Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 15:48 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

Meta-koder og Document type

Hej eksperter,

1) Er der nogen, der vil fortælle mig, om mine meta-koder ser rigtige ud nu?

2) Hvilket skal stå allerøverst? Her mener jeg f.eks.

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
(som automatisk bliver sat i WebWriter 4) - eller hvad?.

Min hjemmeside er lavet på basis af en skabelon - og der fulgte ikke nogen "DOCTYPE ..." med.

- Og skal jeg ændre alle koder, der står med STORE bogstaver til små bogstaver?

Min hjemmesides navn kan findes i http://www.eksperten.dk/spm/692748

På forhånd tak fra
Mie
Avatar billede Slettet bruger
06. marts 2006 - 15:59 #1
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
skal altid stå øverst i et html dokument :)
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 16:49 #2
Tak skal du ha'. Jeg vil nu sætte
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">
øverst på alle siderne.

Hvad med metakoderne?
Og de øvrige koder (<TD></TD>  -  <P></P> osv.) - skal de være med små bogstaver?
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 17:05 #3
Hov! - Hvor udseendet ændrede sig - det var jo ikke meningen.
Hva' hulen gør jeg nu?
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 17:25 #4
Nåh - men jeg skulle bare fjerne baggrunden og sætte den igen. Underligt. Nu er det igen, som det plejer.
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 17:49 #5
Ja - bortset fra, at

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-transitional.dtd">

er væk!

Til gengæld er der indsat:

<META content="MSHTML 6.00.2900.2802" name=GENERATOR>
lige inden </HEAD>

Jeg synes, at det er meget mystisk.

Har nogen en forklaring?
- Eller endnu bedre: Løsningen?
Avatar billede pehory Nybegynder
06. marts 2006 - 18:08 #6
Idag skriver man alt kode med små bogstaver og alle værdier skal i "". F.eks. skal det være <table id="maintable"> og IKKE <TABLE id=maintable>
Jeg kan ikke komme med en forklaring på de ting der sker, men det kunne godt tyde på at du skulle lære html og css helt fra bunden, og så lave din side fuldstændig forfra. www.html.dk er et glimrende sted at starte. En anden mulighed er at gøre hvad du er bedst til; nemlig at male - og enten oprette en side i et standard cms-system (kan være gratis) eller købe dig til en løsning (på eksperten finder du kompetente unge mennesker, der ikke tager alverden for sådan en opgave)
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 18:22 #7
Ja - det så jo meget pænt ud - og virkede (synes jeg selv), inden jeg begyndte at pille ved de koder.

Har været inde på www.html.dk - deraf de første meta-koder. - Og det ender vel også med, at jeg laver det hele om. ... På et tidspunkt.  Jeg vil helst selv - er meget nysgerrig og synes, at det er et meget spændende område. - Meeen ... hvor det dog tager tid! - For mig, der ikke har forstand på det.

Min skabelon er stillet til rådighed af B-one - og er med koder med STORE bogstaver.

Er du én af de kompetente unge mennesker, der ikke tager alverden for sådan en opgave?  Måske skulle jeg overveje det.  Hvor meget er alverden?
Avatar billede apo Praktikant
06. marts 2006 - 18:40 #8
mo- > Hvis du oplever den slags sjove fejl (F.eks. at skulle fjerne baggrunden og indsætte den igen før siden ser ud som den skal) kan det skyldes at din kode ikke er hensigtsmæssigt skrevet.

Ud fra den måde du skriver din HTML (Med attributter, stor skrift osv.) er dine dokumenter slet ikke klar til at benytte en XHTML-DOCTYPE (Der kræver at man skriver XHTML - Ikke helt det samme som HTML).

Derfor bør du også udskifte din XHTML-DOCTYPE med en almindelig HTML-DOCTYPE, f.eks. denne:
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">

XHTML er meget stringent og tillader ingen fejl. Ovenstående DOCTYPE gør at browserens regelsæt ikke er nær så stringent omkring kodningen. Dog er det altid bedst at skrive fejlfri kode (Naturligvis). Men det lærer du med tiden.

I øvrigt mangler du </html> nederst i dokumentet - Det er en fejl, som du - for din egen skyld - bør rette :-)

Angående dine META-tags, så har du langt flere end du behøver. META-tags blev engang brugt af søgemaskinerne til at undersøge indholdet af de enkelte websider. Sådan er det ikke længere da søgerobotterne undersøger indholdet og for det meste ignorerer META-tags.

Jeg bruger selv kun følgende META-tags:

<meta http-equiv="content-type" content="text/html;charset=iso-8859-1">
<meta http-equiv="Content-Language" content="da">
<meta http-equiv="imagetoolbar" content="no">
<meta http-equiv="imagetoolbar" content="false">
<meta name="description" content="Her er en beskrivelse af indholdet på den enkelte side">

Du bør undlade at bruge META-tagget 'keywords' med mindre at du er helt sikker på, at de keywords du har i META-tagget 'keywords' også findes på den side, som tagget repræsenterer.

Har du f.eks. ordet 'pensel' stående i META-tagget 'keywords' uden at ordet optræder i teksten på siden risikerer du, at blive straffet af f.eks. Google (Da Google tror at du forsøger at snyde dig til en bedre placering).

Derfor bør du være varsom med at bruge META-tagget 'keywords' :-)
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 19:18 #9
apo > Tak for dig. - Og din tålmodighed.

1)  Først vil jeg slette alle de META-koder, jeg har indsat i dag.
2)  Derefter vil jeg indsætte de META-koder, som du har indsat her. Kan jeg bruge alle 4? (Jeg er godt klar over, at jeg skal ændre i beskrivelsen).

3)  Jeg vil for en sikkerheds skyld kopiere index.html - og så indsætte
  <!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">

og se, om der sker ravage igen.

4)  Det med den manglende </HTML> kode går vist igen på alle mine sider. Jeg troede, at koderne i en skabelon var i orden. - Men måske er det mig, der uforvarende har slettet koden.
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 20:19 #10
Nåh - jeg kæmper og kæmper. Og hver gang, jeg indsætter den allerøverste linie, sker der noget ikke godt. Nu holder jeg lige en lille pause - og vender tilbage og prøver igen.
Avatar billede apo Praktikant
06. marts 2006 - 20:39 #11
2) Ja, du kan indsætte alle 4 (Der er nu 5 stk.):

Denne angiver at dit dokument indeholder dansk tegnsæt (Vigtigt):
<meta http-equiv="content-type" content="text/html;charset=iso-8859-1">

Denne angiver, så vidt jeg ved, over for søgemaskiner/-robotter at der er tale om en side på dansk:
<meta http-equiv="Content-Language" content="da">

Disse to kender du betydningen af (Fra spørgsmålet i går):
<meta http-equiv="imagetoolbar" content="no">
<meta http-equiv="imagetoolbar" content="false">

Og denne kender du også:
<meta name="description" content="Her er en beskrivelse af indholdet på den enkelte side">

3) Hvis layoutet på dine sider ændrer sig ved indsættelsen af DOCTYPE'en øverst i kildekoden skyldes det, at den virker som den skal. Det gælder herefter om at tilpasse dit layout (Uden at fjerne DOCTYPE'en) indtil det ser ud som du vil have.

Hvis du kun efterser dine sider i Explorer, bør du hente Firefox-browseren og måske også Opera-browseren. Disse er sammen med Explorer de mest anvendte browsere, og hvis du kan få layoutet til at se (nogenlunde) ens ud i alle tre browsere, er du godt på vej.

Det er lettere sagt end gjort men det kan lade sig gøre :-)

4) Det gælder om at være påpasselig når man fjerner og indsætter kode i kildekoden. Ellers kan man komme til at fjerne noget forkert eller komme til at tilføje noget forkert.
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 21:00 #12
Ja - det må du nok sige! For det er næsten hver gang jeg går i WebComposer (dét, der følger med webhotellet), at der sker underlige ting.

Med hensyn til browsere, så har jeg Windows XP Home Edition, Version 2002, Service Pack 2. - Kan jeg bare hente og installere Firefox og Opera browserne - jeg mener installere, uden at det går ud over Windows XP?
Avatar billede apo Praktikant
06. marts 2006 - 22:10 #13
Hvis HTML'en kommer igennem en WYSIWYG-editor (What You See Is What You Get) kan det sagtens være den, der ændrer på koderne. WYSIWYG-editorer har det gerne med at ændre på alt, selv på god og korrekt kode.

Hvis du stadig ønsker at lave din hjemmeside selv kan det anbefales, at lære lidt HTML i det små, og derefter udelukkende bruge en editor hvor man selv skal skrive al koden (Som f.eks. Stone's Webwriter eller TSW Webcoder).

Du kan altid oprette spørgsmål her på Eksperten når du får brug for hjælp til at komme videre med kodningen eller hvis du mangler inspiration - Sådan lærte jeg selv at kode HTML.

Ja, du kan bare hente og installere Firefox og Opera. Det er programmer som alle andre, og ændrer ikke noget ved din Windows eller din Explorer.
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 22:32 #14
apo > Jeg siger foreløbig tusinde tak for hjælpen. Du har givet mig rigtigt mange gode oplysninger - og en masse at arbejde videre med.

- Og så må du lige lægge et svar.

De bedste hilsener fra
Mie
Avatar billede apo Praktikant
06. marts 2006 - 22:35 #15
Velbekomme, og her er et svar :-)
Avatar billede mo- Juniormester
06. marts 2006 - 23:52 #16
Har hentet Firefox - og kan godt se, at min side ikke er videre køn, og tekst samt margener diverse steder har forskubbet sig.
Avatar billede apo Praktikant
07. marts 2006 - 17:55 #17
Nej, man kan godt blive overrasket hvis man har optimeret sine sider til IE (Explorer), og ser dem for første gang i FF (Firefox). Opera er lidt mere vanskelig at gøre tilfreds, så der kan siderne muligvis se endnu værre ud.

Jeg glemte at fortælle dig om en metode, du kan bruge til at validere din kode: W3C's HTML-validator: http://validator.w3.org/ :-)

Linket fører til et script, som undersøger din HTML for fejl. Du skal blot indtaste adressen til den side, du vil validere (Undersøge) og taste enter. Herefter vil scriptet nævne en række fejl (Hvis der er fejl), som du bør rette (Fejlmeddelelserne kan være lidt svære at forstå det første stykke tid - Men igen kan du altid få hjælp til at rette fejlene herinde).

Det er vigtigt at vide, at validatoren kun fortæller dig om fejl og mangler i din HTML - Ikke om din kode er skrevet optimalt. Validatoren er derfor kun en rettesnor men er alligevel et godt værktøj.
Avatar billede mo- Juniormester
07. marts 2006 - 19:57 #18
Ja - Opera - dér ser siden endnu værre ud!

Jeg har været inde og validere på http://validator.w3.org/
- og må nok sige, at det skal jeg nok lige bruge noget tid på at gå igennem. Jeg får selvfølgelig først og fremmest at vide, at det ikke er fundet nogen DOCTYPE Declaration. Og derefter er listen alen-lang.

Jeg har tænkt mig, at lave det hele om i WebWriter - når jeg får lidt mere tid.  I mellemtiden må siden så stå, som den er  - uden DOCTYPE Declaration samt med alle fejlene.

De skabeloner, som jeg ellers kan vælge, og hvor der står en masse Lorem ipsum dolor tekst, har heller ikke nogen Doc.type defineret - og sætter jeg f.eks. <!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">
ind allerøverst, kommer siden til at se mærkelig ud og al tekst midtstilles (akkurat som på min side).

Jeg er rigtigt glad for dine guldkorn. - Og det er godt at vide, at du er herinde, apo.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester