Avatar billede kaydk Nybegynder
12. februar 2007 - 18:40 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

softwareudvikler udannelse

Hej til sommer bliver jeg færdig med min Bachelor i Computer Science Engeering fra SDU Odense.

Jeg har tænkt mig at fortsætte med en 2-årig masterudannelse og har desuden en lille tanke om at flytte til København efter sommer.

Jeg har fra studiestart været meget i tvivl hvad jeg var interesseret i og vil beskæftige mig med inden for IT. Dels lå interessen på hardware/elektronik og dels på softwareudvikling.

Men i den udannelse jeg har valgt, lærer vi fra alt elektronik, computerarkitektur til programmering og algoritmer + en god slat matematik og fysik. Den all-a-round pakke har været rigtig fin.

Hovedsageligt har vi arbejdet med konstruktion/programmere til embeddede systemer.

Men nu skal jeg jo til at vælge speciale retning. Og jeg har sådan set gjort op med mig selv, at min interesse omkring systemudvikling er stor. Dels udvikling af software til embeddede systemer (fx. mobil, vaskemaskiner, håndholdte enheder), men har også stor lyst til at udvikle windows/web applikationer. Ikke bare alm. hjemmeside design, men mest mod noget arkitektur design hvor der indgår databaser/serversynkronisering. Fx. sider som Telmore, som skal synkronisere med forbruget på mobilnettet.

Er det så ikke en Softwareudvikling overbygning jeg skal sigte imod?

Er der nogen som kender en uddannelse i KBH som er skruet sammen sådan, at den passer til mit ønske?

Jeg har kiget på DTU.dk og ITU.dks hjemmeside, men kunne ikke rigtig finde noget der matchede, det kan da ikke passe?

Eller er det fordi det hører til en datamatikere opgave?
I år har jeg valgt et valgfrit kursus i C# og .NET, hvilket jeg meget godt kan lide.

Hvis jeg fortsætter og fuldfører min uddannelse i Odense, så er der også en linje inden for Softwareudvikling, men vi vil få fag som:

Sprog beskrivelse og fortolkning
Software-evolution
Virtual augmented reality systemer
Pervasive og ubiquitos

Hvilket jeg ikke syntes at ligne noget kan bruge i praksis. Man lærer at designe men ikke implementere!

Linjerne jeg ellers kan vælge i Odense er Robotteknologi og Kunstig Intelligens, som er ret interessant, men er ikke helt det jeg ønsker at arbejde med i erhvervslivet.

Hvis nogen har et IT relateret job i København er jeg også meget interesseret at høre om det. Hvad er jeres uddannelse og hvad har i arbejdet som?

Til sidst er jeg også interesseret i at høre, hvor stor efterspørgsel der er efter IT-jobs.

Jeg synes det er lidt skrærmmende. Nu har jeg læst ingeniør i 3 år. Hvis du spørg hvad jeg ved, ja så ved jeg mange ting – men i bredden. Der er ikke noget kerneområde, jeg er super ekspert i. Og om 2 år er jeg allerede færdig og skal finde mig et arbejde, og tror da ikke jeg bliver meget klogere, hvis det kører på samme stil...

Man har selvfølgelig lært at lære på egen hånd. Men det gider virksomhederne da ikke have. Når man læser jobannoncer, så står der ofte, at de søger en erfaren udvikler i et eller andet sprog - eller område. Og det er jo sjældent en nyuddannet ingeniør der har.
Avatar billede arne_v Ekspert
12. februar 2007 - 19:32 #1
DIKU, DTU og ITU må have nogle relevante kandidat uddannelser.

På en uddannelse på universitets niveau vil man normalt satse 95% på teorien og
lade det praktiske (lad os kalde det for det håndværksmæssige) være op til
den enkelte under og efter studiet.

En virksomhed som har lidt forstand på uddannelser er klar over det.

Og det er en god ting. Hvis du bliver kandidat i 2009, så skal du vel være
op arbejdsmarkedet indtil 2059. Du kan ikke bruge din .NET 2.0 og C# 2.0 til
noget i 2059.

Desværre er danske virksomheder ikke særligt interesserede i at investere
i nyuddannede.

Men situationen på IT arbejdsmarkedet lige nu er dog sådan at du skulle
være ret sikker på at kune få et arbejde uanset hvilken kandidat uddannelse du
vælger.

Så du skal ikke lade dig skræmme af de stillings opslag.
Avatar billede kaydk Nybegynder
24. februar 2007 - 19:00 #2
Hej Arne_v giver du et svar, så får du dine points.

Jeg har lige et sidespørgsmål, jeg kan se, at du skriver, at der er stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter medarbejdere med IT kompetencer. Så det betyder ikke ret meget hvilken retning man kommer fra.

Men jeg tillader mig at spørge alligevel. Kan du give et kvalificeret bud på, hvilken retning inden for IT, vil være mest attraktive pt. og i fremtiden? Her tænker jeg også på jobudbud.

Jeg har følgende at vælge imellem:
Embedded systemer
Software udvikling
Robot teknologi

Jeg har bare rigtigt svært ved at vælge.
Avatar billede arne_v Ekspert
24. februar 2007 - 22:24 #3
svar

Lige nu er det gode tider, men det kan hurtigt ændre sig.

Som hoved regel vil jeg sige at du skal vælge det som interesserer dig mest,
fordi det er interessen som driver værket.

Rent job mæssigt vil "software udvikling" være relevant for langt flere jobs
end de andre to.

Mit standard råd med hensyn til områder indenfor IT er: lær noget af den tungere
teori, lær mindst 2 programmerings sprog og lær SQL, så er du klar til
arbejdsmarkedet. Undgå alt for meget af de bløde discipliner: deign,
usability etc..
Avatar billede arne_v Ekspert
24. februar 2007 - 22:24 #4
og et rigtigt svar
Avatar billede kalp Novice
24. februar 2007 - 22:37 #5
" Jeg synes det er lidt skrærmmende. Nu har jeg læst ingeniør i 3 år. Hvis du spørg hvad jeg ved, ja så ved jeg mange ting – men i bredden. Der er ikke noget kerneområde, jeg er super ekspert i. Og om 2 år er jeg allerede færdig og skal finde mig et arbejde, og tror da ikke jeg bliver meget klogere, hvis det kører på samme stil...  "

Du skal skam ikke være bange:) Jeg har haft det præcis på samme måde, men kan fortælle dig, at det som jeg har lært efter 3 måneder på arbejdsmarkedet det er mere end alt det jeg har lært efter lidt over 2års uddannelse (jeg læste blot til datamatiker).

Jeg kunne ikke forestille mig selv løse nogle avancerede problemstillinger (og ud fra hvad jeg nogle gange kommer til at skrive af svar her på Eksperten er der sikkert mange som tænker det samme;o) )
men rent faktisk så er verden en helt anden på arbejdsmarkedet.
Jeg har lært super meget på ret kort tid og der er nyt at lære hver dag! 
Ser frem til om 2år for der har jeg helt sikkert opbygget mig en viden der efterhånden kan bruges til en del, men det burde også meget gerne afspejles i kvaliteten af de indlæg jeg laver her på siden:)

Tænk ikke så meget over hvor lidt du kan til de forskellige teknologier... det er en kæmpe fordel bare at starte ud med at kunne lidt af det hele for så går du ikke i panik når du får en eller anden opgave på arbejdet:)
De giver dig rigeligt med tid til at uddybe dig i de forskellige teknologier!

Kan kun sige en ting... glæd dig!
Avatar billede kaydk Nybegynder
01. marts 2007 - 09:56 #6
Tak skal du have qawi.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Kurser inden for grundlæggende programmering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester