Når du benytter virtual, angiver du hele stien startende fra roden.
Hvis dit domænenavn hedder
www.mydomain.dk- og du har følgende mapper på dit domæne
www.mydomain.dk/mappe1/www.mydomain.dk/mappe1/mappe1a/www.mydomain.dk/mappe2/www.mydomain.dk/mappe2/mappe2awww.mydomain.dk/mappe3/mappe3a/så angiver du med
<!-- #include virtual="/top.asp" -->
at top ligger i roden af dit domæne:
www.mydomain.dk/top/Hvis du angiver, at mappen pic ligger i roden, ser din stiangivelse således ud:
www.mydomain.dk/pic/Men eftersom det er underforstået, at alt foregår på
www.mydomain.dk, behøver du ikke at angive domænenavnet hver gang:
/pic/
www.mydomain.dkudelader du simpelthen. Så laver du et link til
www.mydomain.dk, behøver du blot flg.:
<a href="/">Til forsiden</a>
Med include file, så kigger du på contexten, dvs. du skal afgøre hvor du er, og derefter bakke et niveau tilbage og måske ind i en anden mappe:
Du befinder dig i mappen "min_mappe":
www.domain.dk/hendes_mappe/hans_mappe/min_mappe/og skal inkludere mitdokument.htm fra mappen includes, som ligger i roden:
<!-- #include file="../../includes/mitdokument.htm" -->
Dvs. du går 2 niveauer tilbage, og derefter ind i mappen "includes". Den åbenlyse fordel ved at benytte virtual er, at uanset hvor den include-linie kommer ind henne (uanset hvor i contexten du er), vil den altid pege på
www.mydomain.dk/includes/mitdokument.htmSætter du den include file ind i en helt femte mappe, skal du "navigere" dig ned og derefter ind i mappen "includes". hvor mitdokument.htm ligger:
<!-- #include file="../../../../../includes/mitdokument.htm" -->
Så synes jeg det er meget nemmere med
<!-- #include virtual="/includes/mitdokument.htm" -->
Uanset hvor i mine dokumenter jeg smider den linie ind, vil den altid pege på det samme sted, og det uanset hvor langt nede i den hierakiske biblioteksstruktur jeg befinder mig.
Håber det gav mening? :)