Avatar billede koxxxx Nybegynder
22. januar 2001 - 13:33 Der er 1 kommentar

E/R Diagram

Er der en som kan give en kort beskrivelse af de 8 trin den relationelle model???
Avatar billede Tony Juniormester
23. januar 2001 - 15:13 #1
Mapning - fra ER-diagram til den relationelle model.

En kort beskrivelse bliver nok svært, men håber du kan bruge efterfølgende:

1. For hver regulær entitet i ER-skemaet oprettes en relation, hvortil alle simple attributter knyttes (hvilket også inkluderer attributterne som indgår i en sammensat attribut - \"composite attribut\"). Multivaluede attributter (flerværdi attributter) medtages ikke. Primær-nøgle vælges - evt. som sammensat nøgle.

2. For hver svag entitet i ER-skemaet oprettes en relation, hvortil alle simple attributer knyttes (hvilket også inkluderer attributterne som indgår i en sammensat attribut - \"composite attribut\"). Multivaluede attributter medtages ikke. Nøglen fra \"ejer\" entitet tilføjes relationen. Primær-nøgle er sammensat dels af nøglen som medtages fra \"ejer\" entiteten, dels af den svage entitets nøgle.

3. Ved binære forhold af typen 1:1 - binær 1:1 relation i ER-skemaet medtages primær-nøglen fra den ene relation i den anden relation, som en fremmednøgle. Hvis begge entiteters deltagelse er total, så kan de samles i een relation. Hvis den ene entitets deltagelse er total, så indsættes fremmednøglen i dennes relation.

4. Ved binære forhold af typen 1:M i ER-skemaet medtages primær-nøglen fra den \'1\' sidede relation i den \'M\' sidede relation som fremmednøgle.

5. Ved binære forhold af typen N:M i ER-skemaet skal der skabes en ny relation mellem de deltagende entiteter. Til den nye relation knyttes \'forholdets\' simple attributter - hvilket også inkluderer attributterne som indgår i sammensatte nøgler - samt de primære nøgler fra de deltagende entiteter. primær-nøglen bliver i relationen dannet af de deltagende entiteters primære nøgler - relationen vil således få en sammensat primær-nøgle.

6. For hver \'multivalued\' attribut skal der oprettes en relation. Hvis \'multivalued\' attribut er en sammensat attribut så medtages de enkelte attributter i relationen. Primær-nøglen dannes af nøglen i den relation som attributten relaterer sig til samt af den bestemmende attribut i relationen.

7. Fravigelser fra binære forhold. Forhold af n\'te grad behandles på lige fod med binære M:N forhold.

8A. Der oprettes en separat relation for superklassen samt for hver af subklasserne. Superklassens primære nøgle medtages i samtlige subklasser. de enkelte subklassers primære nøgle er sammensat af superklassens nøgle samt af subklassens \'egen\' nøgle.

8B. Der oprettes kun subklasser. Disse indeholder også superklassens specifikke attributter - det forudsætter dog total specialisering samt at subklasserne er disjunkte.

8C. Der oprettes en superklasse indeholdende alle subklassernes specifikke attributter. I superklassen indsættes et typefelt til identifikation af \'den aktive subklasse\' - det forudsættes, at der er tale om disjunkte - adskilte - subklasser, for ellers kan de ikke identificeres via et typefelt.

8D. Der oprettes en superklasse indeholdende alle subklassernes specifikke attributter. I superklassen indsættes typefeltet til identifikation af den \'aktive\' subklasse - det forudsættes at der her er tale om \'overlappende\' klasser.

Håber du kan bruge det ellers må du igang med \"Fundamentals of Database Systems\" ISBN 0-201-54263-3 kapitel 9.

mvh. Tony
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Dyk ned i databasernes verden på et af vores praksisnære Access-kurser

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB