Problem med hjemmesides bredde ved forskellige skærmopløsninger
Hej!Jeg har forsøgt at lave en hjemmeside (www.lonne-biler.dk).
Det bør nok nævnes, at jeg arbejder med FrontPage 2003, da mit kendskab til hjememsideprogrammering desværre ikke er stort nok til at kunne lave en side uden sådan et "hjælpeprogram".
Jeg har dog i første omgang to problemer som jeg desværre ikke er i stand til at løse:
1) Det er min hensigt, at siden altid skal være 90% af brugerens skærm-bredde, uanset hvilken opløsning den besøgende på hjemmesiden så end har på sin skærm. Det kunne jeg formentligt også godt klare, hvis ikke det var fordi dem jeg har lavet siden for ønsker at der skal være et logo øverst på siden, som også skal være 90% af sidens bredde. Som udgangspunkt er dette logo alt for stort, så når jeg indsætter det på min side, virker det som om alt hvad der hedder tabel-bredde bliver sat ud af drift - også selvom jeg rette logoet til i størrelse efterfølgende. Jeg er klar over, at jeg i et billedbehandlingprogram vi lkunne lave logoet mindre, men hvis det så kommer til at passe med 90% sidebredde ved en opløsning på 800x600, så vil der jo stadig være problemer, hvis der kommer en bruger med en opløsning på f.eks. 1280x1024. I FrontPage man man sætte billedets bredde til 90% så det troede jeg jo umiddelbart blot at jeg skulle gøre, men det virker af en eller anden grund ikke.
2) Hvordan laver man det en gang for alle således, at alle links alle steder på siden altid har den samme farve, uanset om de er ubenyttede, mouseover, aktive eller besøgte?
På forhånd mange tak!
PS: Jeg ville blive meget taknemmelig, hvis der var en dygtig person derude, som jeg måtte sende en mail med et par filer til hjememsiden. For en ekspert vil jeg ikke tro, at der er tale om nogen voldsom stor opgave, men jeg har bøvlet rundt med det i flere uger, og jeg tror jeg har stirret mig helt blind på disse problemer :-(