Avatar billede snake-zone Nybegynder
12. januar 2005 - 22:30 Der er 11 kommentarer

oversættelse af en pasningsvejledning

hejsa jeg ville høre om der var en der ville oversætte noget engelsk tekst til dansk der er mange svære ord. og teksten er rimelig lang

Allan Riis
Avatar billede htmlkongen Novice
12. januar 2005 - 22:35 #1
Du kan jo altdi prøve at poste den her.. Nogle vil ikke oversætte - andre vil godt. Hvis jeg har tid vil jeg godt tage noget af det - men kan du vente til i morgen - sidder nemlig selv med en lille fransk stil nu her... Men prøv du bare at poste den så kigger jeg på den i morgen... :)
Avatar billede Slettet bruger
12. januar 2005 - 22:41 #2
Jeg vil gerne oversætte den for dig.
Avatar billede snake-zone Nybegynder
13. januar 2005 - 11:53 #3
Jeg har tidliger fået oversat nogle andre af GAK
og vil meget gerne have denne her í samme og meget velformuleret stil

http://www.eksperten.dk/spm/567872

Scientific name: Boa constrictor imperator 

 
Other common names 

This is the boa subspecies most often encountered in captivity. There are in use a variety of different names all referring to this subspecies, including simply "boa constrictor." This form of boa may be referred to as the pet store boa constrictor, redtail boa, Colombian redtail boa, pet store redtail, and red-tailed boa constrictor. In fact many common boa constrictors do have a red tail, distinctly different in color than the rest of the body; however, the common name of "red-tailed boa" is also commonly applied to the South American boa constrictor, Boa constrictor constrictor, which typically has an even redder tail. The common boa has an extensive distribution in nature and many geographic names have come to be used to refer to this subspecies, including; Mexican boa, Sonoran desert boa, Yucatan boa, Central American boa, El Salvador boa, Nicaraguan boa, Panamanian boa and Colombian boa. Currently the Hog island boa is identified as a common boa constrictor, Boa constrictor imperator. 

 
Size 

This is a relatively slender elongate boa. The head is very distinct from the neck, the body is laterally compressed, the tail is long and strongly prehensile. Large specimens attain considerable bulk and may weigh 40-50 pounds. Adult specimens in most U.S. collections average about 4½-8 feet in total length. The maximum size of this form purportedly approaches 12 feet in total length, but the biggest we have seen were 9-10 feet long. 

 
 
This is the tyrosinase-positive albino boa at two months of age. She is an entirely new form of albino, much more colorful than the more common t- albino boas. She was an unexpected birth in a clutch of 18 babies, the offspring of two normal boas that had never-before bred. One other of her female siblings in the clutch has a very unusual appearance, and exhibits some type of hypomelanistic condition combined with an axanthic condition. Some of her normal siblings are exceptionally beautiful common boa constrictors. 
 

 
Distribution 

This widespread boa constrictor subspecies occurs on the west coast of Mexico as far north as Hermosillo, Sonora, and on the east coast north to southern Tamaulipas. The species is widespread through the lower elevations of tropical southern Mexico. It is widespread and common in every country in Central America. From eastern Panama the range extends north in Colombia to the Sierra de Santa Marta, and south through coastal Colombia into Ecuador, south as far as Guayaquil. There at the southern extreme of the range, it intergrades with the Tumbes boa, Boa constrictor longicauda and Peruvian coastal boa, Boa constrictor ortonii. 

 
Availability 

Wild-caught animals are still collected and exported to the U.S. from several Central American countries, most recently including Guatemala, El Salvador, Nicaragua and Honduras. Wild-bred-captive-born babies also are exported to the U.S., some from Central America and many thousands from northern Colombia. Imported boas are commonly encountered in the pet trade, and occasionally seen at weekend reptile shows.
Boa constrictors have their own following of dedicated keepers and breeders who work with nothing else. U.S. captive-bred animals are readily available. Probably between one and two thousand common boas are now captive-bred and born in the U.S. each year. Excellent captive-bred specimens are available from professional breeders and serious hobbyists.. The species is offered for sale on many price lists, web sites, and classified advertising. Captive-bred animals are often encountered at weekend reptile shows.
 

 
Pattern variation 

The typical common boa constrictor is a pale snake with a longitudinal series of 20 or more dark transverse bars spaced down the length of the back. These dark bars are each narrowest in the middle of the back and widest at the dorsolateral margin, where they incorporate a pale blotch on each side at the dorsolateral margin. In some boa constrictor patterns, the dark bars are connected along the sides to form a dark dorsal pattern on the back that outlines pale dorsal blotches that are oval or round. In other patterns, the dark dorsal bars are not connected to other dark elements of pattern. On the sides are a series of dark blotches with pale centers. Some blotches may contact the dark dorsal pattern. The pale areas of pattern are relatively evenly sprinkled with small black flecks and entire black scales. Generally, the patterns of boa constrictors from Colombia tend to include more bold black scales and even small black blotches on the sides than do the Central American specimens. The ventral surface of the neck and anterior body is ivory or pale gray, on the posterior half of the body the stomach becomes increasingly peppered with black smudges, flecks, and spots.
The tails are pale with large, oval, black-edged red blotches. This pattern continues onto the posterior body where the red pattern becomes more like bands. Continuing forward from the area of the vent, each successive pale interspace becomes wider and each red band becomes more narrow and less red, and in this manner the red pattern of the posterior body and tail melds into the dorsal pattern seen on most of the body.
 

 
This is an example of a t- albino boa at one year of age. They are beautiful and trim snakes, and t- albino common boas have now been bred three generations in captivity. 
 
 

 
The head is predominantly pale with well-defined dark markings. There may be dark shading or barring on some of pale lip scales. There is a thin dark line on the top of the head from the internasals to the nape of the neck. Some specimens have two small lines over each eye. There is a small dark blotch below each eye and a dark horizontal line through each eye that continues as a well-defined dark postocular stripe.
There are numerous types of anomalous patterns reported to occur in boa constrictors, including a partial or complete loss of dark pattern, a reduction of the amount of dark pattern, or various conditions of dark striping. Some of these conditions have been demonstrated to be inherited as single recessive mutations, while the exact nature of the inheritance of many of the conditions is unknown. Some conditions of reduced dark pattern appear to be inherited as co-dominant traits or possibly as dilutions—more generations of breeding are necessary to determine with certainty the genetic basis of some of the types of patterns.

There are other anomalous conditions of pattern that have been demonstrated to be inheritable, including jungle boas (first bred in Europe), motley boas, first bred by Ron St Pierre of Florida, and arabesque boas, first bred by Steve Hammond.
 

 
Color variation 

Common boa constrictors are primarily colored in shades of brown. The pale color on the head and most of the body varies from the palest browns, often with yellow or pink highlights, through grayish browns to medium browns. On some snakes the sides of the body are pale silver gray with pink or orange highlights. The dark markings are a rich chocolate brown to brownish black, sometimes with thin black margins. The pale dorsolateral spots are yellowish to ivory white. The pale coloration on the posterior body and tail is typically a medium ivory or pale yellowish tan. On dark-colored boas the red blotches on the tail and posterior body are typically dark brownish black with scattered dark oxblood-red scales; at the other extreme, the posterior red blotches of beautiful pale boas may be nearly solid bright red with thin black margins
There are numerous reported mutations of color in this population. Three types of albinism are known. The best-known lineage of albino boas, first bred by Peter Kahl of Maryland in 1993, is descended from a single wild-bred tyrosinase-negative (t-) albino male brought into the U.S. in the mid 1980s. There is a second lineage of t- albino boas descended from a different wild-caught female albino, first bred by Brian Sharp of Virginia. These two conditions of albinism are apparently due to different mutations, evidenced by the fact that when animals from these two lineages are bred together, the resulting offspring are all normal in appearance.

A third type of albino is now reported. In 1996, an apparent tyrosinase-positive (t+) albino boa was serendipitously born in the collection of Becky Hutchins of Texas. This animal and its siblings are now at VPI. Typical of other t+ albino snakes, this boa has dark-red eyes, and more color than the t- albino boas. Areas of black pattern are replaced with a medium purple-gray. The inheritance pattern of this type of albinism has not yet been determined in boas, but the condition is expected to be the result of a single recessive mutation.

There are several known wild-caught axanthic boa constrictors, in which the red color of the tail pattern is missing. Captive-breeding through two generations has demonstrated this condition to be inherited in the manner of a simple recessive trait. Peter Kahl has successfully combined the axanthic trait with the t- albino trait to produce an albino boa with no red coloration for which he has coined the descriptive name "snow boa."

There is a condition of hypomelanism in boas in which the tiny black flecks of melanin are missing, resulting in an overall paler animal. The black margins normally around the dark pattern are absent or greatly reduced, the condition is most obvious around the red blotches on the posterior body and tail. Many of these snakes have significantly reduced amounts of dark pattern. Two Arizona boa breeders, Rich Ihle and Jeff Gee, are primarily responsible for founding the lineages of hypomelanistic boas that are now available.

There is a lineage of unusually red boa constrictors, termed "blood boas, first bred by Ron St. Pierre of Florida. The normal pale brown coloration seen in most boas is replaced with distinctly reddish brown coloration in blood boas.

Boa constrictors are exotic and glamorous snakes, and there are few reptile hobbyists over the age of 40 that cannot claim to have possessed at least one boa at some point in their lives. We have had hundreds, and we remain captivated by these beautiful snakes. There is an observable wide variation of color and pattern--at one extreme of the range of variation, boa constrictors can be dark, dusky snakes; at the other extreme, they can be extraordinary pale snakes with pink and orange highlights. Of additional interest to keepers is their moderate size and calm demeanor.

It is this variation in the color and pattern of the common boa constrictors that particularly interests many boa breeders and keepers. Today there are numerous selective breeding projects ongoing, with some dedicated keepers working with third- and forth-generation boa constrictors, attempting to create some new appearance or establish some new mutation of this snake that fascinates them.
 

 
 
Common boa constrictors are beautiful snakes by every definition. This is a Colombian specimen, imported as an adult in 1978. Today adult boas constitute a smaller percentage of the total number of imported boas than was the case 20 years ago.
Avatar billede Slettet bruger
13. januar 2005 - 18:30 #4
Jeg går bare igang.
Jeg poster den her når jeg er færdig så. Inden længe.
Avatar billede Slettet bruger
13. januar 2005 - 22:27 #5
Videnskabeligt navn: Boa constrictor imperator


Andre almene navne

Dette er den underart af boaen man oftest støder på i fangenskab. Der er et stort udvalg af forskellige navne som alle refererer til denne underart, inklusiv det almindelige ”boa kvælerslange.” Denne form for boa kvælerslange kan blive hentydet til som dyrehandels boa kvælerslangen, rødhalet boa, Colombiansk rødhalet boa, dyrehandels rødhale, og rødhalet boa kvælerslange. Rent faktisk har mange almene boa kvælerslanger en rød hale der tydeligt er anderledes i farven end resten af dens krop; dog er det almindelige navn for den ”rødhalede boa” også i daglig tale brugt om den Sydamerikanske boa kvælerslange, Boa constrictor constrictor, som typisk har en hale der er endnu mere rød. Den almindelige boa har en udstrakt udbredelse i naturen og mange geografiske navne er igennem tiden blevet brugt om denne underart, inkluderende; Mexicansk boa, Sonoransk ørkenboa, Yucatansk boa, Centralamerikansk boa, El Salvadoriansk boa, Nicaraguansk boa, Panamansk boa og Colombiansk boa. For øjeblikket er den Hog ølandske boa blevet identificeret som en almindelig boa kvælerslange, Boa constrictor imperator.


Størrelse

Dette er en relativt slank, aflang boa. Hovedet er meget tydeligt adskilt fra nakken, kroppen har et omslag på siderne, halen er lang og stærk for at kunne fæstne sig. Store eksemplarer opnår betydelig volumen og kan veje op til 40-50 pund. Voksne eksemplarer i de fleste amerikanske samlinger har en gennemsnitstotallængde på 4½-8 fod. Den maksimale størrelse på denne form for boa er efter sigende oppe i nærheden af 12 fod i totallængde, men den største vi har set var 9-10 fod lang.


Dette er den tyrosinase-positive albino boa som 2 måneder gammel. Hun er en helt ny form for albino, meget mere farvestrålende end de mere almindelige t-albino boaer. Hun var en uventet fødsel i et kuld på 18 babyer, afkommet af to normale boaer som aldrig før havde ynglet. En anden af hendes kvindelige søskende i kuldet har et meget usædvanligt udseende, og udviser en form for hypomelanistisk tilstand kombineret med en axantisk tilstand. Nogle af hendes normale søskende er usædvanligt smukke almindelige boa kvælerslanger.


Udbredelse

Denne udbredte boa kvælerslange underart forekommer på Mexicos vestkyst så langt nordpå som til Hermosillo, Sonora, og på østkysten så langt som det nord til sydlige Tamaulipas. Arterne er udbredte over den nedre elevation i det tropiske sydlige Mexico. De er udbredte og almindelige i ethvert land i Centralamerika. Området strækker sig fra den østlige del af Panama til den nordlige del af Colombia og videre til Sierra de Santa Marta, og syd igennem den Colombianske kyst til Ecuador, derfra syd så langt som til Guayaquil. Der ved den sydlige udkant af området, indpasses de med Tumbes boaen, Boa constrictor longicauda og den peruvianske kystboa, Boa constrictor ortonii.


Tilgængelighed

Vildt fangede dyr bliver stadigt samlet og eksporteret til USA fra adskillige Centralamerikanske lande, for nylig inkluderet Guatemala, El Salvador, Nicaragua og Honduras. Vildtynglet fangenskabsfødte babyer bliver også eksporteret til USA, nogle fra Centralamerika og mange tusinde fra det nordlige Colombia. Importerede boaer støder man normalt på i kæledyrshandlen, og bliver lejlighedsvis set på weekend krybdyrsudstillinger.
Boa kvælerslanger har deres egen tilslutning af dyrepassere og opdrættere som ikke arbejder med andet. Amerikanske fangenskabsopdrættede dyr er let tilgængelige. Sandsynligvis mellem et og to tusinde almindelige boaer er nu fangenskabsopdrættede og født i USA hvert år. Fortræffelige fangenskabsopdrættede eksemplarer er tilgængelige fra professionelle opdrættere og seriøse hobbyopdrættere. Arterne er tilbudt til salg på mange prislister, hjemmesider, og klassificeret reklame. Fangenskabsopdrættede dyr bliver ofte mødt til weekend krybdyrsudstillinger.


Mønstervariationer

Den typiske almene boa kvælerslange er en bleg slange med en pålangsliggende serie af 20 eller flere mørke tværgående firkanter anbragt ned langs dens ryg. Disse mørke firkanter er hver smallest på midten af ryggen og bredest ved rygfinnemarginen, hvor de indføjer en bleg plet på hver side af rygfinnemarginen. I nogle boa kvælerslange mønstre, er de mørke firkanter forbundet langs siderne for at danne et mørkt rygfinnemønster på ryggen som optegner blege rygfinneplettersom er ovale eller runde. I andre mønstre, er de mørke rygfinnefirkanter ikke forbundet til andre mørke elementer af mønstret. På siderne er der serier af mørke pletter med blege midte. Nogle pletter kan røre ved de mørke rygfinnemønstre. De blege områder er relativt ligeligt bestrøet med små sorte stænk og hele sorte skæl. Generelt er mønstrene på boa kvælerslangerne fra Colombia tilbøjelige til at inkludere flere tydelige sorte skæl og endogså små sorte pletter på siderne end på de Centralamerikanske eksemplarer. Overfladen på underhalsen og den foranliggende krop er elfenben eller bleggrå. På den bagerste halvdel af kroppen bliver maven mere og mere overdænget med sorte udtværede pletter, stænk og prikker.
Halen er bleg med store, ovale, sortkantede søde pletter. Dette mønster fortsætter over på den bagerste del af kroppen hvor det røde mønster mere bliver til bånd. Forsat fremad fra trækhullet, bliver hvert efterliggende blegt mellemrum bredere og hvert rødt bånd bliver mere snævert og mindre rødt, og på denne måde forenes det røde mønster på halen og den bagerste del af kroppen med rygfinnemønstret der ses på det meste af kroppen.


Dette er et eksempel på en t- albino boa som 1-årig. De er smukke og trimme slanger, og t- albino almene boaer er nu blevet opdrættet tre generationer i fangenskab.


Hovedet er dominerende blegt med velafgrænsede mørke afmærkninger. Der kan forekomme mørke skygger på nogle af de blege kantskæl. Der er en tynd mørk linje på toppen af hovedet fra den indre del af næsepartiet til nakken. Nogle eksemplarer har to små linjer over hvert øje. Der er en lille mørk plet under hvert øje og en mørk vandret linje gennem hvert øje som fortsætter som en velafgrænset mørk synlig strbe.
Der er adskillige typer af afvigende mønstre rapporteret til at forekomme på boa kvælerslanger, inklusiv et delvist eller komplet tab af et mørkt mønster, en reduktion af antallet af mørke mønstre, eller forskellige forekomster af mørke striber. Nogle af disse er blevet bevist at være indarvet som enkelte afvigende mutationer, mens den nøjagtige grund til indarvning af mange tilstande er ukendt. Nogle tilstande af reducerede mørke mønstre viser sig at være indarvet som delvist dominante træk eller muligvis som fortyndinger gennem flere generationer af yngling er nødvendige for at fastslå den genetiske basis for nogle typer mønstre med sikkerhed.

Der er andre afvigende tilstande af mønstre som det er blevet bevist er ikke-arvelige, inklusiv jungle boaer (først avlet i Europa), Motley boaer, først avlet af Ron St Pierre fra Florida, og arabesque boaer, først avlet af Steve Hammond.


Farvevariation

Almene boa kvælerslanger er primært farvet i brunlige nuancer. Den blege farve på hovedet og det meste af kroppen varierer fra de blegeste brune farver, ofte med gule eller pink fremhævninger, gennem grålige brune til medium brune farver. På nogle slanger er siderne af kroppen blege sølvgrå farver med pink eller orange fremhævninger. De mørke afmærkninger er en rig chokoladebrun til brunsort farve, nogle gange med tynde sorte marginer. De blege pletter på rygfinnen er gullige til elfenbenshvid. Den blege farve på den bagerste del af kroppen og hale er typisk en medium elfenbens eller gyldenbrun farve.  På mørkfarvede boaer er de røde pletter på halen og bagerste del af kroppen typisk en mørk brunlig sort farve med spredte, mørke okseblodsrøde skæl; ved den yderlige, bagerste del af kroppen er de røde pletter på smukke blege boaer nær en massiv funklende rød farve med tynde sorte kanter. Der er adskillige rapporterede mutationer af farver i denne bestand. Tre typer af albinisme er kendte. Den bedst kendte afstamning af albino boaer, først avlet af Peter Kahl fra Maryland i 1993, er efterkommere af en enkelt vildtavlet tyrosinase-negativ (t-) albino han, bragt ind i USA i midten af 1980’erne. Der er en sekundær afstamning af t- albino boaer som er efterkommere af en vildtfanget kvindelig albino, først avlet af Brian Sharp fra Virginia. Disse to tilstande af albinisme er tilsyneladende grundet af forskellige mutationer, bevist af den kendsgerning at når dyr fra disse to afstamninger er avlet sammen, resulterer det i et afkom hvor alle er af normalt udseende.

En tredje type af albinoer er nu blevet rapporteret. I 1996 blev en tilsyneladende tyrosinase-positiv (t+) albino boa født i en samling ejet af Becky Hutchins fra Texas. Dette dyr og dets søskende er nu hos VPI. Typisk fra andre t+ albino slanger har denne boa mørkerøde øjne og mere farve end t- albino boaerne. Områder med sorte mønstre er blevet erstattet af en medium lillagrå farve. Nedarvningsmønstret for denne type af albinisme er endnu ikke blevet fastlagt hos boaer, men tilstanden forventes at være et resultat af enkelt vigende mutation.

Der er adskillige kendte vildtfangede axantiske boa kvælerslanger hvor den røde farve på halemønstret mangler. Fangenskabsopdrætning gennem to generationer har bevist at denne tilstand er nedarvet i form af simple vigende karaktertræk. Peter Kahl har succesfuldt kombineret de axantiske karaktertræk med t- albinoens karaktertræk for at producere en albino boa uden den røde farve. Denne har han opkaldt sneboaen.

Der er en tilstand af hypomelanitisme hos boaer som gør at de små sorte stænk af pigment mangler, resulterende i et generelt blegere dyr. De sorte kanter der normalt er omkring det sorte mønster er fraværende eller stærkt reduceret. Tilstanden er mest tydelig omkring de røde pletter på halen og den bagerste del af kroppen. Mage af disse slanger har betydningsfuldt reduceret mængde af sorte mønstre. To Arizonianske boaavlere, Rich Ihle og Jeff Gee, er primært ansvarlige for at have fundet afstamningen af de hypomelanistiske boaer der nu er til rådighed.

Der er en afstamning af usædvanligt røde boa kvælerslanger der er betegnet som ”blodboaer”, først avlet af Ron St. Pierre fra Florida. Den normale blegbrune farvelægning set hos de fleste boaer er erstattet af en tydelig rødbrun farvelægning hos blodboaer.

Boa kvælerslanger er eksotiske og betagende slanger, og der er få krybdyrshobbyister over 40 år der ikke kan påstå af have ejet mindst én boa på et tidspunkt i deres liv. Vi har haft hundrede, og vi forbliver fortryllet af disse smukke slanger. Der er en mærkbar bred variation af farve og mønstre—i yderkanten af området for variation kan boa kvælerslanger være mørke, dunkle slanger; i den anden yderkant kan de være ekstraordinært blege slanger med pink og orange fremhævelser. Af tilføjet interesse hos dyrepassere er deres moderate størrelse og rolige opførsel.

Det er denne variation i farve og mønster hos den almene boa kvælerslange som særligt interesserer mange boaavlere og passere. I dag er der adskillige elite avlsprojekter i gang, med nogle dedikerede passere der arbejder med tredje og fjerde generation af boa kvælerslanger, der forsøger at lave nogle nye udseender eller etablere nogle nye mutationer af denne slange som fascinerer dem.




Almene boa kvælerslanger er smukke slanger ved enhver definition. Dette er et Colombiansk eksemplar, importeret som voksen i 1978. I dag udgør voksne boaer en mindre procentdel af det totale antal importerede boaer end for 20 år siden.
Avatar billede snake-zone Nybegynder
13. januar 2005 - 23:42 #6
undskyld jeg spørger men har du brugt en maskine til at oversætte det ?
Avatar billede Slettet bruger
14. januar 2005 - 08:20 #7
Nej, hvad da? jeg brugte en tre-fire timer på det. Er der noget der er forkert?
Avatar billede snake-zone Nybegynder
14. januar 2005 - 09:44 #8
det ser ud til at du ahr oversat det videnskablige navn constrictor til kvælerslange
og meget af det virker som om det er direkte oversat
Avatar billede Slettet bruger
14. januar 2005 - 14:01 #9
det har jeg gjort de steder hvor det efter min mening forekommer som daglig tale, og da mener jeg at man vil sige kvælerslange. Men jeg kan godt lave det om hvis du vil have det?
Avatar billede snake-zone Nybegynder
14. januar 2005 - 14:21 #10
er det muligt at ud bruger msn for så kan vi se på det der over ?
Avatar billede Slettet bruger
17. januar 2005 - 12:50 #11
Jeg har ikke msn, for jeg har ikke bredbånd. Skal jeg skrive det om, eller?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester