19. januar 2009 - 10:25Der er
25 kommentarer og 1 løsning
XP udnytte alle 4GB RAM
Hej,
Jeg har lige proppet yderligere 2GB ram i min maskine, så der i alt ligger 4 GB. Men under 'System' i kontrolpanelet viser den at der kun er 3.00 GB. Hvordan får man XP til at udnytte alle 4, kan det lade sig gøre?
Windows xp vil altid, selv med 4gb eller flere ram i, vise at der kun er 3.25gb ram i system information.
Men bruger du næsten et hvilket som helst andet program, vil det vise alle 4gb, det er noget windows xp gør af unødige årsager. (ikke helt inde i grunden, men er noget med at den vil være sikker på at have ram nok til sig selv. XP er meget egoistisk)
dragonknight -> Ok, min kommentar blev skrevet før jeg så din :-) Men der er så intet at gøre for at få mere hukommelse til sine programmer? - hvordan ligger det med Vista og Windows 7 hvis man vil udvide sin hukommelse?
Et 64 bit system kan adressere langt flere RAM, det gælder også 64 bit Windows XP. De 4 GB er en fundamental begrænsning i et 32 bit system. Det kan ikke overskrides, men man kan i visse tilfælde hakke større RAM-mængder over i stykker á 4GB, men det virker meget dårligt på grund af for mange dårlige Windows-drivere.
Det vil sige at det er et 64 bit Windows styresystem man skal investere i næste gang, hvis man vil optimere sit arbejde med grafik/video/lyd uden for store vente- og renderingstider? - Eller har det ulemper?
locke: Det skal være stykker á 4 GB fordi det er den maksimale størrelse man kan adressere med et 32 bit tal. 2^32 bytes = 4 GB. Hvis man har 5 GB kan man dele det i 4 GB + 1 GB, og have en segmentpointer der fortæller hvilket af de to hukommelsessegmenter man bruger. Det giver _ikke_ mulighed for at de enkelte programmer kan bruge mere end 4 GB, men det giver mulighed for at køre ét program som bruger 4 GB samtidig med et andet program der bruger 1 GB så de tilsammen udnytter hukommelsen. Alle kernel-mode drivere (for eksempel grafikkortsdrivere) som bruges skal være kodet korrekt for at dette virker, og det er sjældent tilfældet da producenterne er gået efter ydelse i stedet for. Derfor har Microsoft valgt at slå segmentering af RAM fra i Windows XP.
torotune: Ja, det er 64 bit, du skal gå efter. 64 bit Windows XP var ikke den store sællert på grund af mangel på drivere, men 64 bit Vista er der ganske mange der bruger.
Den fysiske adressestruktur går fra 32 til 64 bit i pae. Et af problemerne med nogle drivere er så, at de glemmer de øverste 32 bit, og så går det jo galt, hvis de indeholder andet end nuller.
PAE giver en segmentpointer til segmenter á 4 GB. Segmentpointeren er kun på 4 bit, så man har i alt 36 bit at adressere med. Det har ikke rigtig så meget at gøre med virtuel hukommelse ud over at man normalt ikke stiller sådan en segmentpointer til rådighed med virtuel hukommelse. Kernel-drivere bruger ikke virtuel hukommelse og derfor opstår problemet: http://en.wikipedia.org/wiki/Physical_Address_Extension
Antallet af pae afhænger desuden af implementeringen. Man kan sagtens have flere end 36. PTE'en bliver jo udvidet fra 32 til 64 bit, så der er nok at tage af.
Helt korrekt, men mon ikke windows 7 bliver endnu bedre til 64 bit (læs bedre tilpasset drivere).
Problemet med driver skrivere er, at de indtil XP 64 har boltret sig i de første 4 GB adresse rum, og dovne hunde som de også er, så genbruger de fra OS til OS, men den går ikke med 64 bit. Er driveren ikke skrevet til at kunne ligge over 4GB grænsen, så opstår problemerne, og derfor skal drivere skrevet til 64 bit tage højde for dette.
Okay, en masse tekniske detaljer :-) Skulle man vente og så erhverve sig en 64 bit Windows 7 for at få et optimalt styresystem + optimalt udnyttelse af ens dyrt indkøbte hardware? Eller bliver samme problem at der i starten ikke vil være tilgængelige ordentlige 64 bit drivere til Windows 7?
Som jeg inddirekte skrev, så er 64 bit drivere til XP til at grine af. 64 bit Vista er meget bedre, og man kan forvente at 64 bit Windows 7 bliver rigtig god.
Personlig venter jeg selv til Windows 7 før jeg hopper på 64 bit.
Okay - så det er derfor man skal anvende Mac hvis man skal arbejde med resursekrævende grafik og filmredigering - simpelthen fordi man ikke kan få eksempeltvis Adobe's programmer til at arbejde med mere end 3 GB RAM?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.