hardware.

du kan normalt se på disken hvordan jumperne skal side, da der er meget forskelligt fra disk til disk.
Avatar billede Slettet bruger
19. marts 2010 - 17:13 #2
Hvis din egen harddisk er en SATA disk så glemmer du bare alt om jumper
Avatar billede kimtheman Novice
19. marts 2010 - 17:33 #4
Ja det kræver så man har de kabler der skal bruges til SATA, for har man det, tilslutter du bare og booter fra din vens HD
Avatar billede thov Forsker
19. marts 2010 - 17:36 #5
Er din egen 200GB S-ATA disk ellers ok, så lav den om til en ekstern USB disk.
Stik den i et kabinet som dette: http://www.edbpriser.dk/Product/Details.aspx?pid=486036

Eksterne diske kan man ikke få nok af :-)
Avatar billede matcho Nybegynder
19. marts 2010 - 19:15 #6
Hvis sætter di hd i din vens pc kan du jo bruge sata kablet fra din egen så er det kun strø stik til sata hvis der ikke er et på hans strømforsyningde fleste har et der kan omforme fra molex ellers brug di psu den sagtens stå udenfor kabinet,husk ved opstart skal du i bios og sørge for første boot er hans hd.
Avatar billede matcho Nybegynder
19. marts 2010 - 19:17 #7
glemte ;gamle pc så undersøg lige om den har sata stik først.
Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
22. marts 2010 - 09:54 #8
Tak for alle kommentarerne. For mit utrænede øje ser det dog ud til at der er lidt forskellige bud på hvad der er den smarteste løsning. Som skrevet i spørgsmålet er jeg desværre ikke teknisk stærk overhovedet, så jeg må spørge lidt nærmere ind til nogle af forslagene.

Én skriver at jeg skal jumpe min vens hdd som master, og min egen som slave, mens en anden skriver at jeg skal glemme alt om jumpers hvis min egen hdd er en SATA? Hvis det er tilfældet, at jeg skal jumpe den, så er det altså noget jeg skal gøre rent fysisk ved harddiskene?
Og derefter skal jeg så bruge nogle specielle kabler for at forbinde min egen harddisk med min vens hdd? Har i et bud på hvad de kabler hedder?
Avatar billede matcho Nybegynder
22. marts 2010 - 10:05 #9
Kig bag på dem Dem hvor der skal et bredt stik i det er pata det smalle er sata.
Avatar billede off-line Nybegynder
22. marts 2010 - 11:55 #10
Her ser du forskellen på harddiske og de tilhørende stik.
http://www.boegebjerg.dk/lars/sata.htm
Avatar billede off-line Nybegynder
22. marts 2010 - 12:00 #11
Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
22. marts 2010 - 15:46 #12
Okay, det hjælper en hel del at se billeder af kablerne. Jeg tror dog alligevel at jeg er et stykke vej fra en egentlig løsning:).

Okay, nu prøver jeg at forklare hvor langt jer er med indtil videre.

Min vens hdd er en ATA hdd der har jumpers og bruger et IDE-kabel?
Min egen hdd er en SATA hdd der ikke har jumpers, og som bruger et SATA kabel?

Nu har jeg læst lidt på de to links du har postet, off-line, og jeg har lidt svært ved at se hvad jeg så gør herfra. Skal jeg bruge en tang e.l. til rent fysisk at gøre noget ved jumperne på min vens hdd (og enten sætte dem til "Master with non-ATA compatible drive", eller Cable-Select), og herefter købe et kabel der forbinder min egen SATA-disk med "slave-stikket" på min vens IDE-kabel?

Altså; hvordan får jeg de to harddiske til at "køre sammen"?

