Prøv følgende øvelse i mysql.exe-programmet: (laver en tabel i en database, indsætter et par felter, læser dem, og sletter dem igen ... kan måske give dig en idé om, hvordan det virker).
Jeg vil dog stadig anbefale dig at kigge på
http://w3.one.net/~jhoffman/sqltut.htm, som kan fortælle dig, hvordan du skal bruge din SQL-database. Som du har fundet af, er der ikke ret meget "klik, og det kører" i en MySQL ... Derfor kan den godt virke langhåret i starten, men efterhånden kunne jeg ikke drømme om at gå tilbage til noget andet end kommandolinie.
Nå, prøv nedenstående (det er linierne, der starter med >, du skal udføre).
Start "mysql.exe"
>use test;
Vælg "test"-databasen.
>create table dims (
> id int(10) DEFAULT '0' NOT NULL auto_increment,
> tekst text,
> PRIMARY KEY (id),
> UNIQUE id (id)
>);
Du har nu en tabel med to felter, id (som er et tal, der automatisk bliver større for hver gang, du indsætter data i tabellen), og "tekst", som er et tekst-felt, du kan indsætte i.
>insert into dims (tekst) values ('Jeg har nu indsat tekst i databasen');
>insert into dims (tekst) values ('Mere tekst i databasen');
Du har indsat to forskellige tekster i databasen.
>select * from dims;
Nu vælger du at du vil se alle felter i tabellen "dims"
>select * from dims where id=2;
Hvis du har mange data i tabellen kan du begrænse, hvilke data, du vil se.
>delete from dims where id=2;
Du har nu slettet den linie i tabellen, der havde id 2.
>drop table dims;
Og her har du ryddet helt op. (fjernet tabellen).