heyn --> 'Er der nogen nemmere løsning end den med formen?'
Ja, der er nemmere løsninger, men er det også bedre løsninger...? :)
Umiddelbart vil jeg sige at der er tre måder du kan holde styr på dit session id.
1.: Via cookies.
2.: Via URL'en.
3.: Via 'manuelt' indsat form felt.
Cookies ville du jo gerne undgå, og 3'eren er jo noget lignende det du har vist herover.
Via URL'en bliver session id automatisk tilføjet til URL'en så længe det er en relativ URL, det vil sige hvis du f.eks. indsætter et link til
http://www.dmi.dk så vil brugerens session id ikke blive vedhæftet, da det jo ikke er en relativ URL, og derfor mener serveren at det er et eksternt site, som jo ikke har brug for brugerens session id. Så første betingelse hvis du vil bruge denne metode er at alle links til dine egne sider skal være relative.
I php.ini skal du sætte : session.use_trans_sid = 1 for at det virker.
Men ulemperne ved denne metode er bl.a. at en bruger kan sende sit eget session id til en anden bruger. F.eks. besøger en bruger en side på dit site som han syntes en anden også skal se, så han kopiere det der står i URL'en.....inklusiv sit eget session id....og sender det til den anden bruger. Når denne bruger så besøger siden har han den første brugers session id. Derudover kan brugere også gemme links i deres foretrukne hvor session id er vedhæftet.
Det virker som om du prøver at undgå nogle ting i styringen af din session. Har du prøvet at sætte en session variabel på den ene side, og så se om den findes på den næste ?
Mvh. Johan