Avatar billede hrasmus Nybegynder
03. juli 2006 - 17:21 Der er 15 kommentarer og
1 løsning

Langsomt WLAN på Linksys WRT54GX router

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har det store kendskab til opsætning af trådløse routere (en lille smule).

Jeg har en Linksys WRT54GX router som ellers fungerer rigtig fint, men min søn klager over at den trådløse forbindelse er meget langsom.

Routeren er sat op med Mixed mode Wireless Network med automatisk valg af Wireless Channel. Den kører med WEP Security Mode, automatisk Association Mode og en 64 bit 10 hex digit WEP Encryption. Der er ikke noget MAC filter defineret. Advanced Wireless Settings står til default.

Routeren er forbundet til Internet via en Telia router (konfigureret af Telia), der har stateful firewall. Jeg har ikke mulighed for at fjerne denne Telia router (FYI), men da min egen kabel-forbindelse til Internet gennem samme to routere fungerer fint, formoder jeg ikke at dette har noget at sige.

Min søn siger at han kører fint på andre trådløse forbindelser.

Jeg har overvejet om det kunne være et problem med halv-/fuld duplex, men det kan jeg ikke se at man kan stille nogen steder.

Kan det være en opsætning jeg skal justere for at få mere gang i den trådløse forbindelse?

Any clue?
Hilsen Henrik
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
03. juli 2006 - 18:43 #1
Hvis du har et ikon for den trådlødse netværksforbindelse på proceslinien, og du prøver at pege på den, bør du kunne se om du kører med fuld båndbredde 54 Mbps. Hvis den står på det kan du nok ikke gøre noget, men der er jo også et stykke vej op til 100 Mbps, som kabelforbindelsen er på.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
03. juli 2006 - 22:06 #2
For det første. Sikkerheden i netværket bør være minimum 128bit WEP, men hvis alle maskiner er XP anbefales klart 128bit WPA, der er bare for let at hacke WEP kryptering.

- Få din søn til at opdatere hans netkorts driver.
- Den dårlige hastighed kan også skyldes at der i nabolaget er et andet netværk der køre på samme kanal. Find ud af dette ved at bruge www.stumbler.net på den trådløse maskine, vælg der efter en kanal på routeren der ligger langt fra andre synlige netværk.
- Desuden kan det være afstanden mellem accesspoint og din søns maskine der giver problemer. Eller rettere det der er i væggene i jeres hus!!!

Forklar lidt mere om setupet og husk af blandt andet Alu-kraft i væggene og etage adskillelser er en show stopper af de store
Avatar billede hrasmus Nybegynder
04. juli 2006 - 11:35 #3
Ikonet for den trådløse forbindelse viser at han kører 24 Mbps, ikke 54 Mbps.

- Det har ikke hjulpet at opgradere netkort driver til nyeste version (opgraderet i forbindelse med netop foretaget reinstallation af maskinen).
- Netstumbler viser at der er ét (1) netværk i nærheden, men på kanal 4. Min router benytter kanal 7. Så det burde være ok.
- Routeren står i samme lokale, som pc'en der forbinder til den.

Yderligere setup info:
Forbindelsen fra Internet etableres som sagt gennem Telia router til WRT54GX's RJ45 stik "Internet". WRT54GX's RJ45 stik 3 og 4 er tilsluttet andre computere, som har fin kabel-forbindelse. Ud over min søns trådløse pc forbinder jeg trådløst til routeren fra min pda (dette fungere, men min pda's netforbindelse virker også langsom. Den har dog kun mulighed for at køre 802.11b som vist er langsommere end G-mode, som min søn kører).

WRT54GX er opsat med statisk IP til Telia routeren. DDNS function er disabled, NAT mode er enabled, ingen statisk routing, firewall protection i WRT54GX er enabled, men det hjælper ikke at disable den. Der er ingen access restrictions, ingen port range forward, ingen port triggering, DMZ disabled, 802.11e/QoS enabled med Immediate ACK. Internet Access priority er disabled.

Der er hverken pakkefejl eller dropped packages.

System loggen viser (jeg går ud fra at wns er wireless network):
Jul 3 17:41:50 (none) user.err AA: aniAsfTimer.c:445 Null Duration 
Jul 3 17:41:50 (none) user.warn klogd: Algorithmics/MIPS FPU Emulator v1.5
Jul 3 17:41:50 (none) user.debug klogd: wns msg rcvd: type = 0x1308^Ilength = 46
Jul 3 17:55:29 (none) user.debug klogd: wns msg rcvd: type = 0x130a^Ilength = 30

URL filter log viser ingen ting for den pågældende pc.

DoS loggen viser ingen ting (tom).

New Connection log viser ingen ting for den pågældende pc.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
04. juli 2006 - 12:22 #4
Hvad er det for et netkort der er i PC'en?
Er den fuldt opdateret?
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
04. juli 2006 - 17:28 #5
Det der 802.1e/QoS tro jeg du skal prøve at disable da det kan have noget at gøre med båndbredden. Hvis i har software firewalls allesammen er der ingen grund til at have enabled firewallen i routeren, måske også i Telia routeren. Det var hvad jeg sådan umiddelbart kunne se.
Avatar billede hrasmus Nybegynder
06. juli 2006 - 10:03 #6
Netkortet er et "Intel Pro/Wireless 2200BG".

Jeg ville tro at kvaliteten blev forringet når man slog QoS fra, idet kvaliteten så ikke overvåges. Det viste sig desværre også at være tilfældet idet forbindelsen blev endnu værre.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
06. juli 2006 - 11:41 #7
QoS, bruges normalt i forbindelse med VoIP (IP telefoni) det giver ikke meget mening at bruge på en forbindelse til en PC. Den skal nok trække alt hvad den kan.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
06. juli 2006 - 14:11 #8
Jeg sidder her med en underlig tanke om at når du er på LAN-siden af Telia routeren skal den vel også forbindes til en LAN-port på den anden router sådan at den fungerer som en switch. Det skulle efter min bedste mening ikke betyde noget for om det trådløse vil virke eller ej. Som sagt er jeg usikker men du kunne prøve at flytte stikket og se om det så virker.
Avatar billede james_t_dk Juniormester
06. juli 2006 - 18:29 #9
Når jeg har 2 routere på mit system forbinder jeg Port1 på den første router til WAN porten på den anden router.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
06. juli 2006 - 19:03 #10
Jeg har bare andre eksempler på at anden router bare skal fungere som en switch, altså LAN-port på første router til LAN-port på anden router.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
06. juli 2006 - 21:06 #11
Avatar billede hrasmus Nybegynder
10. juli 2006 - 10:19 #12
Telia routerens port 1 er forbundet til WRT54GX routerens WAN port. Jeg kan ikke benytte andre porte på Telia routeren, da de er "galvanisk adskildt" fra forbindelsen til Internet (benyttes til andet formål).

Den henviste tråd beskriver at deaktivere dhcp og køre den som en ren switch, men det vil så formentlig give mig problemer med at have 3 computere (2 med kabel og 1 med trådløs forbindelse) på WRT54GX routeren.

I Telia routeren har jeg kun fået tildelt 1 IP nummer, og jeg kan ikke køre NAT. Derfor har jeg brug for WRT54GX routeren til at give mig NAT funktionalitet, og den kan derfor ikke køre som en ren switch.

Jeg kan i øvrigt ikke se (forstå teknikken) at det skulle være det som er problemet, når nu mine andre kabel-tilsluttede computere på samme WRT54GX router fungerer fint. I brund og grund er den trådløse forbindelse vel blot endnu en port på routeren, og selv om den er trådløs burde det vel ikke gøre den store forskel.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
10. juli 2006 - 14:14 #13
Så må vi prøve noget andet, at "låse" computerne til routeren ved hjælp af MAC-adressen. Du aflæser computernes MAC-adresser med ipconfig /all og taster dem ind i routerens Wireless MAC filter. Jeg tør ikke garantere for om det virker men det er ihevertfald et forsøg værd.
Avatar billede hrasmus Nybegynder
17. juli 2006 - 07:28 #14
Det hjalp heller ikke at MAC-filtrere. Til gengæld har vi været ude for at routeren slukkede "WLAN" lysdioden, to gange i forbindelse med mistet forbindelse. En genstart af routeren (sluk/tænd) hjalp på det, de gange det skete, men andre gange måtte vi genstarte den bærbare pc. Jeg har en lumsk mistanke om at det er et eller andet galt med den router. Nu er ferien slut og min søn er taget hjem. Jeg har derfor ingen pc til at teste med. Men jeg prøver at tage routeren med ud på arbejde og snakker med vores net-folk. Så jeg foreslår vi lukker sagen her (hvor gør man egentlig det, når der ikke er en bedømmelsesknap?), selv om den ikke er løst.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
17. juli 2006 - 18:10 #15
Der skal et accepteret svar til, om du vil give dig selv svarene eller en anden må du selv om.
Avatar billede hrasmus Nybegynder
17. juli 2006 - 19:10 #16
Tak. Jeg lukker tråden
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester