Avatar billede ducks Nybegynder
02. juni 2006 - 15:42 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Skal jeg stille mig tilfreds med hastighederne

Kan det virkelig passe at jeg på en ublokeret (porte i routeren er ført mod pågældene computer og der er ingen firewall) computer skal acceptere, at jeg henter med 430kb/s på 4mbit der teoretisk er 512kb/s fra CyberCity og 215kb/s på 2mbit der teoretisk er 256kb/s?

Da jeg for et år siden havde webspeed på 4mbit hentede jeg uden problemer med 500kb/s og peakede op til 510.

Med teoretisk mener jeg at, jeg selvfølgelig ikke kan forvente helt så meget men 490-500 burde vel være sandsynligt? For en afvigelse fra teori til praksis på 16% er alligevel en hel del efter min mening.

Jeg bor i Århus, hvor der gerne skulle være god forbindelse (hvilket deres supporter også kunne garantere mig). Han sagde ydermere at det er fordi jeg bruger TCP porte og der kan jeg ikke forvente at hente mere end de 430 - men det lyder lidt som en søforklaring?
Avatar billede tjiggan Nybegynder
13. juni 2006 - 04:37 #1
Du skal tage højde for noget der hedder "Overhead". Dette er headers, TCP/IPs indpakning, og fejlkorrektion.

Lad mig prøve at forklare:
Du har en 4mbit linie, hvilket helt præcist er 4096 kbit/s (kilobit / sekund)

Da man for det meste regner i kb/s (kiloBYTE pr. sek), og 1 byte er 8 bit, skal du altså dividere med 8.

4096/8 = 512kb/S (kilobyte / sekund)

Altså kan din linie i teorien trække 512kb/s. Der er så desværre her overheaden træder ind. Overhead er bl.a. at der bliver sendt "headers" med i alle pakker frem og tilbage. Der iblandt er der f.eks. en TCP header, en IP header, og en ATM header.

Disse ting skal sendes med -ALLE- pakker der bliver sendt frem og tilbage. De indeholder bl.a. din ip-adresse (så den side du henter fra ved hvor den skal sende tingene hen), samt en port (som du f.eks. angiver i det pågældende program.

Overheaden på ADSL er rundt regnet op til 15%, så du skal altså trække 15% fra de 512kb/s vi kom frem til før.

512 * 0,85 = 435,2 kb/s

Dette ender op i 435,2 kb/s, som er hvad du rent faktisk max skal kunne hente med. Derudover er der for det meste ting som altid er på nettet (for det meste chat-programmer og anti-virus / firewalls), disse ting tager også en lille bitte del af linien hele tiden.

Hvis du vil have det tilbage til kbit/s ganger du med 8 igen:

435,2 * 8 = 3481,6 kbit/s

3481,6 kbit/s er som din linie rent faktisk er efter alt hvad der går tabt for at den kan fungere. Dog leverer din internet udbyder som de skal 4096kbit/s ud til centralen, så de gør hvad de skal.

Du kan sammenligne det med at du køber en bil med X hestekræfter, men du vil aldrig få fuldt udbytte af den, for du skal også indberegne modstand for vejen, luft og at vejen ikke altid er lige osv.

Jeg kan oplyse dig at Webspeed, som ikke er ADSL, ikke lider af samme store overhead, og dette er altså grunden til forskellen.

Jeg vedlægger her et link til TCP/IP protokollen, den er dog desværre på engelsk (kan ikke finde den på dansk).

http://www.faqs.org/rfcs/rfc793.html
Avatar billede ducks Nybegynder
21. juni 2006 - 22:38 #2
Lidt bedre end hvad CyberCitys egen support kunne sige, tak
Avatar billede scheea2000 Nybegynder
15. september 2006 - 18:41 #3
"Jeg kan oplyse dig at Webspeed, som ikke er ADSL, ikke lider af samme store overhead, og dette er altså grunden til forskellen."

Jeg går ud fra at kunder på webspeed også benytter TCP/IP protokollen, så overheadet her er fælles for dem begge. Men som du sikkert mener har ADSL yderligere overhead, grundet kodning og ATM osv. men spørgsmålet er hvor udbyderne tæller bytes henne.

Det fysiske lag?
Dvs. de tjener flere penge på ADSL end på webspeed pr. byte rent trafikmæssigt for kunden

payloaden for ethernet, alternativt inkl. header også?
dvs. en mere præcis måling for hvor meget brugeren for ind.
men grunden TCP/IP større overhead og dermed lavere hastighed her.

...
Avatar billede tjiggan Nybegynder
15. september 2006 - 19:05 #4
"Jeg kan oplyse dig at Webspeed, som ikke er ADSL, ikke lider af samme store overhead, og dette er altså grunden til forskellen."

Ja, det er korrekt at Webspeed også har TCP/IP overhead, det jeg mente var at der på ADSL også er en ATM overhead som er (så vidt jeg husker) 5 byte pr. 53 byte. Dette tal må i dog ikke hænge mig op på, da jeg som sagt ikke helt kan huske det.

"Dvs. de tjener flere penge på ADSL end på webspeed pr. byte rent trafikmæssigt for kunden"
---
Tja, både og.. Der skal du jo ind og have priser, da en 2mbit på ADSL kan være billigere end Webspeed, og dermed vil ADSL stadig være billigere pr. byte. Jeg ville derfor ikke sige at de tjener mere pr. byte. Så vidt jeg ved er ADSL udstyr også en del dyrere end webspeed udstyr, så der er mange faktorer der spiller ind..
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester