17. december 2005 - 17:34Der er
28 kommentarer og 1 løsning
Problem med hastigheden på trådløst netværk
Hej.
Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe med problemet på mit nye trådløse netværk, da det er til at blive skør i bolden af...
Jeg har købt en ny router, NETGEAR WGR614v6, og en ny lækker bærbar med hurtig processer og masser af RAM, og alligevel oplever jeg en dræbende langsom hastighed på nettet.
Hvis jeg går på nettet med kabel, er den lige hurtig som mit gamle hakkebræt fra 1995, men samme øjeblik jeg går på tråløst, sænker hastigheden sig noget, men skulle tro, var løgn. Det tog feks en halv time at registrere den nye router hos NETGEAR.
Jeg har testet hastigheden på nettet, og det gamle hakkebræt kom ud med følgende tal 416/142 mens den trådløs forbindelse endte med 167/57. Jeg kørte flere tests og alle endte ud med ca det samme.
Jeg har set kryperingen på til 64. Kan det have noget at sige?
Er det nogen, der kan hjælpe med mit problem, vil jeg blive meget taknemmelig!!
Jeg har ændret det til wpa... men ikke med succes... Jeg er helt blevet smidt af nettet et par gange og den ene gang skulle jeg reparere to gange, samtidig med, det tog lang tid for at kommme på igen. Jeg har lige testet hastigheden igen, og det var et noget nedslående resultat, 84/11 kbit/s :-(
Flere på samme kanal kan godt give nogle forstyrelser, lige som flere AP på samme kanal gør det samme. Jeg har selv lige oplevet det med mit andet AP, som stod på samme kanal. Så hvis der er en anden med kraftigt signal, så søg 4-6 kanaler væk fra ham. Båndbredden er på 22 MHz og kanal separationen er kun nogle få MHz.
Opdater evt. din firmware og check din PC for div. grisseri. Måske er der noget der stjæler kræfter, når du køre trådløst.
Jeg har opdateret firmware på routeren, skiftet kanal, downloadet den nyeste version af den driveren til det trådløse netkort. Nu kører det lidt bedre, end det gjorde tidligere, men det hænger stadig, hvis jeg feks er på skype eller spiller poker på nettet. På skype 'går jeg offline' i den anden ende og i poker, kan jeg ikke nå at se en hånd, inden jeg hænger.
Er der nogen, der har en ide til, hvad jeg gør, så jeg kan opleve en stabil forbindelse?
Hvor langt har du mellem AP og den bærebare? AP står normalt på AUTO, så den tilpasser hastigheden, alt efter hvordan signalet er mellem enhederne. Du kunne forsøgsvis prøve at låse den fast på 11 mbps. Du kan så samtidig prøve at øge tiden for timeout. Kryptering af signalet tager lidt af farten. Du skriver at du bruger 64 bit kryptering. Her skal du bruge 10 HEXdecimale tal eller 5 ASCII tegn, hvis du kan indtaste i ASCII/decimal. Den oversætter det så selv til HEX. Fordelen med ASCII er at din kode er nemmere at huske, da du kan opgive et navn på 5 bogstaver, også æøå. Der skelnes mellem store og små bogstaver. Køre du bredbånd? Statisk eller dynamisk? Har du også sat den bærebare op med adgangskode og password?
AP, er det routeren? Mellem den bærebare og routeren er der 3-4 meter og routerer står i et lille træskab. Det længste væk jeg kan komme i lejligheden er ca 8 meter.
Efter et andet indlæg her i debatten har jeg ændret krypteringen til WPA og datakryptering til TKIP. Jeg ser nu, at i routeren har jeg sat det op til WPA-PSK men via mit Intel trådløse netkort, står den til WPA-personlig... har det noget at sige?
Jeg kører bredbånd 384/128 med dynamisk ipadresse og der er ikke login på den bærebare.
Jeg er ikke helt med på HEX og ASCII, har det nogen betydning?
Det underlige er jo, at den ofte viser en forbindelse til routeren på 54 mbs men der er ingen hul igennem til nettet...
Jeg kører nu på kanal 10, men har også prøvet på kanal 2, 3 og 5 men det kunne jeg slet ikke få til at virke... så var der slet ikke hul igennem til noget som helst... der er mig sgu noget underligt...
Glædelig jul - og så håber jeg på lidt mere hjælp:-)
Ups... der var vist sket en fejl... jeg så lige routeren, var sat til kanal 8 og netkortet til kanal 10... hmm, det havde jeg ellers rettet, er jeg sikker på... kan man godt køre på tværs af to forskellige kanaler? Og at der så bare kører elendigt?
