Netkort forsvundet
Jeg har et Asus P5K-bundkort med integreret netkort og det har hidtil virket upåklageligt. Forleden fik jeg investeret i yderligere to stk. 1GB RAM-klodser, så jeg kunne komme op på fire stk 1GB RAM, selvom jeg godt vidste at Windows XP 32bit ikke kunne udnytte alle 4GB ...Da jeg fik sat de to nye klodser i og bootede min PC op, så var min internetforbindelse dog røget sig en tur ... men selve forbindelsen virkede dog fint, kunne jeg konstatere ved at boote min laptop, som fint kunne gå online.
Så pillede jeg første den ene klods ud og siden den anden, så min PC nu er som den var, sidst da den virkede optimalt - men stadig ingen netforbindelse på den.
Netkortet lyser rødt/orange, så der er liv i det (forstået som at det ikke er brændt af), men jeg kan ikke se det under Enhedshåndtering.
Jeg har prøvet at gå tilbage og gendanne systemet fra før jeg rodede med de nye RAM-klodser, men det hjalp heller ikke...
Umiddelbart har andre skudt sig ind på, at det kan skyldes en opdaterign af Windows, men burde det at gå tilbage og gendanne systemet ikke udelukke dette?
Hvad dælen kan der være galt?