SATA HDD sletter data automatisk
Jeg købte en 380GB Serial ATA harddisk, da jeg havde brug for et stort drev til alle mine filer (video projekter m.m.). Da jeg kun har en bærbar, var det min intention at bruge den som et eksternt drev.Har købt en Icy Box som kan tilsluttes USB. Har dog ikke USB2 i min bærbare, men tænkte at jeg nok kunne leve med nedsat hastiged, så længe jeg bare havde godt med opbevaringsplads.
Jeg formaterede drevet via Windows XP, og oprettede en ny partition på disken.
Derefter overførte jeg alle mine filer til drevet.
Men da jeg så senere tilslutter drevet, for at overføre nogle projekter, opdager jeg til min rædsel at flere af mine mapper er tomme, samt en hel del exe filer mangler data og kan ikke køres.
Hver gang jeg tilslutter drevet, popper der en vidue op med automatisk afspilning. Skal den kører igennem hver gang?
Og der kommer også en advarsels trekant i statusbaren som siger noget i stil med at data ikke kunne skrives til disken.
Jeg har et program som kan gendanne tabt data... men jeg kunne godt tænke mig at vide hvorfor det her sker. Nu er jeg næsten bange for at tilslutte mit drev.
Har prøvet at tilslutte til en anden PC, og det samme sker her.
Hvad gør jeg galt?
Jeg kører med Windows XP Home.