WCF Client/Server debugging i samme Visual Studio
Jeg sidder og pusler med et projekt hvor jeg har en server og en klient der kommunikerer med hinanden via WCF.Jeg udfører noget lazy loading på klienten der forespørger om data fra serveren når det skal bruges, typisk når man tilgår en property. Det virker uden problemer.
Problemet opstår når jeg kører både server og klient i visual studio, begge i debug mode. Når jeg sætter et breakpoint på klienten, og enten hover musen over en property, eller tilgår den via et watch eller immediate window... så får kaldet timeout.
Jeg har lavet et projekt der i meget simple træk viser problemet, det kan hentes her: http://www.mobilize.dk/WcfIssue.zip
Køres serveren ikke i debug mode, virker det.
Der er altid den løsning at køre server og klient i hver sin visual studio, men jeg ville gerne have at man kan steppe mellem server og klient ubesværet.
Umiddelbart formoder jeg at problemet skyldes at visual studio debuggeren låser alle processer hver gang der sker et kald for at sikre concurrency, men det er blot min teori.
Jeg spørger derfor jer alle sammen, om i ved hvad det skyldes, og om det evt. kan omgås.
På forhånd tak.