Avatar billede amews_aj Nybegynder
27. februar 2009 - 21:08 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

ASP.NET vs PHP

Hej,

Jeg har i mange år nu brugt PHP, og i de sidste par år også kodet applikationer i C#. Derfor kan jeg jo ikke lade være at se på ASP.NET, og umiddelbart ser det virkelig attraktivt ud.

Jeg kunne godt tænke mig at få listet nogle fordele og ulemper, og personlige præferencer fra jer.

Af ulemper ser jeg især færdige systemer ofte findes lettest i PHP (fx wordpress, nogen der kender alternativer i ASP.NET (kender blogengine).
Så er der også det med skrivetilladelser i mapper som skal sættes af webhotellet, irriterende...

Er der nogen steder hvor ASP.NET er træls at arbejde med?

Af fordele ser jeg Visual Studio, muligheden for at bruge C#, og OOP.

Evt. også noget mssql vs mysql.


Når jeg spørger nu er det fordi jeg skal til at udvikle et nyt site, og vil gerne vælge rigtigt første gang. Det letteste er klart PHP for mig, da jeg kender det bedst, men kan se mange fordele i ASP.NET.

På forhånd tak!
Avatar billede Slater Ekspert
27. februar 2009 - 21:39 #1
Det er efterhånden mere eller mindre en smagssag. PHP3 og ASP3 var begge noget ubrugeligt skidt, men både PHP5 og ASP.NET er nået til et niveau, hvor de er fuldt ud konkurrencedygtige med andre teknologier og hinanden. De kan mere eller mindre alt hvad man skal bruge af et moderne server-side sprog.

Jeg arbejder selv som PHP-programmør, men det er udelukkende et smagsdikteret valg.
Avatar billede arne_v Ekspert
27. februar 2009 - 22:20 #2
Hvis du laver pænt objekt orienteret PHP med 3 layer arkitektur, så er det ikke så forskelligt fra ASP.NET.

Hvis du koder PHP ved at copy paste lidt tilfældig kode indtil der ingen fejl kommer, så er der stor forskel.

Der er også CMS/community software til ASP.NET - dog ikke så meget som til PHP. DotNetNuke, Umbraco o.s.v..

Valget af database bør ikke påvirke valget mellem PHP eller ASP.NET 8forudsat at det ikke er MS Access !).

Med ASP.NET så hedder det Windows - med PHP kan du frit vælge Windows eller *nix efter behag.

Hvis du koder i C# kan du bruge det både til web apps og til Windows GUI.
Avatar billede amews_aj Nybegynder
28. februar 2009 - 21:00 #3
"Valget af database bør ikke påvirke valget" -> Var heller ikke det formålet var. Var bare yderligere interesseret i disse mod hinanden ved anvendelse af ASP.NET.

Flere meninger er stadig velkomne.
Avatar billede arne_v Ekspert
28. februar 2009 - 23:31 #4
MS SQLServer: restriktioner eller dyr, kun Windows, stærk SQL dialekt, gode management tools, specielt i ældre versioner meget få indbyggede functions.

MySQL: gratis for de fleste, Windows eller *nix efter eget valg, specielt i ældre versioner svag SQL dialekt, lidt broget billede for management tools, enten hurtige tabeller uden transaktions support (MyISAM) eller transaktions support men langsomme (InnoDB).
08. marts 2009 - 00:25 #5
Emnet som alle gerne vil give sin mening om :0)

Du kan ikke rigtig måle PHP med ASP.NET da PHP er oversat af en fortolker og ASP.NET af en decideret compiler. Dette betyder også at ASP.NET outperformer PHP.

PHP er meget nemmere at komme igang med, da det hverken kræver de store tools, programmeringsbegreber eller penge.

ASP.NET derimod, kommer på den anden side med et yderst velfungerende og gennemført rammeværk. Og vel og mærke et rammeværk der ikke kun kan bruges til web applikationer, men også til Windows, Services og Database programmering. Når du kender .NET rammeværket og et af dets sprog så kommer du meget langt, uanset hvad du skal programmere op imod.

Features i sprogene omkring .NET; C#, VB.NET og F# er total dominerende i forhold til PHP. Med LINQ og generiske typer kan PHP godt pakke sig. Men på den anden side er PHP et dynamisk sprog og det kan i visse tilfælde have sin fordel. Men glem ikke at .NET DLR'en er på vej også kan .NET udviklere gøre det samme!

Generelt vil du med Microsoft's .NET rammeværk nok føle dig lidt mere sikker og afslappet. Der er taget hånd om alt og du behøver stort set kun et tool - Visual Studio. Hvad nogen vil kalde for den bedste IDE på markedet.

Du kan afvikle .NET på både Linux og Windows, og det samme gør sig i den grad også gældende hvad PHP angår. Microsoft har gjort rigtig meget ud af at gøre Winsods 2008 serveren kompatibel med PHP - noget der blevet til en stor success i England bla.

En sidenote...

Jeg ved ikke hvem der sagde at ASP3 var ubrugeligt, men det håber jeg sandelig var en slem fortalelse. ASP 3.0 har været og er stadigvæk nyttigt til nogle ting, dog ikke så meget som det tidligere har været.
Avatar billede amews_aj Nybegynder
23. marts 2009 - 22:06 #6
Er der flere der vil have point?
Avatar billede Slater Ekspert
24. marts 2009 - 09:04 #7
næh tak, ikke til mig.
Avatar billede amews_aj Nybegynder
20. maj 2009 - 16:25 #8
Det må være et nej tak fra arne_v. Så lad os lukke her...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester