Der er helt klart forskel på temperaturen, forskellige medier brændes med.
Men det styres ikke bare i printeren, men også fra driveren, på lige vilkår med andre funktioner i printeren - og det har man gjort siden HP LaserJet II serien.
F.eks. transperanter ville smelte og blive deforme (evt. sætte sig på varmelegmet hvis den er helt gal), hvis de blev beprintet med samme temperatur som kopipapir.
Men det styrer man ikke ved selv at bestemme hvilken temperatur printeren skal printe med, men ved at fortælle printeren hvilket type medie man vil printe på. Så er printeren forudprogrammeret til at vide, hvilken temperatur der skal varmes med.
Som for alle andre funktioner (f.eks. opløsning, valg af papirbakke o.s.v.), kan det sættes både i printeren og i driveren. Og her gælder reglen, at driveren dominerer over printeren. Det nytter altså ikke spor at have sat printeren til at printe på transperanter, hvis ikke man også har fortalt driveren det. Står driveren stadig til "Plain paper", bliver der ikke taget højde for transperanter.
Printerens indstillinger var fra den gang man printede fra "dos" programmer, der kun skrev ren tekst ud. For at bestemme printjobbets egenskaber, var man nødt til at sætte det i printeren.
Visse "dos" programmer der krævede noget helt specielt hver gang, blev så forudprogrammeret med PCL koder, for at give fed skrift, vælge speciel papirbakke o.s.v. Der eksisterer PCL koder for det hele.
Man kan faktisk sige det populært på følgende måde, når der printes:
Printeren starter som udgangspunkt med de indstillinger, der er sat via dens kontrolpanel.
Herefter kommer printerdriverens indstillinger og lægger sig oven på. Skulle der være enkelte indstillinger der ikke er sat i driveren, bruges printerens default indstillinger.
Herefter sendes selve printerjobbet - og hvis der også er formatteringskoder i denne, overskriver de endnu engang både driverens og printerens indstillinger.
Det er bl.a. derfor et PDF dokument med sider i både landscape og portrait kommer korrekt ud.
Men den gode nyhed er så, at enhver printer kan det du ønsker. Du kan derfor roligt vælge printer ud fra dine andre behov.
Og da dit eneste andet krav er 2 papirbakker, gør det valget temmelig bredt. Det er vist fra 4.000,- kr´s klassen og opefter.
Hvis du skal have en der holder mange år, og som er rimelig økonomisk, kan du f.eks. vælge denne:
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=18312Printer du under 1000 sider om ugen, kan du med fordel kigge på denne i stedet:
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=90868Begge printere er med indbygget netkort - det gætter jeg på også er et krav?
Ellers kan de begge fås i en billigere grundmodel, der kan udbygges med ekstra papirbakker. Den lille kan dog kun have én ekstra papirbakke på, og har ingen mulighed for duplex modul. Det har den store.
Hvis du begynder at studere modellerne nærmere, finder du også en T630 serie. Forskellen på denne og 632/634 serien er, at de to sidstnævnte er hurtigere og kan håndtere en speciel tonerpatron der indeholder mere toner, og derfor er billigere pr. side, end 630´eren kan. Og det er det der gør den billigere i det lange løb, og grunden til at du skal vælge den, hvis du ligger over 1000 sider om måneden.
Men vend endelig tilbage hvis du har spørgsmål til ovenstående...