Selv om båndbredden pr. kanal er 22 MHz, så giver det ikke noget godt resultat at sende/modtage på nabokanalerne, så det må anbefales, at du køre sammen kanal.
Forskellen mellem HEC og ASCII. Det er sådan at hver karakter i PC'en kan udtrykkes på flere måder. Hver karakter har et ASCII nummer i rækkefølgen, som så kan omsættes til HEX, BINÆR eller reel karakter. Ex.: A = hex 41 = ascii 65 = binær 01000001
Dit AP er det der er indbygget i din router og er den trådløse del. AP = Access Point.
Lidt mere om båndbredde. Hver kanal har sin egen frekvens, som kan betegnes som centerfrekvensen. Båndbredden bliver kun udnyttet under trafik af signaler, idet båndbredden bliver brugt til den frekvensmodulation som bruges til afsendelse af digitale signaler. Når der ikke er noget signal, så er der ca. 4 MHz frekvensafstand mellem kanalerne. Alene af den grund er det svært at modtage signaler fra nabokanalen, især taget i betragtning af den effekt der sendes med fra AP'en. Alt efter indstillingen ligger den typisk mellem 10 og 100 mW for de kraftigste. Da det er ultrakorte bølger der bruges, er rækkevidden kort og gennemtrængningseffekter meget lille.
Lige nu virker 'lortet' sgu, men det har jeg før prøvet, at det gør én aften, og så gik det i udu igen - så jeg vil sætte pris på, det også virker fremover ;-)
Mht HEX og ASCII, hvis jeg nu har et kodeord der hedder 'hej', kan det så bedre svare sig at skrive tallene for hej? Ikke fordi jeg lige ved, hvad de hedder, men det kan jeg vel finde ud af :) - men er det hurtigere for maskinen at krypteringen er '41' fremfor 'A'? - altså bør det kun være tal, krypteringen består af? - det gør det vel også mere usikkert overfor en hacker, at det kun er tal fremfor både bogstaver og bogstaver?
Du skal huske at "SAVE" det i routeren, så det kan huske det til næste gang, ellers er det at du ikke har forbindelse næste gang du logger på. Det samme gælder i den maskine der bruger en trådløs forbindelse.
HEX decimale tal er det som man bruger til maskinkode af programmer, som maskinen læser direkte. Når den kommunikere med andre enhedder, bruger den binære informationer. Du kan frit oversætte de binære 0 og 1 til nej/ja eller 0volt/5volt som maskinen arbejder med internt.
Fordelen ved at skrive krypteringsnøglerne i ASCII karakterer, er at du nemmere kan huske det navn du skriver, frem for at huske på det i HEX koder. Det bliver alligevel oversat til HEX i routeren. Den hexdecimale værdier er at af følgende 16 tegn: "0123456789ABCDEF"
Uden jeg laver nogen ændringer, er der net det ene øjeblik og ingen det næste.. der er super forbindelse til routeren, 54 Mbps, (for det meste) og på trods af det kan jeg ofte ikke komme på nettet.
Den ene dag er der en helt perfekt forbindelse - dagen efter eller lidt senere på dagen er der ingen forbindelse OVERHOVEDET... så går der et øjeblik, "der er fundet netværk" - men det virker ikke.
Lader jeg XP styre mit netværk, kan jeg slet ikke komme på nettet, men er det Intels trådløse netkort, er jeg på, ja altså sådan on and off.
Stinker trådløst netværk generelt, eller er det bare mig, der ikke kan få det til at virke på en fornuftig måde??
Du skal lade din XP være den passive del af netværket, og lade din router om at styre det hele, ellers kan der godt gå "kage" i det, når begge dele vil bestemme hvor forbindelsen skal styres. Giv din routers AP et SSID navn, og få dit netkort i den bærebare til at opsøge denne AP der bære det navn, som du har givet den. Så skulle den selv sætte den rigtige kanal. Opsætningen af dit netkort skal køre DHCP, så den får tildelt en IP-adresse fra routeren. Det kan måske være det der gør at du mister forbindelsen en gang imellem.
Jeg har sat et SSID navn op i routeren, men sat det op, så det ikke "sendes ud i verden". Du skriver, "Giv din routers AP et SSID navn" - det er vel bare routeren?
Efter jeg har slået SSID navnet fra, kan jeg faktisk se både navnet som var synligt før og <no SSID name> (eller hvad det nu er, den skriver :) i forbindelse med det trådløse netkort. Det kan vel ikke give en konflikt? - kan det forståes, det jeg skriver?
Jeg har sat en fast ipadresse op i routeren nu, da der også var bøvl med hastigheden med DHCP. Er det en fordel at køre DHCP fremfor fast adresse?
Jeg er ikke helt med på, hvordan jeg kan lade XP være den passive del af netværket?
Du har sat et SSID - OK Du har valgt at skjule dit SSID - OK SSID er det ID der sendes med ud på den trådløse del. Din bærebares netkort skal så søge det SSID som den valgte forbindelse. Det kan den sagtens selv om det er skjult. Det kræver at man kender dette SSID for at få forbindelse. Ydermere skal du naturligvis også bruge den samme kryptering som du har lagt i routeren. Når du søger en forbindelse ved hjælp af et SSID, så sikre du dig, at du altid får forbindelse med din egen router. Hvis du derimod søger forbindelse på et kanalnummer, så kan det lige så godt være naboens netværk den kobler sig op på. Det er derfor en fordel at låse sig fast på SSID navnet.
Dynamisk eller statisk IP adresse, er et spørgsmål om temperament. Dynamisk = DHCP, er den der er nemmest at få til at fungere, da routeren selv styre det. Statisk = fast, er lidt mere besværligt, da det er DIG der skal tænke for routeren, da der skal tildeles IP til hver af de tilsluttede enheder. Du skal selv opgive supnetmask adresse o.s.v. Men har du check på det så er det lige så godt.
Din XP skal være sat til at modtage IP fra DHCP, ved dynamsik eller sættes op med en fast adresse, der svarer til den der er defineret i routeren. Den må ikke selv forsøge at lave netværk, men skal gøre det du har valgt. XP kan på dette område, godt være lidt tricky, men du behøver ikke at finde dig i dens luner ;-)
Ja okay, det var egentlig også som jeg regnede med, det var.
Har du noget bud på, hvorfor jeg slet kan nå routeren, når jeg styrer forbindelsen med XP?
Og mest vigtig, om du har noget bud på, hvorfor det virker super fint det ene øjeblik og det næste er der ingen net overhovedet? Det underlig er jo, at der ofte står, at forbindelsen er på 54 Mbps - jeg er bare ikke på nettet.
Er det ikke bedre at køre med WPA fremfor WEP kryptering? - kan det have noget at sige omkring nettets hastighed?
Jeg synes, jeg har prøvet det hele og jeg er ved at gå ud af mit gode skind, når det ikke virker... er der oplysninger du mangler, eller skal jeg lave en 'oversigt' over det jeg har sat op, må du endelig sige til!!
Du kan gå på nettet via den trådløse. Men de fleste routere spærre for at du trådløst kan sætte dig i forbindelse med din routers opsætning. Det er et sikkerheds spørgsmål, for så kan naboen teoretisk logge sig på og ændre i din routers indstilling. Så det skal gøres via kabel.
Via kabel skulle alle typer systemer kunne få forbindelse med routerens opsætning via browseren og dens gatway adresse, samt adgangskode og password. WPA skulle være mere sikkert end WEP, da WPA kryptere på en helt anden måde, og variere krypteringen hele tiden, hvorimod WEP kryptere med den samme nøgle.
Hvis du hele tiden har hul igennem via kabel, men ikke via trådløs, så er det et lokalt problem, mellem routerens AP og din trådløse bærebare.
For en sikkerheds skyld, skal du deaktivere andre muligheder, og kun have den trådløse aktiv.
Jeg kan faktisk godt logge på min på routeren via den trådløse - og ændre indstillinger. Så ved jeg ikke, om det er knap så godt.
Der er aldrig problemer med de to stationære med at komme på nettet, det er kun med den bærebare. Og det har ikke noget at sige, om de er tændt eller slukket - faktisk kunne jeg godt have en ide om, at den bærebare har en anelse nemmere ved at komme på nettet, når den ene eller de to stationære er tændt. Som om de kan være med til at bane vejen ud på nettet.
Hvilke ændre mener du, jeg skal ændre på, for at få det trådløse net til at være stabilt?
Dine tre maskiner skulle ikke have nogen indflydelse på hinanden, bortset fra hvis de alle er aktive på nettet, for så må routeren dele trafikken mellem maskinerne efter behov. Dit problem er altså lokalt, og kan godt være problemer med softwaren i dit AP. Selv om du måske har den sidste nye version, er det ingen garanti for, at den er fejlfri. - Det samme kan gælde den software du har liggende på din bærebare. Vi har desværre ingen indflydelse på, hvor godt denne software spiller, men må blot tro at den er i orden. Nu ved jeg ikke hvilken version af software du bruger, men den sidste nye udgave skulle være 1.0.8 fra oktober og er en BETA version, og derfor ikke fejlfri.
Det er utroligt, hvor meget ens arbejde tager af ens fritid, men der skal jo mad på bordet, så derfor må jeg bruge tiden til at gå tiggergang hos min arbejdsgiver! :-O
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.