Master Pages og webkontroller
Jeg sidder og arbejder med Master Pages for første gang i ASP.NET 2.0.Jeg oplever at de webkontroller, der er at finde i den webform, jeg har på min Master Page får andre id'er end dem jeg definerer de skal have.
Jeg har to webkontroller i min Master Page. Jeg giver dem id'erne "UserName" og "Password".
Når siden afvikles får jeg dog denne HTML:
<input name="ctl00$UserName" type="text" id="ctl00_UserName"/>
<input name="ctl00$Password" type="password" id="ctl00_Password"/>
Og det giver mig et problem, når jeg vil hente værdien af felterne på den side, der skal modtage request'et.
Request.Form("UserName") og Request.Form("Password") er nemlig tomme.
Derimod er der værdier i Request.Form("ctl00$UserName") og Request.Form("ctl00$Password")
Jeg synes dog, at det er lidt træls at skulle indsætte en hardcodet værdi såsom "ctl00$" foran mit webkontrol-name.
Er der nogen, der ved hvordan gør man dette på en pæn måde?