split en database over flere maskiner.
Jeg sidder i øjeblikket og arbejder på et system til mig selv, som gør brug af en mysql database som køre på en NAS (4 harddiske i raid). NAS'en gør brug af filsystemet ext3 med en blok size på 4 KiB.Mit system gør brug af en logging funktion som jeg bruger til at se den alm. aktivitet på systemet.
Efter min viden så gemmer MySQL en tabel i 2 eller 3 filer hvoraf det kun er en af disse filer som indeholder de indsatte data og de andre filer bruges til at indeholde andre relaterede informationer til tabellen.
Ud over dette så har jeg læst mig frem til at ext3 filsystemet med en blok size på 4 KiB har en maksimum grænse for en enkelt fil's størrelse på 2 TeraBytes hvilket jeg efter nogen tids kørsel kan overskride i den log tabel jeg har i databasen.
Jeg har en enhed mere som er planen også skal køre med en MySQL database som også skal bruges til systemet.
Jeg vil gerne vide om min forståelse af at MySQL gemmer informationer på den måde, eller om den vil splitte de informationer ud i flere filer og undgå problemet med en maks fil størrelses grænse?
Jeg vil også gerne vide om det er muligt at sætte en MySQL server op til at dele de informationer som den skal gemme ud til andre MySQL servere når den evt. overgår en grænse så man kan bruge 2 eller flere MySQL servere som en enkelt.
Et eksempel på det jeg mener her kunne f.eks. være:
Server 1 får informationer den skal gæmme i tabellen log i databasen a. Server 1 har f.eks. ikke mere harddisk plads eller en anden grænse er overskredet eller andet, så server 1 sender informationerne videre til server 2 hvor server 2 så gemmer disse informationer i dens log tabel i server 2's a database.
Grunden til at jeg spørger efter det herinde er fordi jeg har forsøgt at lede efter det på google, men i stedet for at finde det jeg leder efter så får jeg reslutater på hvordan man bygger et MySQL cluster for redundanc og evt. hurtigere læsning. Som man f.eks. gør med raid hvor man enten spejler informationerne for at have backup og/eller hurtigere læse/skrive hastighed.