- jeg foreslår: korte inspirende tekster, på 8-10 linier og med max 72 tegn per linie. Det gør det nemmere og mere spiseligt at læse teksten. Det er cool med verdana, selvom den sans-serif, så er den forholdsvis let at læse på længere tekster, jeg tror dog jeg ville sætte størrelsen lidt ned. Og så ville jeg bruge en anden skrifttype til overskrifter o.a. Det ku' være georgia, helvetica eller whatever.
- jeg synes siden mangler nogle større linier, så man nemmere kan adskille sidens elementer. Man kunne sætte menuen ind i box eller give den en border-bottom. Også øjnenes flugt ned over siden, repræsenterer ikke vigtigheden af infos. Det første der falder i øjnene "© Allan Simonsen", hvilket nærmere burde være en note i bunden af siden (eller det er måske helt overlagt, for reklamens skyld?).
Designere plejer at sige at øjnene bevæger sig i et kryds fra øverste venstre hjørne nedtil højre nederste hjørne, og dernæst fra øverste højre hjørne til venstre nederste hjørne. Udfra den tankegang burde man placerer det vigtigste i øverste venstre hjørne, hvilket jo må være band-navnet "The Yardless"´.
- en ide kunne være at inddrage guitararmen til højre i menuen. Så der udfra hver hvid dot er et menupunkt, og så lade dotten (og teksten) skifte farve ved mouseover.
- jeg synes dit floatede image til højre bør lægge sig til brødteksten, så overlinien flugter med brødtekstens overlinie (og ikke nu hvor den flugter med overskriften). Og så give billedet lidt mere plads med noget margin, samt måske en slags border. Det ku være 1-pixel border med en anelse padding, så den ikke ligger helt ind til billedet.
- dit fleksible design, har desværre nogle problemer, når man resizer vinduet. I de to øverste horizontale frames, forsvinder noget af grafikken når vinduet bliver småt. Brug hellere fast størrelse på dem og så nøjes med lade indholds-framen være fleksibel.
-du kan også variere designet med nogle farver. Fx tage udgangspunkt i den røde fender telecaster du bruger i designet og lade farverne spænde over nuancer af rød, ahorn-gul og rosentræ-brun. Overskrifter og menutekst kunne farvelægges. Du kunne også lave gradiente baggrunde på menupunkter eller indramme visse informationer i farvelagte kasser.
-jeg må nog indrømme at den gennemgående hvide baggrund ikke rigtig får mig til at tænke på musik, det signalere mere "praktisk information". Musik er jo kunst, så det synes jeg også bør afspejle sig i grafiske elementer man præsenterer.
-Jeg lader mig tit inspirerer ved at kigge igennem de forskellige design på
http://csszengarden.com/.