Windows xp bruger har ikke tilladelse til at ændre deres password
Hej eksperter.Jeg har for nylig oplevet, at flere brugere ikke havde tilladelse til at ændre deres password.
Vores win2k domæne med alle patches, sps osv. er sat op (via GPO) til at bede brugere om at ændre deres password 7 dage før det udløber. Denne "forespørgsel" bliver gjort ved login og brugerne kan så vælge at udskyde ændringen eller ændre passwordet med det samme.
Problemet er, at hvis de vælger at ændre det med det samme får de simpelthen ikke lov! De får en adgang nægtet smidt i hovedet.
Man kunne forestille sig, at det er en fejl 40, men sjovt nok kan brugerne sagtens logge ind på deres computer og derfra ændre kodeordet.
Brugerne sidder på wxp pro maskiner med sp1 og alle patches. Jeg har, som sagt, defineret nogle gruppepolitikker for klienter, men pt ikke noget der omhandler brugerrettigheder.
Det skal pointeres, at brugerne _også_ får en adgang nægtet når de forsøger at ændre et password der endnu ikke er udløbet.
Jeg er (nærmest) overbevist om, at det ikke er en fejl 40.
Kan i hjælpe mig?
Mvh. Andreas Warberg