Forbudt er vel så meget sagt - personligt siger jeg bare, at tabeller bør kun bruges til det de er beregnet til, nemlig visning af tabullerede data :)
Vælger du at bygge et site op vha divs kan du ikke undgå at have en del stykker - man vil normalt dele sin side ind i logiske dele, fx en overordnet div og deri en div til menu, en div til indhold osv og deri igen måske mindre grupperinger igen (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig).
Tables er absolut valide elementer - og vil være det mange år endnu. Det er ganske vanskeligt at forestille sig, W3C skulle lade dem glide ud af standarden. Der er i hvertfald ikke spor, der peger i den retning.
Det 'rigtige' element at bruge til en bestemt opgave, er det, der er mest hensigtsmæssigt. Det afhænger med andre ord fuldstændig af den specifikke detalje på siden, hvilket element der skal bruges.
De, der kategorisk 'forbyder' brug af tables, har endnu til gode at forstå W3C og deres arbejde ... uagtet, at en hel del af dem, ser sig selv som professionelle. I min optik kræver det ord dog betydeligt mere, end blot at man får penge for sit arbejde ;o)
Begge tidligere kommentarer er korrekte. Alligevel vil jeg holde med Keysersoze. Selvfølgelig er <tables> helt valide og hvis du er mest tryg ved at bruge dem, skal du bare gøre det. Fordelen ved tables er at man nemt kan udvidde dem med flere rækker/kolonner - og tabeller indeni tabeller. Ulempen er imidlertid at de "semantiske" og derfor tolkes forskelligt af forskellige browsere. Derfor risikerer dine design-elementer at forskubbes i forhold til hinanden.
<div>tags derimod er neutrale og vil derfor ikke tolkes forskelligt af forskellige browsere. Det kan dog i starten være vanskeligt at opbygge en side med div-tags, som man ville gøre med tables. Det er en forudsætning at du kan bruge CSS. Her skal du have fat i reglerne float + clear. Et div-tag er et blokelement. De kan derfor ikke lægge sig ved siden af hinanden på den samme linje uden brug af CSS-reglen float. Hvis du foreksempel vil lave en vandret navigationsbar ved hjælp af div-tags, er dette en smart måde at gøre det på:
Der er ingen teknisk begrænsning i forhold til, hvor mange div'er, du kan putte indeni hinanden. Det er kun dit eget overblik (over koden), som sætter en naturlig begrænsning.
tobbersecondary >> Jeg hører gerne din tekniske forklaring på det, du skriver. Hvad gør et div til 'et neutralt' element - og hvad betyder 'et neutralt' element? Er et div mere 'neutralt' end en tabel - og hvorfor?
"Ulempen er imidlertid at de "semantiske" og derfor tolkes forskelligt af forskellige browsere. Derfor risikerer dine design-elementer at forskubbes i forhold til hinanden." >> Det er absolut og totalt vås! Du kender tydeligvis ikke betydningen af ordet 'semantik' ... prøv lige at slå det op ;o)
- og da det, man efterstræber i moderne webkode, netop er semantik(!), burde man nok bruge et ul-element til menuen - og så float'e dets li-elementer. I så fald ville float være helt på sin plads :)
Jeg har skrevet mit indlæg for at hjælpe shjorth - ikke for at genere dig - ej heller for at skulle ud i en teknisk kraftprøve med dig a la hvem er klogest.
Som så mange andre er jeg i sin tid startet med tables, men er senere gået over til udelukkende at bruge div-tags.
Hvorfor jeg er det skyldes bogen "webdesign med stylesheets" af Jørgen Farum Jensen, Forlaget Globe, 2006. Se kapitel 2: "Se mor - ingen tabeller". Det er iøvrigt en meget kompetent bog, som jeg kun kan anbefale.
Du har givet nogle gode eksempler. Fx ville jeg også foretrække at lave en vandret menu ved hjælp af en uordnet liste <ul>. På <li> elementerne ville jeg nok bruge inline-reglen, hvor du nævner float. Som bekendt fører de fleste veje til Rom. Mit første indlæg var ikke opskriften på verdens bedste menu, blot et tænkt eksempel, som skulle illustrere en måde (af mange) for shjorth, hvordan div-tagget kan bruges.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor du taler om tekniske kraftprøver. Det var noget lodret vrøvl, du skrev - og det er jeg da nødt til at gøre opmærksom på. Ellers spreder misforståelserne sig jo bare :)
Det er ikke klogt generelt at undgå tabeller - hvorfor W3C da også netop anbefaler brug af tabellen til de opgaver, hvor dette element er mest hensigtsmæssigt.
Det er muligt, du finder bogen 'meget kompetent', men det er i al respekt ikke mit indtryk, du besidder de fornødne kompetencer til at kunne bedømme en sådan bogs faglige standard
Dybt suk. Jeg troede, vi var færdige, men så bliver du lige pludselig personlig. Det er ellers den saglige tone blandt brugerne af Eksperten, som får mig til at værdsætte dette forum mere end så mange andre af slagsen - og giver mig lyst til at vende tilbage. Som reaktion på dit seneste indlæg kunne jeg vælge at skrive en masse grimt tilbage, hvilket jeg vil afholde mig fra. Jeg vil blot sige: Hvis jeg ikke besidder de fornødne kompetencer og er fuld af vrøvl, fordi jeg opfordrer til at bruge div-markøren til opmærkning af den designmæssige del af et website (istedet for tabeller), så må der være mange derude, som er komplet idioter i din optik. Mig bekendt bruges tabeller bedst til det, de er skabt til, nemlig at vise tabeldata. Her er de nemlig "hensigtsmæssige".
Tag nu lige og få armene ind til kroppen og se lidt objektivt på dig selv og din fremturen! Naturligvis var vi ikke færdige, når du med kommentaren (11/01-2008 01:04:34) viste, du ikke forstod, hvad jeg skrev. Selvfølgelig kunne du have skrevet noget grimt efter mit seneste indlæg. Det har du kunnet hele tiden - men har endnu ikke haft grund til det :)
"Mig bekendt bruges tabeller bedst til det, de er skabt til, nemlig at vise tabeldata. Her er de nemlig "hensigtsmæssige"." >> Det er jo præcis, hvad jeg hele tiden har skrevet: Brug det mest hensigtsmæssige element til den specifikke opgave, der skal løses. Generelt at fordømme tabeller er noget helt andet. Det kan vel ikke være så svært at forstå.
"Hvis jeg ikke besidder de fornødne kompetencer og er fuld af vrøvl, fordi jeg opfordrer til at bruge div-markøren til opmærkning af den designmæssige del af et website" >> Hvem har dog sagt det?
Problemet er dine begrundelser og forklaringer om tabeller. De er helt ude i hampen og forvrøvlede - og viser med lysende klarhed, at dine kodemæssige kompetencer ikke er videre udviklede. Det kunne de dog blive, hvis ikke du var bange for at læse, lytte og lære.
Langt størstedelen af de, der koder web for penge, har skræmmende lidt viden om deres fag og de standarder, der gælder for det. Dem anser jeg ikke for 'idioter' - det er en komplet fejlagtig opfattelse, du skyder mig i skoene (og som siger mere om dig end nogen anden) - men det er hævet over enhver tvivl, at de er elendige håndværkere! Tænk, hvis taxachauffører havde ligeså lidt begreb om færdselsloven. Eller læger, sygeplejesker, kokke - fortsæt selv rækken - om deres fags regler og standarder. Det ville ingen da finde sig i.
Den eneste grund til, at så mange - så elendige 'håndværkere' - får lov til at lave så meget skidt og endda få penge for det, skyldes formodentligt, at teknologien er så ny, at de, der skal købe varen endnu ikke kan gennemskue, hvad det er, de køber ... samt at der endnu ikke er groet en anstændig faglig kultur frem i faget.
Jeg siger tak for alle svarene.. I virkeligheden fik jeg jo nok mest ud af de første 4 kommentarer, resten er bare en diskution i mine øjne. Som jeg i øvrigt slet ikke er "klog" nok til at blande mig i.
Hvis i vile ligge nogle svar, så accepterer jeg og siger tak for hjælpen!
shjorth >> I anledning af 'Karma': Jeg undskylder meget, hvis jeg har trådt dig over tæerne ved at forsøge at skåne dig mod det værste vrøvl i denne tråd. I fremtiden skal jeg forsøge at afholde mig fra den slags 'uforskammetheder'. Dog skal du nok ikke forvente, jeg udviser så megen ihærdighed, at jeg selv vil 'forkæle' dig med usammenhængende, urigtige forklaringer :)
Det kan jo så kun undre, at du takker samtlige deltagere for hjælpen. Sært virkeligheds billede!
olebole -> Du må meget undsylde den "dårlige" karma. Det var en fejl, jeg ville have givet dig god, som jeg plejer at give folk. Fik bare trykket forkert, det er selvfølgelig meget beklageligt, og jeg håber ikke du er "sur" over det. Har forsøgt at rette det, men jeg tror ikke man kan!
Lidt oprydning :) I må endelig skrive hvis i vil have points!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.