Avatar billede gekko Nybegynder
24. november 2000 - 13:13 Der er 19 kommentarer og
1 løsning

Hvad fa\'en er det der TCP/IP? (om LAN og ADSL)

Hej!
Jeg har et ADSL-LAN (igennem cybercity), og jeg vil gerne have en forklaring på, hvordan man sætter TCP/IP-protekolen op.

Mvh.
David
Avatar billede tingleff Praktikant
24. november 2000 - 13:15 #1
Gateway er ligesom en dør ud fra dit lokalnet, der kan godt være mere end en, men i dit tilfælde er der nok kun den ene, nemlig din Cisco router. (I tilfælde af flere ville hver router sikkert kende en vejviser (routetabeller) der så instruerede routerne i at sende pakker til den rigtige router for videre ekspedition).
Alle adresser der hedder 10.0.0.0-10.1555.255.255, 172.16.0.0-172.31.255.255 og 192.168.0.0-192.168.255.255 er private adresser. Bruger man dem som afsender adresse mod en maskine på Internettet, ville der aldrig komme svar tilbage, da routerne på Internettet ikke kan sende disse svarpakker tilbage nogen steder (private adresser indgår ikke i routernes routetabeller - undtagen måske lige mellem to specifikker routere - men uinteressant for os).
Derfor har ADSL routrere (normalt) en opsætning der oversætter afsenderadressen på vej ud i verden (til routerens egen offentlige adresse), samtidigt med at den holder rede på, at når der kommer svar tilbage fra specifikt dén modtagers svarpakke, så bliver pakken sendt til den interne maskine der afsendte pakken. Denne funktion hedder NAT (Network Address Translation) med PAT (Port Address Translation). Den sidste betyder at Hvis f.eks to interne maskiner begge forsøger at sende en UDP pakke mod host 11.22.33.44 fra deres port 777, så kan de ikke begge have denne afsenderport på Internettet, da de så også ville (set udefra) have den samme afsender IP adresse. Det ville forvirre (afhængigt af kommunikationen) modtegeren af pakken, og din router ville ikke kunne vide hvem i dit lokalnet svaret skulle sendes til. Derfor oversættes afsenderporten også i de fleste tilfælde.

SÅ kommer vi til netmasken: Netmasken instruerer hver enkelt maskine i lokalnettet i at sortere de pakker som skal sendes, om hvorvidt de kan sendes til en modtager i lokalnettet eller de skal sendes til standard gateway\'en, altså routeren, for videre ekspedition. Det hedder en maske idet de bits i masken der er ettere fortæller hvilke dele af adressen der beskriver nettet. Prøv selv at konvertere netmasken 255.255.248.0 til binært vha. Windows lommeregner (i videnskabelig tilstand). Indtast 255 og tryk på Binær. Så kommer der 8 ettaller. 248 bliver til 11111000, og totalt bliver denne maske til 11111111.11111111.11111000.0000000.
Lokal eller router-ekspedition: På samme måde kigger en PC\'s TCP/IP stack, når den skal sende en pakke. Den presser masken nedover sin egen afsenderadresse og får en netværksadresse. Hedder maskinen selv 192.168.1.4 med en maske 255.255.255.0, så bliver netværksadressen 192.168.1.0. Hedder modtageren 192.168.100.1, ville den kunne se at de ikke ligger i samme lokalnet, da kun sidste oktet må kunne ændre sig for at pakken skal sendes lokalt. Når modtageren ikke ligger i den lokale net, så skal pakken sendes til standard-routeren (som naturligvis skal ligge i samme lokalnet).

Derfor er det sådan at dine Windows maskiner skal ligge i samme IP net som din router for at kunne tale med routeren. Standardopsætningen fra CyberCity (se som tidl. nævnt bl.a. http://www.eksperten.dk/spm/33115 men også CC egen side om dette: http://www.cybercity.dk/support/cisco677_vejledning/manuel_installation/home.phtml?link=7 ) er vist ikke komplet, men når du siger at din standardgateway er 10.0.0.1 og din egen maskines adresse er 10.0.0.2, så ligger de i alt fald inden for samme net. Det ser jo rigtigt ud, og kommer der flere maskiner på så vil de sikkert få 10.0.0.3, 10.0.0.4 osv. (fra routeren som deler ud).

For at du kan få fat i noget fra en anden maskine i dit lokale net, så skal du jo også kunne finde den, men med automatisk uddelte adresser vil disse adresser jo ikke nødvendigvis være de samme fra gang til gang. Derfor er det smarteste at du giver din \'server\' (og det kan de jo alle være) fast konfiguration:

Noter DNS adresserne (normalt 212.242.40.3 og 212.242.40.51).
I Kontrol Panelet finder du netværk. I disse indstillinger finder du TCP/IP (sikkert bundet til dit netkort). I stedet for DHCP tildelt IP-adresse skal du angive fast tildelt adresse.
Skriv så en noget højere adresse end de andre (for ikke at skabe konflikter senere), f.eks. 10.0.0.100 eller opad, maske (som de andre, jeg antager det er) 255.255.255.0, standard gateway 10.0.0.1 (routerens IP adresse), og under fanen DNS skal du så sætte foromtalte adresser i.
Skal den være server i nettet (og det var jo meningen), så skal du også sørge for at dele med Fil- og printer deling (der er en knap til dette). Der er også en knap der viser Egenskaber for fildelingen, og har du een maskine som altid vil være tændt og være server, så anbefaler jeg at du i de avancerede indstillinger sætter Browse Master til at være slået til for den maskine (så holder den øje med maskiner der har resourcser i nette for dig).
Åh, ja, på fanen identifikation, skal du sørge for at have samme arbejdsgruppe på alle maskiner. Du skal naturligvis også give hver enkelt maskine sig eget navn, f.eks. Maskine100 som sidder på IP adressen 10.0.0.100  - Så genstarter man maskinen (desværre).

OK. Nu har denne maskine så fast IP adresse, og skal de andre kunne finde den også. Den sikreste metpode er at på alle andre maskiner indsættes maskinens navn og IP adresse i LMHosts filen (som ligger i Windows kataloget). Nemmeste metode: Start Kør, skrive notepad og tryk Enter. Flyt vinduet lidt væk. Start Kør, skriv Explorer og tryk Enter.
Find C:\\WINDOWS folderen, led efter lmhosts filen. Finder du kun een der hedder lmhosts.sam så tryk Ctrl-C, Ctrl-V, F2 og sørg for at navnet bliver lmhosts (fjern Kopi af og .sam). Træk nu denne fil ind i Notepad programmet.
Nederst tilføjes så IP adresser og navne (find selv nogle bedre navne):
10.0.0.100  Maskine100
10.0.0.101  Maskine101
10.0.0.102  Maskine102

Du kan lave det samme nummer med hosts filen - evt. bare kopiere lmhosts filen over i en fil med navnet hosts (også i c:\\Windows). Derved op¨år du at kunne bruge kommandoen PING fra et DOS vindue og se om der er forbindelse mellem maskinerne - ud fra maskinnavnet:
  C:\\>ping Maskine100

Hvor er vi henne nu...??? Jo, vi mangler vist kun ZoneAlarm.
Du henter den gratis udgave af ZoneAlarm fra http://www.zonelabs.com, på siden: http://www.zonelabs.com/zafreedownload.htm
Jeg vil nu gerne anbefale Pro versionen, men der skal man måske lige have noget at bruge det til. (Jeg kan fortælle, at hvis man skal lave noget der hedder VPN forbindelser, så du\'er kun Pro udgaven).

Efter installationen skal du så sørge for at sætte security settings til Low i Local Zone (se evt. 5.1 i http://www.zonelabs.com/zonealarm/help/ZoneAlarmHelp50.htm ). Du skal også angive at dit lokalnet er Local Zone, og det gøred under Advanced Zone Properties. Sæt et rødt hak i Adapter Subnettet hvor 10.0.0.x indgår, og så virker fildelingen fortsat i lokalnettet.

/tingleff...hehe
Avatar billede svindler Nybegynder
24. november 2000 - 13:17 #2
tingleff> Du taster f*ndme hurtigt. 2 min og 20 sek om den tekst?
Avatar billede tingleff Praktikant
24. november 2000 - 13:18 #3
sådan er jeg bare *GG*
Avatar billede razmataz Nybegynder
24. november 2000 - 13:28 #4
tingleff >> Kan du ikke lære os andre at taste så hurtigt?
Avatar billede maniacdog Nybegynder
24. november 2000 - 13:30 #5
damn det gik stærkt???
Avatar billede razmataz Nybegynder
24. november 2000 - 13:44 #6
Men skulle næsten tro at der var fusk med i spillet....
Avatar billede danagadk Nybegynder
24. november 2000 - 13:45 #7
Tja... det var nu mig der havde skrevet det i http://www.eksperten.dk/spm/34437 og det affødte vist ogse en del kommentarer... hehe. Jeg skriver til tider lange svar, men det her bliver nu ikke så langt... *S*

/Dan
Avatar billede maniacdog Nybegynder
24. november 2000 - 13:57 #8
Det burde da være dig der skal ha point så
Det syntes jeg...det var jo dig der gav svaret i et andet spørgsmål,
Avatar billede burningice Nybegynder
24. november 2000 - 14:14 #9
øøøv... sådan en fusker...
Avatar billede kasseper Nybegynder
24. november 2000 - 15:09 #10
maniacdog >> Selvfølgelig er det ikke danagadk, der skal have point\'sne for spg.
Sådan er det her på eksperten. Hvis en bruger ikke gider at bruge søgefunktionen er det fuldt ud tilladt og tilmed ofte brugt, for svarene at bruge søge funktionen. Eksperten er et forum hvor man gør sine løsninger offentlige og brugbare for enhver. I ca. 80 % af alle svar der accepteres her på eksperten er taget fra forgående spg.
Og for at understrege hvor ofte det bliver brugt, må jeg endnu en gang henvise til den gode erikjacobsens kommentar i dette spg. :

http://www.eksperten.dk/spm/31260

klokken 16.14

point\'sne tilhører retmæssigt tingleff hvis altså gekko kan bruge svaret til noget.

Jeg vil dog sige til danagadk forsvar, at normal anstændighed er at fortælle sin kilde, og eller at give et link, når man nu har tyvstjålet det, ord for ord, men stadig lovligt....
Avatar billede maniacdog Nybegynder
24. november 2000 - 15:25 #11
kasseper> Jamen du må da meget undskylde at jeg BARE sagde hvad jeg syntes...jeg har åbenbart ingen mening iflg. hvad du siger hehe

siden du siger klokken er 16.14 betyder det så at jeg er anholdt? leger du kriminal inspetør eller sådan noget?

Det var som sagt bare hvad jeg syntes intet andet og. Grunden til jeg syntes det var at danagadk må da ha brugt enormt meget tid på og skrive den lange smørre som iøvrigt er ok.
Jeg ved da godt at der er mange der bruger copy/paste på eksperten, det gør jeg da også selv! Tror du jeg er helt dum?
Avatar billede kasseper Nybegynder
24. november 2000 - 15:38 #12
manicdog >> \'jeg har åbenbart ingen mening iflg. hvad du siger \' ikke forstået...

Klokken 16.14 er det tidspunkt erikjacobsens kommentar ligger i linket...
Jeg er enig i at danagadk bør have point\'sne efter at jeg har læst http://www.eksperten.dk/spm/34437 , da der egentlig er tale om en point aflevering.....
Men af princip bør det ikke være grund at man har lavet et godt og langt svar. Man har ikke copyright her på eksperten. Og nu spørger du mig om jeg tror du er helt dum ?, jeg tror ikke du vil hører mit svar ! Du antyder at den bestjålne skal have point for det arbejde han har lavet, det er fair nok det er din menning, men til sidst afslører du dine kleptomaniske afhængigheder, du gør det selv som så mange andre ( inklusiv mig selv ). Jeg tør hive mig selv i banditten på at når du srkiver et svar som du har fundet i historikken, så forventer du også at få kredit for det ????

Anyway så lad sagt være sagt, og lad os få tjent nogle flere point, jeg kan anbefale at stjæle fra andre, der hersker som alle andre steder på nettet kaos og tagselvbord, så brug søgefunktionen..Go\' weekend.
Avatar billede kasseper Nybegynder
24. november 2000 - 15:39 #13
srkiver = skriver
Avatar billede maniacdog Nybegynder
24. november 2000 - 15:51 #14
Okay jeg modsagde mig selv lidt der, indrømmet.
Det jeg mente med at jeg selv brugte samme metode var ikke alle de lange, kun de små nemme hurtige svar. Det er også skidt og forkert ja, indrømmet.
Skal vi se og komme videre i dagen?
hehe
God weekend til dig også...
Avatar billede gekko Nybegynder
24. november 2000 - 15:58 #15
Hallo!
Undskyld, vhis der er nogle, der føler sig snydt! I så fald er det min skyld! Jeg \"skyldte\" danagadk nogle point.  Jeg følte det var bedre med en side, som man kunne søge efter (hvis man havde de samme problemmer som jeg havde), end en side, der hed \"Her er dine point, danagadk\"!
Danagadk får pointene - og jeg tager eventuelle misforståelser på min kappe. Sorry :-)

Mvh.
David/Gekko
Avatar billede danagadk Nybegynder
24. november 2000 - 17:25 #16
Tak, David/Gekko. Jeg ved ikke hvorfor folk tér sig sådan, men nogle er bare underlige...!?!!

/Dan
Avatar billede tingleff Praktikant
24. november 2000 - 22:59 #17

jeg ved ikke om i så at jeg grinte lidt efter jeg havde skrevet svaret....Gekko, Dan & mig, havde lige haft en diskussion i et andet forum og det var gået godt, synes jeg selv og så ville jeg lave lidt sjov med dan, det var ikke andet. Selvfølgelig skal dan ha pointene og jeg er lidt ked af at folk tager det så negativt, selvom at jeg skriver at jeg små griner.

Dan----det er klart dig der skal have pointene.....Kanonsvar...jeg ville bare lave lidt sjov.

see ya

tingleff
Avatar billede danagadk Nybegynder
24. november 2000 - 23:11 #18
Det er da også sjovt bare at lave lidt fis en gang imellem... *G*
Avatar billede gekko Nybegynder
25. november 2000 - 13:18 #19
Håber alle er glade og tilfredse :-)
Avatar billede kasseper Nybegynder
25. november 2000 - 13:27 #20
Det kan jo godt være svært, når spørgeren ikke lægger et link til det spørgsmål som det hele kom sig af....., så ironien, blev væk da jeg læste det, men ved nærmere efter tanke, kan jeg godt slå mig selv på lårene, og se det komiske...sorry.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester