Editors kan være meget fine hvis man ikke ved hvad man laver eller ønsker at vide det. Hvis man derimod ønsker at sætte sig ind i teknologierne bag, så er det bedste man kan gøre for sig selv at droppe alle former for editorer, det være sig Frontpage, Dreamweaver og ja selv VS.NET.
Grunden hertil er at man så bliver tvunget til selv at sætte sig ind i hvordan man gør alt fra bunden også de her "hokuspokus" ting som man er vant til f.eks. VS.NET klarer for en.
Min personlige favoriteditor er:
http://www.fixedsys.com/context som er en lille freeware editor i stil med ultraedit.
I den koder jeg alt, HTML, CSS, Javascript, C# (både ASP.NET og Windows Forms), C++, Object Pascal, Java etc. så det kan sagtens lade sig gøre at droppe alle de her fancy dyre editorer.
Det skal dog nævnes at selvfølgelig har de et berettigelsesgrundlag og visse ting er da også noget besværligere at have med at gøre uden f.eks. VS.NET (indtil man får udviklet værktøjer der kan lette arbejdet). Så fordelen er ikke at man sparer tid (det kan dog godt lade sig gøre på sigt såfremt man ligger et stort nok arbejde i værktøjsudvikling), men man får en langt bedre indsigt i hvad der sker og man har fuld kontrol over sit projekt. Man er så at sige ikke afhængig af noget "hokuspokus" funktionalitet.
En anden årsag er at editorne ofte pådutter én en bestemt måde at udvikle på.
I forbindelse med HTML ser man ofte at editorne ligger op til noget klamt tabledesign med inline CSS tags over det hele. Hvis man vil arbejde seriøst med f.eks. Tableless CSS design, så er der ingen fordel i at anvende en editor, tværtimod faktisk.
Ligeledes med software udvikling. Der ligger værktøjerne også typisk op til RAD udvikling. Ønsker man f.eks. at arbejde med object orienterede grænseflader der afviger væsentligt fra normen, så er der ingen hjælp at hente i VS.NET eller Borlands værktøjer .. så er man igen bedre tjent med en standard teksteditor.
Så hvis jeg må give et råd, så prøv at lær HTML udenom Frontpage og Dreamweaver .. forståelsesmæssigt er det en kæmpe fordel.
Jeg vil i den forbindelse også anbefale dig:
http://www.w3schools.com/xhtml/xhtml_reference.asp (XHTML Standarden)
http://www.w3schools.com/css/css_reference.asp (CSS Standarden)
Forsøg at hold dig til de standarder, du kan lige så godt lære at gøre det rigtigt fra starten når du nu alligevel starter fra bunden :)
Rigtig god fornøjelse med det :)
//DJ