Avatar billede rotco Juniormester
30. maj 2009 - 14:00 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

Er min programmering optimal?

Hej,

Jeg har nu muligheden for at få et enormt godt job, hvor jeg skal bygge og designe hjemmesider.. Det vil primært være i html og php.

Jeg er nu kommet lidt i tvivl om hvorvidt mine færdigheder rækker til et så godt job. Jeg er ret sikker på at jeg ville kunne klare jobbet, men ikke om jeg vil kunne klare det godt nok!

Jeg er selvlært html og php programmør, hvis man kan kalde mig det, og vil egentlig gerne vide om jeg skal lægge min programmerings-strategi om, eller om den i og for sig er god nok.

Sådan som jeg opbygger en hjemmeside nu er på følgende måde:

<html>

<head>
<title>TITEL PÅ HJEMMESIDEN</title>
</head>

<body>

div align="center">
<table width="100%">
<tr>
<td colspan="2">HEADER</td>
</tr>
<tr>
<td width="30%" valign="top">MENU</td>
<td width="70%" valign="top">INDHOLD</td>
</tr>
<tr>
<td colspan="2">FOOTER</td>
</tr>
</table>
</div>

</body>

</html>


Dette er blot et eksempel på hvordan jeg opbygger mine hjemmesider på nuværende tidspunkt. Jeg bruger tabeller hele tiden og konstant, men jeg er begyndt at kigge på hjemmesiders kildekoder og mange mange hjemmesider bruger <div> hele vejen igennem uden nogen form for tabeller.
Er det mere optimalt end hvad jeg gør her? Jeg bruger heller ikke css, nej jeg bruger <font> ved hver enkel ting jeg vil have ændret.

Skal jeg lærer mig selv op i html igen på ny eller skal jeg fortsætte på denne måde?

Jeg vil helst gerne optimere mine nuværende hjemmesider, da jeg da synes det ville være irreterende hvis ikke de kører optimalt i forhold til f.eks <div> hele vejen igennem mm.

Alt det grafiske bliver udformet ved background="images/billeder.png", og det ser enormt professionelt ud til slut.. Det færdige resultat bliver godt og ser pænt og clean ud, og jeg får god respons på det jeg designer/laver..

Men jeg vil som sagt gerne have det HELE er så prof. som det kan være..

Kom med jeres input - tak :)
Avatar billede denstorekalapojser Nybegynder
30. maj 2009 - 14:18 #1
jeg synes det ser fornuftigt ud, ud fra mine html/php egenskaber.
men hvis det var mig, ville jeg bruge et externt stylesheet(.CSS fil) da det giver en lettere opdatering på sidens layout.
Avatar billede thesurfer Nybegynder
30. maj 2009 - 14:18 #2
Du skal helt klart lære noget nyt.


For det første er FONT udgået, så det bruges ikke længere.

For det andet skal du (helst) lære at bruge CSS, og putte CSS-koden i eksterne filer, så de bliver cachet.

Desuden skal du have en DOCTYPE med, hvilket du ikke har i dit eksempel (hvis du ikke ved hvad DOCTYPE er, lav en søgning)

Selv om Internet Explorer 6 ("IE6") er på vej ud, er der stadig mange der bruger IE6. Jeg vil derfor lige nævne, at IE6 ikke understøtter transparency/gennemsigtighed i 24-bit PNG billeder.
Brug ikke kun PNG, og også GIF og JPG hvor det nu passer bedst.


Enhver kan lave en hjemmeside i Frontpage eller Dreamweaver. Men at forstå hjemmesider, og hvorfor tingene bliver gjort som de gør, er noget andet.

Jeg siger ikke at du ikke skal tage jobbet, men vil anbefale at du kigger nærmere på design af hjemmesider.
Avatar billede keysersoze Guru
30. maj 2009 - 14:22 #3
jeg vil mene at der mangler nogle meget grundlæggende ting i din kode - du mangler en doctype og det betyder reelt set at du disabler store dele af CSS. Benyttes så en Strict doctype, hvilket bør være tilfældet, kan din kode ikke validere fordi du benytter align-attributten på din div, her vil man i stedet benytte CSS ligesom man, selvom det dog ikke er invalid, oftest også vil gøre det på width på din table.

Ligesom align-attributten er font-tagget, og oftest heller ikke background-attributten, heller ikke valid at bruge i Strict så det vil også være forkert at bruge. At du umiddelbart springer CSS helt eller delvist over er i mine øjne noget nær en dødssynd hvis man vil lave noget prof.

Mht tables så er det du gør som udgangspunkt ikke optimalt. Mange har fået den opfattelse at tables er forbudte at bruge men det er ikke tilfældet - derimod bør man benytte tables til det de er beregnet til, nemlig opsætning af tabullerede data. Det du bruger din table til er design og til det bør man benytte div/span.

Derfor, det er fint at du får god respons, men oftest kigger slutbrugerne jo kun på den visuelle del af hjemmesiden og den del kan sagtens være tip top mens det bagvedliggende, altså HTML-delen, halter og det mener jeg det gør i dit tilfælde.
Avatar billede hmm10 Nybegynder
30. maj 2009 - 14:39 #4
Hej rotco,

Jeg har selv været ved det punkt, som du er kommet til nu, for ca. 3 år siden nu. Skal man vælge div eller tables ?

I bund og grund er det ikke så vigtigt for mig i dag, at et site bliver bygget på den ene eller den anden måde - som udgangspunkt er det vigtigste at ens kunder bliver tilfredse, og de tager nu engang udgangspunkt i det virsuelle og om det virker. Men det er så her ens "professionalisme" og "perfektionisme" kommer ind.. Jeg valgte selv at gå over til at lave sites i div, da det på sigt ville spare mig for en masse implementerings- og korrekturtid. Og det har det! Jeg har endda også været ude for at overtage kunder fra andre, som benyttede div korrekt, og her har jeg også sparet en masse tid.

Det der helt klart er den store fordel med div er, at ens kildekode bliver mindre og mere overskuelig, og at ens markup-html bliver adskild fra ens css. Det er bare uhørt vigtigt, når du går over til bruge divs, skal du sætte dig ned og lære det korrekt fra start af, da "forkert" brug giver dårlige vaner, og meget store broblemer i cross-browser problemetikken.

Jeg vil tage dette med din kommende arbejdsgiver, som en åben dialog. Altså; Hvad er deres ønsker og deres forventninger til dit job.
Avatar billede rotco Juniormester
30. maj 2009 - 14:50 #5
Så har jeg lige læst de første 4 svar, og jeg svarer selvfølgelig på et 5. hvis det skulle komme mens jeg sidder her og skriver.

Jeg kan forstå at det jeg gør ikke er så korrekt som jeg naturligvis håbede på. Det hele er egentlig fordi at jeg i sin tid startede med at ville have en hjemmeside, og da jeg så fandt en hjemmeside jeg ville have så downloadede jeg den, altså.. Et template, da jeg så ikke kunne finde ud af at redigere i det og egentlig ikke vidste hvad jeg lavede, valgte jeg at finde ud af hvordan man lavede dem fra bunden.

Så jeg gik ind på www.html.dk og lærte at lave en "start-hjemmeside", hvilket jo var meget godt, men jeg ville lave gæstebøger, spil-sider mm. så jeg fandt ud af noget php, så det eneste jeg reelt ved en masse om er php, men det kan jeg så til gengæld også.

Men jeg kan forstå at jeg skal lærer css og div for at kunne følge med på det store lærred, da jeg gerne vil kunne følge med jer f.eks.

Doctype har jeg faktisk på et tidspunkt været inde på, men min naivitet gjorde at jeg troede jeg ikke skulle bruge det, det kan man jo så kalde dumt nu :)

Jeg vidste faktisk ikke at .png billeder ikke var valide i tidligere versioner..

Indtil videre skal jeg lære følgende:

1. CSS
2. DOCTYPE
3. DIV

Andet?

Tak for responsen indtil videre
Avatar billede arne_v Ekspert
30. maj 2009 - 15:26 #6
Du sagde HTML og PHP.

Hvordan laver du PHP?
Avatar billede rotco Juniormester
30. maj 2009 - 16:13 #7
Hvordan kan jeg forklare det *GG*

der er jo selvfølgelig ting jeg ikke kan i php, men det lær jeg... men altså.. php og mysql..

<?php

echo "hej";

?>

der ved jeg så man måske burde bruge '', men jeg henter tit fra databaser mm.

Angåennde login og sikkerhed, der er jeg stadig igang med at lære..

:)
Avatar billede ebusiness Nybegynder
30. maj 2009 - 16:15 #8
Om PNG, det er iflg. W3C helt korrekt at bruge PNG, problemet er at IE6 ikke viser PNG billeder med alpha kanal korrekt. Du kan godt lave PNG billeder med en gennemsigtig farve som vises korrekt i IE6 ligesom gif, så jeg vil anbefale at du holder dig fra gif filer og kører rent PNG og JPEG.

Alt efter præcis hvad du skal lave og hvem du skal arbejde sammen med kan der også være fornuft i at lære JavaScript.
Avatar billede arne_v Ekspert
31. maj 2009 - 01:02 #9
Hvis #7 er hvad du kan af PHP, så vil jeg fraråde dig at hævde at du kan PHP.

Du kan eventuelt hævde at du er igang med at lære PHP.
Avatar billede rotco Juniormester
31. maj 2009 - 07:35 #10
LoL Arne :D

det var et eksempel... Jeg kan sgu bygge alt fra gæstebøger, forummer, login-systemer (ikke helt sikre systemer endnu), community's, RPG-spil, spil-systemer, film-systemer, billed-systemer, og fik jeg brug for andet kunne jeg sagtens lave det også..
Avatar billede hrole Mester
01. juni 2009 - 13:42 #11
Hej rotco,

Ang. tabeller og div's:

Jeg er netop gået fra tabeller til div (og fra inline til ekstern css), i løbet af de sidste par måneder. Personligt synes jeg det kræver en lidt anderledes tankegang, men når den først er på plads, er divs mere fleksible at arbejde med. Så det er blot at komme igang :)
Avatar billede dkfire Nybegynder
01. juni 2009 - 15:47 #12
Ang din php programmering:
Kan du programmere i klasser og objekter ?
Har du arbejdet med template systemer ?
Hvor meget blander du php og html sammen ?
Laver du design og analyse på de side du skal programmere, eller går du bare i gang ? ( og design mener jeg design af kode, IKKE udseende af hjemmesiden )
Hvor godt har du styr på sikkerheden i din sider du laver ?
Avatar billede arne_v Ekspert
01. juni 2009 - 16:32 #13
Du bliver vurderet paa de eksempler du giver.

Og saa faar jeg altid daarlige fornemmelse naar termen "login system" bringes paa bane.
Avatar billede rotco Juniormester
01. juni 2009 - 19:31 #14
Arne - Jeg skal ikke bygge login-systemer da jeg ikke kan bygge dem sikre nok - ikke endnu i hvert falde.

dkfire - Jeg går meget op i at have orden på min php koder, da det er skide irreterende ikke at kunne finde rundt i en f.eks gammel kode, så det går jeg meget op i. Er der en grænse for hvor meget html og php man blander sammen? For efter min mening så er php jo det der ligger bag hjemmesiden hvorimod html giver selve udformningen af hvordan det kommer til at se ud.

Angående sikkerheden, kommer det jo an på hvad jeg skal lave, ment på den måde at jeg naturligvis forsøger at gøre tingene så sikre som muligt, men det kan forekomme huller, og det kan der også i dine scripts, det er garanteret, men ellers vil jeg mene at det hele fungere som det skal angående sikkerheden.

Angående klasser og objekter vil jeg sige at det er nok heller ikke noget jeg er knivskarp til.

Jeg vil ikke kalde mig selv for prof. eller ekspert, men derimod vil jeg gerne VÆRE ekspert og for den sags skyld også prof. Men jeg kan regne ud at jeg har lidt at lære endnu før jeg kan tage ansvar for sådan et omfattende job, hvis det da er det.
Avatar billede keysersoze Guru
18. september 2009 - 22:36 #15
lukketid?
Avatar billede arne_v Ekspert
20. september 2009 - 03:34 #16
Jeg tror at thesurfer vil finde det lidt usædvaneligt hvis du får alle pointene.
Avatar billede keysersoze Guru
20. september 2009 - 10:06 #17
jeg har jo heller ikke sagt hvordan pointene skal fordeles - kun om de ikke snart skal fordeles :)
Avatar billede arne_v Ekspert
04. august 2010 - 17:07 #18
Det blev de saa ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester