Avatar billede freedom1978 Nybegynder
26. marts 2008 - 02:12 Der er 16 kommentarer

Klik til højre for tekst markerer hele linie/afsnit

Jeg har tidligere haft dette problem efter en reinstallation og ved jeg fik det løst, men hvordan kan jeg ikke huske. Og desværre har jeg ikke kunnet finde løsningen igen.

Jeg bruger Word meget (holder mig dog til min klassiske 2002'er, som er mere stabil end de nyere versioner jeg har prøvet). Her er jeg vant til at når jeg klikker længere til højre end hvor teksten i en linie slutter, så sker der ikke andet end at jeg havner bag ved sidste tegn på pågældende linie. Men efter at have gennemført en reinstallation sker der i stedet det, at Word markerer hele linien hvis jeg klikker længere til højre end sidste tegn. Ja i en tekstboks bliver hele boksens indhold markeret. Det vil jeg meget gerne af med og tilbage til at den bare sender mig til positionen lige efter sidste tegn i linien.
Avatar billede vejmand Juniormester
26. marts 2008 - 08:10 #1
I Word 2000

Funktioner -> Indstillinger -> Rediger -> Flueben i "Aktiv klik og skriv"
Avatar billede vejmand Juniormester
26. marts 2008 - 08:10 #2
"Aktiver klik og skriv"
Avatar billede freedom1978 Nybegynder
26. marts 2008 - 20:30 #3
Jeg glemte at nævne jeg bruger engelsk Office. Jeg forsøgte (uden at det gjorde en forskel) både med og uden hak i "enable click and type" som ligger næstnederst under options-->edit. Når den er enabled kan jeg vælge en "default paragraph style". Det må være den samme som "aktiv klik og skriv", korrekt?
Avatar billede freedom1978 Nybegynder
31. marts 2008 - 07:30 #4
Jeg har sammenlignet med en anden installation af Office 2002, hvor der ikke er samme problem. Jeg tog screenshots af samtlige options og sikrede at alt stod helt ens i de to installationer. Det havde ingen effekt, så måske problemet i virkeligheden går videre end blot til Word/Office.
Avatar billede vejmand Juniormester
31. marts 2008 - 10:46 #5
Avatar billede freedom1978 Nybegynder
07. april 2008 - 22:36 #6
Umiddelbart kan jeg ikke finde en måde at bruge det på. Klik og skriv ser ud til at have at gøre med noget andet end det der er mit problem. Uden at vide det med 100% sikkerhed tror jeg faktisk mit problem udelukker at klik og skriv virker. Bare det at enkeltklikke med venstre museknap udenfor det område teksten står i fører til at linien eller afsnittet markeres. Men igen, det kan være det er noget helt andet der spiller ind og påvirker Word. Jeg har endda afinstalleret og lagt Office ind igen, og endnu engang sikret at alle indstillinger matchede de screenshots jeg har, uden held.
Avatar billede jkmunk Nybegynder
24. april 2008 - 08:53 #7
Jeg har ved et uheld et par gange klikket på F8 og derved aktiveret automatisk markering i Word, der minder om det du beskriver. Prøv at trykke Ctrl+F8 (eller Alt+F8) for at slå det fra...
Avatar billede vejmand Juniormester
24. april 2008 - 09:03 #8
Okay, jeg mener du kan slå det fra igen ved at trykke på ESC.

Men godt du fik det fikset.  :-)
Avatar billede vejmand Juniormester
24. april 2008 - 09:09 #9
Ups, troede lige det var spørger som selv løste problemet.  :-)

Men jeg tror jkmunk har ret, bortset fra at du kan slå det fra ved at trykkr ESC....
24. april 2008 - 09:09 #10
jkmunk>> Tror næppe det er udvidelsestilstand (F8), der er aktiveret. Den vil automatisk være deaktiveret næste gang Word starter.

Udvidelsestilstand slås fra med Esc - ikke hverken Ctrl-F8 eller Alt-F8.

Jeg kan se, at du er ny her.
'Svar' benytter man når man er 100% sikker på, at man har løsningen på spørgerens problem - eller når spørgeren beder dig om det. I alle andre situationer benyttes 'Kommentar'
Avatar billede vejmand Juniormester
24. april 2008 - 09:14 #11
erikjuul >> Hos mig (Word 2000) virker det som jkmunk beskriver, det er ikke automatisk deaktiveret når Word åbnes næste gang. Jeg skal som sagt trykke ESC for at deaktivere igen. Bare til info....
24. april 2008 - 09:19 #12
OK - i 2003 er funktionen automatisk deaktiveret - så er det spændende hvordan det er i 2002, som spørgeren har.
Avatar billede jkmunk Nybegynder
24. april 2008 - 09:35 #13
vejmand og erikjuul>> Tak for tippet om Esc og for info om svar/kommentar. Det er helt rigtigt, at jeg er ny her. Jeg har kigget lidt rundt og konstateret, at selv om rigtig mange spørgsmål er besvaret, figurerer de som ubesvarede. Det er irriterende at ville prøve at hjælpe andre Wordbrugere og derefter bruge lang tid på at konstatere, at de i realiteten har accepteret et svar men ikke afsluttet spørgsmålet ved at give points...
Avatar billede freedom1978 Nybegynder
20. maj 2008 - 22:25 #14
Det er i hvert fald ikke til at løse mit problem med CTRL-F8 eller ALT-F8 - det sidste viste sig forøvrigt at være en genvej til de to macroer jeg har lavet (deaktivering af insert-knappen). Ej heller ESC. Så det er nok noget mere grundlæggende. Det har så også været der lige siden reinstallationen, og jeg har aldrig oplevet at det er opstået selvom jeg har brugt rigtig meget tid i Word.

Måske skulle jeg lige præcisere at det problem jeg har ikke er at ord bliver automatisk markeres ved enkeltklik på dem, men at hele sætningen (eller i tekstbokse hele indholdet af pågældende tekstboks) markeres når jeg klikker til højre for yderste tegn i linien. Rammer jeg millimeterpræcist på området lige bag sidste tegn havner jeg som ønsket yderst til højre på linien, klar til at skrive videre. Rammer jeg den mindste smule for langt til højre markeres linien/afsnittet, så jeg sletter indholdet hvis jeg er for hurtig til at skrive videre. Det har jeg så efterhånden næsten vænnet mig af med, så jeg i stedet er opmærksom på om jeg rammer forkert, og i så fald bruger jeg tastaturet til at havne det rette sted.
Avatar billede jkmunk Nybegynder
21. maj 2008 - 08:36 #15
Mystisk! Det virker, som om der er byttet om på højre og venstre, for det du beskriver lyder jo fuldstændig som standarderne for markering ved hjælp af klik til venstre for linje. Kan du også foretage markering af afsnit (2 klik) og hele dokumentteksten (3 klik) til højre for teksten? Dette foregår normalt til venstre for teksten, dvs. under venstre margenområde...
Jeg har været indstillingerne igennem samt sideopsætning og tilpasning, og jeg kan ikke finde en indstilling, der skulle give de samme muligheder for markering til højre for teksten som standarden er for klik til venstre for...- arbejder videre i sagen.
Avatar billede freedom1978 Nybegynder
30. juni 2008 - 21:08 #16
jkmunk: Ja, den gør som du beskriver uanset om jeg klikker til højre eller venstre for teksten. Men det er så kun til højre for teksten den laver nummeret med at markere hele linien blot ved enkeltklik.

Fandt en workaround: Ved at vælge View-->Print Layout i stedet for "Normal" kunne jeg fjerne problemet. Denne visning har så også enkelte negative konsekvenser, men det er mindre gener end det med markering af hele linien er for mig.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester