28. april 2007 - 21:35Der er
9 kommentarer og 1 løsning
"USB-enhed blev ikke genkendt"
Jeg har en USB hdd, som jeg bruger meget. Den er stort set altid tilsluttet til min computer. Da jeg i dag satte en mp3 afspiller ind (som også fungerer ligesom en ekstern hdd), kunne den pludselig ikke findes. Jeg tog så min egen hdd ud, og siden da har jeg ikke kunne sætte den til igen. Jeg får beskeden med "USB-enhed blev ikke genkendt" hver gang jeg prøver. Harddisken virker fint på min bærbare computer, så det er altså den stationære der er noget galt med.
Jeg kører med Windows XP SP2. Hvad kan der være galt?
Hvis systemgendannelse ikke løser problemet, så prøv at slette alle USB driverne i enhedshåndtering og genstart. Windows kan ofte ikke se der er noget galt med en USB driver, men kan genskabe dem igen, så de virker. Det forudsætter selvfølgelig, det er et driver problem.
Hej, og tak for svarene... Jeg prøvede først systemgendannelse - virkede overhovedet ikke. Dernæst har jeg prøvet at slette alle USB-driverne i enhedshåndtering - virker ikke, Windows finder dem bare igen, og kalder stadig min HDD for "Ukendt enhed".
Jeg håber virkelig der er nogen der kan hjælpe, da hele mit eksamensprojekt ligger på den harddisk (omkring 40 GB rå film der skal redigeres), og jeg kan kun redigere det på min stationære...
Jeg vil meget gerne have flere forslag.. Jeg har "løst" problemet, eller rettere, lavet en MEGET midlertidig løsning, så jeg stadig kan arbejde på mit eksamensprojekt (Selvom jeg nu er 3 dage bagud ift. min planlægning, og har pænt travlt...)
Efter jeg skrev mit sidste indlæg, prøvede jeg at formatere. Så installerede jeg de programmer jeg skulle bruge, og opdaterede computeren, som man plejer at gøre. I starten var min USB kun standard USB (altså, ikke USB 2.0), men da jeg fik installeret SP2 kunne jeg opdatere dens driver til at være USB2.0 - ligesom jeg altid har gjort. Problemet var bare, at lige så snart jeg opdaterede USB-portene på min computer, ville den igen ikke genkende min USB harddisk - alle andre USB-devices jeg har (mus, tastatur, headset) virker fint.. Så jeg måtte formatere igen, overføre over 60 GB rå DV-film via en standard USB-indgang, hvilket tog omkring 20 timer, før jeg kunne opdatere til SP2 og USB2.0 - og nu vil den altså igen ikke læse min USB-hdd.. Jeg kan dog heldigvis redigere filmen nu, selvom jeg dog lider af pladsproblemer...
Er der nogle som har nogle forslag til hvad jeg kan gøre? For jeg har mod på at prøve en masse ting - bare det ikke er noget der kan skade computeren endnu mere, for så venter jeg lige til jeg har afleveret eksamensprojektet her på mandag. Der skulle nødig ske mere, som fik min plan til at skride... :P
Du har formateret, skriver du. Det vil sige, du kører med en hel ny installeret windows. Det levner jo ikke megen spillerum for forslag. Men har du husket at se efter i bios under advanced. Der er flere USB muligheder repressenteret. De skal alle være sat til. Desværre kan det ikke udelukkes, at noget gåt galt når du opdaterer til sp2. Men prøv først bios.
Jeg har været inde i bios og prøve lidt forskelligt. Det eneste der hjælper der, er hvis jeg slår USB2.0 fra, så kan den godt læse harddisken, men lige så snart jeg slår 2.0 til vil den ikke. Det er jo et stort problem, for standard USB er alt for langsomt til at jeg kan bruge min hdd til noget...
Ja, som jeg skrev i øverste indlæg, kan jeg bruge den med fuld USB 2.0 på min bærbare computer.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.