Så ville jeg navngive kol. kontrakt i primær og lave en formel i det andet regneark med sammenlign. Eksempelvis =HVIS(ER.FEJL(SAMMENLIGN(A2;navn;0));"";"Slet"). Kopier formel i hele kolonne og sorter herefter regneark efter denne nye kolonne stigende. Du får således samlet alle kontrakter, der skal slettes sidst i dit regneark, hvorfor de let kan slettes manuelt.
Som jeg forstår det, har du to regneark hvor nogle poster går igen i begge regneark. Jeg benytter derfor funktionen SAMMENLIGN til at finde dubletter, som markeres i ny kolonne i det ark, hvor jeg ønsker dem slettet. Funktionerne HVIS og ER.FEJL benytter jeg kun til at definere min egen tekst (Slet). Efter faldende sortering efter den nye kolonne, er alle de poster der ønskes slettet placeret nederst.
I regneark med primære kontrakter markerer du kolonnen Kontrakt ved at klikke på (formentlig) B. Næsten øverst til venstre hvor der nu formentlig står B1 skriver du "Navn".
Gå nu til regneark med blandede kontrakter. I en ny kolonne efter Mailing liste indsætter du funktionen: =HVIS(ER.FEJL(SAMMENLIGN(B2;navn;0));"";"Slet"). Denne formel kopierer du til resten af den nye kolonne.
Herefter skulle du gerne i den nye kolonne have en masse blanke og en masse med Slet. Du sorterer herefter arket efter den nye kolonne stigende. Alle de obs. med Slet bliver herefter placerer nederst i dit regneark. Marker alle disse og tryk Delete.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.