clustered index
hejsaJeg har lidt svært ved at gennemskue indekseringen i MySQL i forhold til den databaseteori jeg fik stoppet ind i hovedet af min underviser.
Jeg lærte om 3 forskellige typer indeks, primary index, clustered index og secondary index.(ved godt der er flere, men de er ikke relevante for mig lige nu)
Vi lærte at clustered index var godt at lave på ikke-unikke felter, da et enkelt felt i indeks kunne pege på en hel blok af felter i tabellen.
Når jeg læser dokumentationen for MySQL, synes jeg det lyder som om clustered index kun kan laves på unikke felter og det giver ingen mening for mig idet der så er en en-til-en sammenhæng mellem indexfelter og tabelfelter(hvilket jeg troede var definitionen på et ikke-clustered index).
Er der nogen der kan give mig et hint om hvor det går galt for mig?