Avatar billede neuromathlab Nybegynder
08. oktober 2004 - 02:03 Der er 4 kommentarer og
2 løsninger

Hvordan kommer jeg videre?

De sidste 10-12 år har jeg brugt en stor del af min fritid på at læse om, forstå og afprøve teorier om hvad intelligens, opfattelsesevne og logisk sans er, set fra et rent "mekanisk" synspunkt.

Nu er jeg så nået til et punkt hvor jeg er begyndt at opnå resultater, der på relativt kort tid vil kunne bruges kommercielt, men mine evner inden for programmering er ikke tilstrækkelige til at jeg kan komme videre uden hjælp.

Mit spørgsmål går på hvordan jeg kommer videre, for selvom jeg kan beskrive programmet i mindste detalje og dermed kun har brug for at få oversat X linjer til eks. C kode, så har jeg ikke råd til at betale en programmør, og selvom jeg selv er nået langt, kan jeg ikke bevise mine teorier, og dermed få penge til at komme videre, uden at omsætte teorierne til praksis.

Alle muligheder skal afprøves, så alle ideer er velkomne.
Avatar billede Tony Juniormester
08. oktober 2004 - 07:13 #1
Der må være videndelingsfora, hvor kollegaer står med samme problemstilling og hvor du evt. kan få hjælp. Ellers er der den 'gode gamle vej' til finansiering via forretningsplaner og venture kapital.

I yderste konsekvens så kunne lidt 'bytte bytte købmand' måske være løsningen, hvor du yder dit mod programmeringshjælp. Og hvor 'dit' kan være hvadsomhelst en programmør / et It-hus fattes f.eks. havearbejde, rengøring, blækspruttefunktioner m.v.
Avatar billede triple-x Nybegynder
08. oktober 2004 - 08:05 #2
hvis du er så sikker på dine ideer, og at det vil virke i praksis, så undersøg prisniveaut ved et par firmaer, tag evt også fat i et par dygtige freelancere. Når du så har fundet beløbet, så kan du jo gøre som Tony siger, eller du kan tage et lån i banken, da pengene vil komme ind igen hvis din ide holder.
Avatar billede carstensuurland Nybegynder
08. oktober 2004 - 09:34 #3
Du bør gøre som du gør nu :-)
Fortæl evt. lidt mere om projektet, hvilke kommercielle muligheder der ligger i det og tilbyd så én eller flere programmører en del af projektet - f.eks 10%
Alternativt kunne du jo lave diverse opslag på f.eks universiteter m.v. - der er der jo også dygtige folk. Men det bliver jo stadig nok noget med X% for at få lavet udviklingen.
Avatar billede neuromathlab Nybegynder
09. oktober 2004 - 01:28 #4
Tony og Triple : Det kan være det ender med at jeg skal ud med riven og hæksaksen næste forår/sommer, men det vil jeg helst undgå - mht. banken, så er det ikke en mulighed, for selvom jeg er sikker på at mine ideer holder, så vil jeg ikke riscikere at sidde i gæld til op over begge ører, så længe der findes en anden vej.

Carsten : Du kender måske nogen som kunne være interesserede i en sådan ordning?
Jeg har strikket en smule info sammen, men er i tvivl om hvad der skal til af info, for at "sælge" ideen, så jeg svarer gerne på spørgsmål du/I måtte have.


Projektet bygger i bund og grund på matematiske modeller, som er udviklet af mere eller mindre kendte forskere fra '60erne til '90erne. Jeg ville ikke gå i detaljer med disse, da det let kan fylde et par afhandlinger og en mindre stak romaner, at få alle detaljerne med, men systemer, bygget på netop disse modeller, bliver allerede nu brugt til advanceret foranalyse af bl.a. markedsførings strategi og kursændringer i amerikanske og japanske virksomheder, under betegnelser som neurale netværk o.l.

Disse systemer virker på den måde at de løbende modtager input i form af tal (grafer o.l.) og med tiden 'lærer' systemet så at give et ofte mere velkvalificeret bud på fremtiden, end almindelige matematiske formler og algoritmer kan præstere.
- Man kunne sige at systemet opbygger en form for logisk sans.

Det jeg selv har opnået - ud over at forstå mekanikken/matematikken - er at identificere et format for input/output til neurale netværk, som kan benyttes uanset om der skal analyseres lyd, billeder, statistik, prioriteter eller andre mere eller mindre "abstrakte" input. Yderligere har jeg udviklet og afprøvet flere forskellige metoder til optimering af neurale netværk, så de kan afvikles på almindelige hjemme-PCere - og herefter testet ovenstående.

Det arbejde der ligger forude, inden et egentligt kommercielt system kan planlægges og udvikles er følgende:
- Udvikling af et program til opbygning, eksekvering, analyse og optimering af forskellige netværks design - det jeg selv har brugt til test er kodet i VBScript (Ja, så simpel er koden faktisk) og bruger derfor langt mere CPU og RAM end nødvendigt. Det ville i øvrigt være lækkert at kunne designe netværket rent visuelt i programmet, men en "DOS prompt" dækker reelt set mine behov.
- Udvikling af neurale netværks "clusters", som hver især kan trænes til at løse en specifik opgave - som en slags byggeklodser der hver især er optimeret til behandling af eks. eksterne indtryk, identifikation, udvælgelse, formatering af output, samt optimering og kalibrering.
- Udvikling af en løsning på et virtuelt kommercielt problem, for at bevise systemets anvendelighed overfor kommende investorer.
- Udfærdigelse af en projektplan for udvikling af et endeligt kommercielt produkt. Denne skal danne grundlag for tiltrækning af den kapital som er nødvendig for at starte et selskab der kan udvikle og sælge systemer der bygger på neurale netværk.

Jeg forestiller mig at det er en overkommelig for en enkelt eller to programmører at skabe et system der, ud over den basale eksekvering af de enkelte neuroner kan:
- opbygge og redigere et netværk ud fra simple kommandoer
- "føde" et netværk med foruddefinerede data fra en database eller en tekstfil og gemme resultatet i en database/tekstfil
- starte og stoppe netværkets eksekvering, samt gemme et komplet eller begrænset "snapshot" af netværket
- koble flere netværk sammen, gennem foruddefinerede "monterings punkter"
Avatar billede Tony Juniormester
09. oktober 2004 - 10:03 #5
Tjaa, en løsning kunne være at kontakte 'Teknologisk Innovation' (www.tekinno.dk) for at høre, hvad de siger om dine tanker. En anden løsning kunne være at kontakte en (eller flere) virksomheder der i forvejen anvender tilsvarende teknologi og høre om de er interesserede i at lave et udviklingsprojekt sammen med dig.

Hvis du går til en virksomhed, så bør du være instillet på (naturligivis) at dele ejerskabet af udkommet af dit projekt og dets resultater med virksomheden. Her vil ekstern juridisk bistand til dig om opsætning af kontrakt være en selvfølge. Kontakt mig evt. 'of list' for kontakt til advokat med speciale i sådanne tilfælde.

Hvis ingen af ovenstående eller andre initiativer fører dig nogen vejne, så kan jeg måske hjælpe dig med programmering og finansiering fra vores virksomhed, hvis vi sammen kan finde et eller flere områder, hvor vi kan have gensidig gavn af dine evner og vore kompetencer.
Avatar billede neuromathlab Nybegynder
11. oktober 2004 - 07:57 #6
Jeg har da fået et par bud på hvilke muligheder jeg har, så nu vil jeg igang med at afprøve mulighederne. :)

Tak for hjælpen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester