Asus A7V266-E finder ikke min harddisk i første forsøg
Hej eksperter!Jeg har et ret irriterende problem med mit bundkort, som er et Asus A7V266-E, med BIOS rev. 1015 Beta 003.
På min primære IDE kanal, har jeg en Maxtor DiamondMax Plus 9 160GB ATA disk, som Master, og en Pioneer DVD-105SZ DVD-ROM drev som Slave.
Når jeg tænder computeren, vil den ikke finde min harddisk eller mit dvd-drev. Men mærkeligt nok finder den det hele, hvis jeg resetter computeren når den har prøvet at auto-detecte første gang. Hvis jeg piller DVD-Drevet fra, finder den harddisken hver gang, med det samme!
jeg har prøvet at ændre på jumperne, og dobbeltchekke med manualerne, jeg har prøvet at bytte kablerne ud med andre. Jeg har også prøvet at skifte harddisken ud med en magen til, og til en 80 GB Maxtor disk. Jeg har også prøvet at skifte DVD-Drevet ud med flere forskellige slags. Jeg har også prøvet at opgradere BIOS på bundkortet. Men hver gang er resultatet det samme! Hvis der sidder noget sammen med harddisken på den primære kanal, vil den kun finde det efter reset. Hvis harddisken sidder alene, virker det med det samme!
Jeg håber der er nogle eksperter der kan hjælpe!