Gratis (eller næsten) mailserver med fuld forward
Problem:Jeg har i dag en mailserver (MailEnable) kørende på server 2 og et spamfilter-program (Spamfilter for ISP fra Log Sat) kørende på server 1.
Mails ankommer til server 1, hvor spamfilteret checker og sender videre til server 2, hvis alt ser ok ud.
Hvis det ikke ser ok ud, bliver mails sat i karantæne.
Det fungerer faktisk ganske udemærket - bortset fra, at halvdelen af de mails der ankommer til server 1, er til adresser, der ikke findes på server 2.
Det betyder, at når jeg skal kigge listen igennem med mails der ligger i karantæne, så er der 8-9000 mails, hvoraf mere end halvdelen ikke behøvede at ligge der, da modtager-adresserne ikke eksisterer.
Der er desværre ikke integration mellem de to programmer, men jeg er nu alligevel ganske godt tilfreds med begge (og har købt licenc til begge).
Ide til løsning:
En server 0, hvor der kører en mailserver med samme brugere/modtagere som på server 2. Når mails ankommer, bliver adresserne valideret og mails med valide modtagere videresendes til server 1 (hvor spamfiltreringen så foregår). Mails med invalide modtagere afvises på normal vis.
Dvs. jeg søger en mailserver, som gerne er gratis (eller meget billig) og som kan videresende al mail med valide modtagere til en anden mailserver.
Jeg er udemærket klar over, at jeg kan få spamfilter add-on til MailEnable, men det er ikke den løsning jeg er interesseret i.
Og jeg er også opmærksom på problematikken med vedligeholdelse af modtagere på 2 systemer.
Altså: Er der nogen som kender til en mailserver som kan opfylde mine ønsker ?
Mvh. Jesper