Valg af database til dataindsamling ved interview
Vi er et callcenter, som skal bruge en simpel database til gennemførsel af interviews.Vi bruger allerede forskellige databaser alt efter hvilken kunde vi arbejder for, men vil gerne have vores egen også til de kunder, som ikke har egen database.
Der skal være:
- Adgang via nettet
- Mulighed for, at forskellige bruger kan logge ind med brugernavn og evt. interviewopgave (f.eks. undersøgelse om kaffevaner, undersøgelse om rygevaner, undersøgelse om IT anvendelse osv).
- Mulighed for at indlæse data ; Firmanavn, Adresse, Postnr., By, cvr-nummer, kontaktperson 1 og kontaktperson 2.
- Online skal medarbejderen kunne afkrydse eller taste svar på op til 10-15 spørgsmål, som skal kunne ændres såfremt nødvendigt og afhængigt af interviewopgaven. Alle spørgsmål skal stå på samme side.
- Ved tryk på NÆSTE sendes svar til databasen.
- Det ville være "luksus", såfremt resultatet af svar kunne skabe aktiviteter, såsom fremsendelse af mødebekræftelse pr. email og/eller mail med information.
Der eksisterer sikkert software til dette allerede, men vi søger noget simpelt, godt og billigt.
Med venlig hilsen
Martin Wenzell
www.eurobooking.com