Langsomme databaseforespørgsler
Hej folkens!Vores firma hoster en databaseløsning for en kunde, hvor de med en MS Access applikation kan foretage nogle databaseforespørgser. Disse forespørgsler udføres normalt indenfor en acceptabel tidsramme, med maks. 5-10 sekunders ventetid (ved helsides-forespørgsler, der joiner mange tables).
Efterhånden som dagene går, begynder disse forespørgsler dog at gå langsommere og langsommere, og kunden begynder naturligvis at klage. Ved en genstart af serveren "løses" problemet dog midlertidigt.
Det interessante er, at problemet til tider kan isoleres til en enkelt database. Der findes på vores SQL-server databaser for flere af kundens filialer. Deres struktur er ens, så problemet kan altså isoleres til at indbefatte mange forespørgsler.
Via Enterprise Manager kan jeg desuden se at der på den pågældende database er en masse processor med status "sleeping". Jeg har indtil videre antaget at dette er Access' connection pool, og at det ikke er et problem, men kan dette have en finger med i spillet? Jeg antager at det er et spørgsmål om konfiguration af serveren, da den ikke burde "akkumulere" noget som helst der gjorde den langsom. Jeg har dog ikke nok viden om SQL Server til at kunne konkludere noget som helst, så ville blive glad hvis nogen af eksperterne her har et bud :).