Er det smart med nvarchar(30) baseret unique key?

Goddag

Spg: Er det lige saa hurtigt(eller rettere sagt, er det langsomt...) at have en primary key som nvarchar(30) istedet for bigint?

Lidt historie:

I min db har jeg en tabel "Parts" hvori 6 kolonner refererer til en anden tabel "Geometries". Geometries indeholder bla. kolonnerne GeometryId, Path, Min, Max osv. Idet jeg laver et udtraek skriver jeg det saaledes:

SELECT * FROM Parts
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries1 ON Geometry1Id = PartsGeometry1Id
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries2 ON Geometry2Id = PartsGeometry2Id
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries3 ON Geometry3Id = PartsGeometry3Id
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries4 ON Geometry4Id = PartsGeometry4Id
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries5 ON Geometry5Id = PartsGeometry5Id
  LEFT OUTER JOIN viewGeometries6 ON Geometry6Id = PartsGeometry6Id
WHERE PartId ....

Hvor ViewGeometriesX er views over Geometries tabellen. Disse er defineret saaledes at der ikke kommer navne kambolage.

Hvert view indeholder 2 kolonner:

1) Id
2) Path

og jeg er interesseret i Path.

Som jeg ser det, ville det vaere smartere at bruge Path som primary key, eftersom jeg saa ikke skulle lave alle de outer joins.


Hvad mener i om det?