Fra et sikkerhedssynspunkt, er det farligt at bruge ældre versioner af en hvilken som helst browser, da man så er fuldstændig sårbar over for angreb.
I mine øjne er det irrelevant at checke for IE4 og IE5.
IE4 udkom i september 1997 (kørte i Windows 95 / 95C), og IE5 i marts 1999 (kørte i Windows 98 SE).
De versioner er håbløst bagefter, med hensyn til understøttelse af nutidens standarder, og mangler en masse opdateringer, da de IE-versioner ikke bliver opdateret mere..
Deres "livscyklus" (=perioden som Microsoft holder produktet i live med opdateringer osv) udløb for omkring 6 år siden.
De eneste miljøer, som jeg har set at man stadigvæk brugte Windows 95, var interne computere på lager, som ikke havde adgang til internettet.
IE6 udkom i august 2001, lige før Windows XP, og IE7 udkom i Oktober 2006. De to (IE6 og IE7) er nok de mest brugte IE-browsere i dag.
IE8 udkom i marts 2009.
Hvis brugere bruger en gammel "Windows NT x.xx" maskine, kører han højst sandsynligt med IE4 eller IE5.
Med hensyn til IE6, IE7, IE8, IE9, IEx...
Hvis IE 7 og op efter opfører sig på samme måde, som f.eks. IE7 gør lige nu, kan man nøjes med:
    this.ie7=(this.ver.indexOf("MSIE ")>-1 && this.dom)?1:0;
På den måde vil fremtidige IE-browsere blive behandlet som værende IE7.
Det er kun skidt, hvis browser IEx ikke opfører sig som IE7 (og så skal man checke navnet), ellers er der ingen problemer.
Opera er nået til version 9.64 (version 10 er i beta), og ifølge Operas changelog, har der været 66 versioner (inkl. beta, inkl. minor) siden version 5.
Er det virkeligt nødvendigt at checke for version 5?
Den nyeste version af Netscape er version 9.
Support af Netscape sluttede 1. marts 2008, ifølge Netscapes website.
Der har været 24 versioner (inkl. minor), siden version 4.
Netscape understøtter DOM, i modsætning til NS4, som der checkes for (da den ikke understøtter DOM).
Snart er der ikke noget der hedder "Internet Explorer" på Mac, da denne ikke længere er understøttet af Microsoft.
Så vil det hedde enten Safari eller Firefox, eller en af de mindre brugte browsere.
Disse browsere er up-to-date, og understøtter DOM.
Problemet (der gør at det kan blive nødvendigt at kende browseren) er at (næsten) alle browsere har deres skævheder.
Der kan f.eks. være en pixels forskel på liniehøjden, eller forskellige måder at håndtere visse egenskaber på elementer.
Dette er gældende for både ældre og nutidige browsere.
Browserene vil nok aldrig opføre sig 100%, men omkring 90% - 95%, vil jeg skyde på.
Thomas Brattli (ham der har lavet menuen) skriver (i version 4):
"In theory we should use object detection, but this script needs work-arounds for almost every browser"
Med andre ord:
Spørg hvad browseren kan, i stedet for hvad den hedder. - men næsten alle browsere har skævheder.
Det med at spørge hvad browseren hedder, i stedet for hvad den kan, kan give problemer.
Hvis en browser (der er fravalgt pga manglende understøttelse af et eller andet) pludseligt understøtter det den ikke gjorde før (f.eks. pga en mini-opdatering), skal man rette i koden.
Ellers ville man jo udelukke en browser, der fungerer fejlfrit.
Det er op til dig, om du (for en sikkerhedsskyld) vil tilføje en linie hver gang der kommer en ny version, eller bare sige "smid de gamle browsere væk".
PS:
Faktisk synes jeg at Coolmenus er en elendig menu.
Jeg hader Coolmenus.. den tillader mig ikke engang at højreklikke på et menupunkt, og åbne det i et nyt tab/fane.
- hvor primitiv kan man være?
Den nyeste version af Coolmenus er 4 Beta (4.06 Beta).
Sidst opdateret d. 13 november 2002.
Hmm.. jeg tror ikke at 
http://www.dhtmlcentral.com/projects/coolmenus/ har været opdateret i lang tid..
Desuden ser det ud til at siden er blevet hacket..
Med mindre at de med vilje reklamerer for viagra???
Se bunden af siden.