Mvh. BD.
Avatar billede off-line Nybegynder
22. marts 2010 - 16:04 #13
Må du midlertid låne plads på din vens computer er det ret nemt.
Spørgsmålet er bare hvordan din egen Sata disk skal tilsluttes.
Er der på låne computeren indgange til et Sata stik, så benytter
du bare det, og booter op på computerens egen harddisk.
Du skal ikke røre ved jumperen, når det kører sådan.
Derefter overfører du dine egne data til en mappe du har oprettet
på¨låne disken. Så har du dine data og kan derefter lægge dem
tilbage på en ny harddisk, USB stick eller brænde dem på CD/DVD.

Har bundkortet ikke indgang til det smalle Sata stik, kan du f.eks.
Sætte din egen harddisk til USB indgangen, og overføre data denvej.
Avatar billede off-line Nybegynder
22. marts 2010 - 17:06 #14
Måske skal du se de små satastik indgange.
Her se du 4 (blå) indgange. Hugget fra et andet link.
http://www.hardwarezone.com.au/img/data/articles/2007/2387/p6ngm_sata.jpg
Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
23. marts 2010 - 11:38 #15
Jeg må gerne låne plads på min vens computer midlertidigt ja, det er intet problem. Så vidt jeg/vi kan se, er der dog ikke nogen SATA-indgang på bundkortet i computeren.

Ovenstående svar virker ret ligetil. Jeg går ud fra at jeg skal have en form for "SATA-til-USB"-kabel, så jeg kan forbinde harddisken til computerens USB-port, men hvis jeg anskaffer det, kan jeg så åbne min egen hdd nøjagtigt som hvis jeg havde tilsluttet et almindeligt USB-stick? Skal min egen harddisk ikke også have strøm tilsluttet - altså, er det nok bare at connecte den til computeren via SATA->USB?

Mvh. BD.
Avatar billede off-line Nybegynder
23. marts 2010 - 11:49 #16
Det er såmænd ret lige til. Og ja du skal have et kabel og
en strømforsyning. Som f.eks. dette, så kan du åbne din egen
HDD på den lånte computer - forudsat selvfølgelig, at disken er i orden.
http://www.avxperten.dk/pc-tilbehoer/usb-tilbehoer/usb-2.0-til-sataide-adapter.asp?gclid=COnw1JvYzqACFQmA3godBB8O0A
Avatar billede off-line Nybegynder
23. marts 2010 - 11:51 #17
Ps. Det må være et meget gammelt bundkort, når der ikke er Sata:)
Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
23. marts 2010 - 13:34 #18
Hehe, kan godt være at jeg lige skal kigge bundkortet efter en gang mere, inden jeg bestiller et kabel som det du linker til:). Synes bare ikke umiddelbart at jeg kunne se noget, men må hellere lige være sikker, for SÅ gammel er computeren heller ikke.

Som billedet af SATA-USB-sticket fra dit link viser, så følger der også en CD-ROM/driver med til sticket. Skal den bare installeres på min vens computer, inden jeg slutter stick+min egen hdd til?

Jeg håber selvfølgelig at min hdd er i orden, men eftersom min gamle computer har været i stykker et års tid, så ved jeg det naturligvis ikke. Jeg har behandlet den så godt som muligt, men må jo bare krydse fingre og håbe på at den er til at få liv i. Når jeg engang slutter den til, så foregår det vel eksternt for kabinettet. Har du et tip til hvordan jeg kan beskytte harddisken mens den "kører", når den befinder sig uden for kabinettet?
Avatar billede off-line Nybegynder
23. marts 2010 - 13:52 #19
Ja hvis der kræves en driver, installerer du den først.
Jeg har selv et lignende sæt, men skulle ikke install. driverne.
Under brug skal HDD bare have mulighed for at komme af med varmen.
Den kan godt ligge på siden, men sørg endelig for at den ikke vælter med et bumb, på noget hårdt - et bord f.eks.
Avatar billede Big_Daddy Nybegynder
20. april 2010 - 15:53 #20
Gud, jeg fik aldrig uddelt point for din hjælp, off-line, det må du virkelig undskylde. Smid et svar, så sender jeg dem afsted!
Avatar billede nbj1 Praktikant
08. december 2010 - 12:47 #21
lukket
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester