Afkrydse og fjerne checkboxe - afhængigt af valg
Hej derudeJeg skal have lavet nogle brugertyper, som skal have adgang til hver deres menu.
Menuen har jeg egentligt lavet, men jeg kunne godt tænke mig, at få en oversigt/admin side, så jeg kan definere hvilke menupunkter der skal tilhøre hvilken brugertype.
F.eks. er menu som følgende:
Overpunkt 1
Punkt 1
Punkt 2
Underpunkt 1
Underpunkt 2
Overpunkt 2
Punkt 1
Underpunkt 1
Punkt 2
Hvis så brugertype 1, skal have adgang til "Overpunkt 1 -->Punkt 1 -->Underpunkt 1", så kunne det jo være dælens smart, hvis der skete det, at når man klikkede i checkboxen ud for det underpunkt, at den selv sørgede for at markere de 2 punkter, som vil være nødvendige for at komme ind til underpunktet.
Menupunkterne ligger i en database, så jeg kan ikke bare sætte nogle manuelle indstillinger op, det skal helst kunne forgå dynamisk.
Problemet er, at jeg ikke lige kan få hul på bylden og se hvordan man smartest vil gøre sådan noget. Jeg er ret sikker på, at jeg har set noget ligende et andet sted, så det bør kunne lade sig gøre.
Jeg er altså ikke ude efter et stykke færdigt script, der kan kopieres, men mere en hjælpende hånd. Så hvis nogen har sådan en, må de gerne råbe op :)
Mvh
Peter