Mac-problem på Fullrate-router
Hej alle,Jeg har et underligt Mac-relateret problem med mit trådløse netværk som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre ved.
Jeg har en standard trådløs Fullrate-router (ZyXEL Prestige 2602HW-D1A), og problemet er, at når jeg forbinder med min Mac Mini skal der ikke ret meget til for at den "overbelaster" min netforbindelse så jeg ikke længere kan få hul igennnem til internettet.
Jeg har stadig trådløs forbindelse til min router, men selve internetforbindelsen er helt væk. Løsningen er som regel at de-aktivere og genaktivere min Airport (den trådløse klient) hvorefter der kommer hul igennem til internettet igen.
Problemet opstår meget nemt, hvadenten jeg henter filer igennem min browser eller bruger p2p. Hvis jeg bruger en download-accelerator er min forbindelse typisk lagt ned i løbet af 2 minutter!
Jeg går ud fra at jeg på en eller anden måde må have indstillet routeren så den overbelaster forbindelsen og slår fra, men det underlige ved det er, at det fungere fint på min kones XP-PC, så det er tilsyneladende et Mac-specifikt problem.
Jeg kørte indtil for nyligt udelukkende med Zyxel-routerens trådløse forbindelse, men har for et par siden sat en D-link trådløs router til, til at sende forbindelsen ud i lejligheden (det er stadig Zyxel'en der virker som DHCP-server - D-link'en fungerer kun som AP).
Jeg vil sætte rigtig stor pris på hvis nogen kan hjælpe mig! På forhånd rigtig mange tak!
Vh
Rasmus