Avatar billede alvion Nybegynder
22. juni 2003 - 22:42 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Hierarkisk database

Er der nogen, der kender til database produkter, som er velegnede til at lagre hierarkiske data? Dvs. data lagret i en træstruktur.

Jeg kender et par tricks til at anvende relationelle databaser til formålet, men kunne godt tænke mig "the real deal".

Helst en database, som har interface til Python el. Og gerne Open Source.
Avatar billede michaeltajo Nybegynder
24. juni 2003 - 14:34 #1
hej alvion !

Hvad med XML (Extensible Markup Language), som er en åben W3C-standard ?
Jeg arbejder selv med med det (på hobbyplan indtil videre). Databaserne (dokumenterne), som er tekstbaserede og forståelige af både mennesker og maskiner, kan manipuleres blandt andet ved hjælp af det tilknyttede sprog XSLT. XML er godt på vej til at blive STANDARDEN især hvor kommunikation foregår via Intra- og Internet. Mulighederne i dette sprog er uendelige !!!!!!!!
Se mere på www.w3c.org/XML og www.w3c.org/2001/sw......

mvh/ tajo
Avatar billede alvion Nybegynder
25. juni 2003 - 01:55 #2
Ja jo....

XML er jo i sig selv ikke en DBMS (DataBase Management System), blot en måde at repræsentere data på.

IMHO er der alt for meget hype omkring XML - som format til en hierarkisk DBMS, vil XML være alt alt for omstændeligt at anvende som underliggende format, omend en sådan DBMS gerne måtte kunne importere/eksportere til/fra XML formatet, det ville være nærliggende.

Du ser f.eks. heller ikke Oracle, SQL Server, MySQL eller andre relationelle databaser anvende komma-separerede filer som deres underliggende dataformat.
Avatar billede michaeltajo Nybegynder
25. juni 2003 - 15:13 #3
>>> alvion

Nej, nej og atter nej !
XML er IKKE en måde at præsentere data på. Hvis du smider et XML-dokument ind i en browser uden at formattere det på en eller anden måde, så får du "bare" en langliste med data.
Fidusen er derimod, at XML er selvbeskrivende og derfor kan forståes af både mennesker og maskiner. Desuden er der ingen tvivl om, at XML bliver standard indenfor datatransmission og -udveksling.
Avatar billede alvion Nybegynder
26. juni 2003 - 09:32 #4
Læs lige hvad jeg skriver:

"...blot en måde at REpræsentere data på." = "Blot en måde at strukturere data på."

Jeg ved skam godt, at XML ikke i sig selv indeholder information om præsentationen af data - hvilket netop gør XML smart i forhold til f.eks. HTML.

Og jeg giver dig også helt ret i, at XML er en god standard i forbindelse med datatransmission og udveksling. Der hvor jeg mener at XML halter er i lagring af data.

Det skal lige forklares: Hvad jeg mener er, at XML med sin tekstbaserede facon ikke er særlig velegnet til at lave tunge database operationer på store datasæt. Det svarer lidt til, at der f.eks. heller ikke er nogen relationelle DBMS'er, der anvender kommaseparerede filer som deres dataformat. De vælger et binært format, hvor data ligger på en måde, som er optimeret efter de operationer, som der skal foretages på dem. At data alligevel kan udtrækkes som "tupler" (eller kommaseparerede filer) er jo blot et interface - faktisk en datatransmission fra DBMS'en til den klient, som skal anvende data.

En hierarkisk database vil anvende sit eget binære dataformat f.eks. balancerede polynære træer (dvs. træer med mere end blot to "grene" pr. node). At udtrækket fra databasen (= datatransmissionen) så måske er i XML - det ville være oplagt, men ikke et krav.

Nå det var en lang smøre, og noget af det er vist en gentagelse af mit tidligere indlæg opdager jeg nu.

Anyway, jeg har måske selv fundet en kandidat: ZODB. Folkene bag Zope application serveren har udskilt DBMS'en som et selvstændigt produkt, man kan anvende fra andre applikationer - det løser måske mit problem.
Avatar billede michaeltajo Nybegynder
26. juni 2003 - 12:01 #5
>>> alvion

Sorry, jeg var lidt hurtig. Iøvrigt giver jeg dig ret i, at lagring af større mængder data i XML-format er en lidet ønskværdig løsning. Derfor er der udviklet XML-databaser - blandt andet nogle, som XML-verdenen kalder "Native XML Database". Se fx http://www.garshol.priv.no/download/xmltools/

Anyway...held og lykke med dit projekt :)

mvh/ tajo
Avatar billede alvion Nybegynder
26. juni 2003 - 12:28 #6
Se det var nok lige præcis sådan noget, jeg ledte efter :-)

Tak for det!
Avatar billede michaeltajo Nybegynder
15. juli 2003 - 14:20 #7
>>> alvion

Jeg er ikke så ofte på nettet i øjeblikket; men bedre sent end aldrig:

SELV TAK !

mvh/ tajo
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester