Cuba. Historie Cuba. Historie. Cuba var beboet af to forskellige caraibiske folk, da Columbus opdagede øen 1492. Disse indianere uddøde hurtigt, efter at Spanien havde begyndt koloniseringen 1511; til gengæld blev der indført negerslaver, og Cuba fik stor økonomisk og strategisk betydning, hvilket var grunden til, at Spanien holdt øen i et militært jerngreb, da de andre spansk-amerikanske kolonier løsrev sig i 1820rne. I den første cubanske frihedskrig 1868-78 vandt Spanien; i den anden, der begyndte 1895, greb USA ind, efter at slagskibet "Maine" af uopklarede grunde var eksploderet i Havannas havn 1898. Samme år gav Spanien op, og efter fire års administration fra Washington fik Cuba officielt fuld selvstændighed 1902; USA bevarede dog politiske, økonomiske og militære forrettigheder på øen og iværksatte en militær genbesættelse 1906-09. God indtjening under 1. verdenskrig fulgtes af økonomisk krise i 1920rne, og fra 1925 blev Cuba styret diktatorisk. Den stærke mand 1933-59 var Fulgencio Batista, der i flere perioder selv beklædte præsidentposten og opretholdt et nært forhold til USA. Fra begyndelsen af 1950erne blev der gjort flere forsøg på at styrte Batista. Fidel Castro deltog i et af dem og måtte gå i landflygtighed, hvorfra han 1956 vendte tilbage med en ganske lille gruppe tilhængere og åbnede den guerillakrig, der i løbet af tre år skulle bringe det meste af landet over på hans side og knuse Batistas militær. 1959 overtog Castro magten; dog påtog han sig først præsidentposten 1976. På det tidspunkt var Castro ikke åbenlys marxist og søgte heller ikke tilknytning til de kommunistiske lande. Men hans kraftige udrensning gik hårdt ud over USAs venner på Cuba, hans jordreformer og nationaliseringer gik ud over amerikanske økonomiske interesser, og han opmuntrede andre latinamerikanske lande til at frigøre sig fra USA-støttede regimer. 1961 foretog eksilcubanere en landgang i Svinebugten med hjælp fra USA; men den blev en ynkelig fiasko, da de ikke fandt nogen støtte hos befolkningen. Fra da af gik Castro over i den kommunistiske lejr, antog stillingen som kommunistpartiets førstesekretær og hentede hos Sovjetunionen den økonomiske og militære hjælp, som hans forgænger havde fået fra USA. 1962 begyndte Sovjetunionen at anlægge raketbaser på øen, men skrinlagde planen, efter at USA havde truet med voldsomme modaktioner. I en del år var Cuba uvenner med det meste af Latinamerika og stiftede eller støttede oprørsbevægelser i en del lande. Henimod 1975 forbedredes forholdet til de fleste amerikanske stater; men netop 1975 begyndte Castro at sprede sin revolution til Afrika; først til Angola, hvor store cubanske styrker hjalp MPLA til magten, fra 1978 til Etiopien, hvor cubanerne var med til at slå Somalia i Ogaden-krigen og til at bekæmpe Eritreas frihedsbevægelse, kun med delvis succes. De sociale forhold på Cuba blev meget forbedret under Castro; men den enorme popularitet, han engang nød, dalede efter de afrikanske eventyrs begyndelse. Cubas støtte til sandiniststyret i Nicaragua forværrede forholdet til USA i 1980erne. Namibia-forliget 1988 reddede Cuba ud af det kostbare afrikanske eventyr; men Sovjetblokkens sammenbrud 1990-91 efterlod Cuba isoleret og økonomisk ødelagt. I årene 1989-94 faldt bruttonationalproduktet med 75 %, hvorfor styret 1993-94 gennemførte en omfattende liberalisering af økonomien. Det blev f.eks. tilladt at bruge dollars som betalingsmiddel og inden for visse rammer at drive selvstændigt erhverv. Følgerne blev bl.a. en kraftigt stigende turisme, men også nye sociale uligheder, øget kriminalitet, tiggeri og prostitution. Den amerikanske præsident Clintons forsøg på at opbløde USAs blokade mod landet lige siden 1961 blev indstillet efter nedskydningen 1996 af to små amerikanske civilfly nær kysten. Hårdt presset af eksilcubanske organisationer underskrev Clinton derefter den kontroversielle Helms-Burton-lov, der strammede restriktionerne over for Cuba yderligere. Situationen blev først ændret efter pres fra pave Johannes Paul 2., der 1998 besøgte Cuba, som han opfordrede til at slå ind på en reformkurs, og hvor han i øvrigt blev stærkt hyldet. Samme år lempede USA blokaden og ophævede et forbud mod direkte flyvninger mellem USA og Cuba, tillod humanitær hjælp til Cuba og annullerede et forbud mod at sende penge fra USA til Cuba. 2000 fortsattes opblødningen, da USA lempede handelssanktionerne for mad og medicin.
Svinebugtaffæren Svinebugtaffæren: invasionsforsøg på Cuba 17. april 1961, foretaget af ca. 1500 eksilcubanere med støtte fra USA. Hensigten var at styrte Fidel Castro; men denne slog angrebet tilbage på få dage og styrkede i stedet sin position. Landgangen skete i Bahía Cochinos, Svinebugten.
Castro, Fidel Castro [#k+strå], Fidel (f. 1927): cubansk politiker; sagfører, dr.jur. Rejste 1953 oprør mod Batistas diktatur, idømtes 15 års fængsel, løslodes 1955 og drog i landflygtighed. Organiserede en oprørsstyrke, hvormed han 1956 landede på Cuba og fortsatte kampen til Batistas flugt 1959. Derefter chef for hæren til oktober samme år og premierminister. Præsident 1976. Castros styre har været præget af sociale og økonomiske reformer, med tydelig drejning mod de kommunistiske lande, afstandtagen fra USA og støtte til revolutionsbevægelser i Mellem- og Sydamerika.
Batista, Fulgencio Batista, Fulgencio (1901-73): cubansk politiker. Afløste efter et kup 1933 Machado som Cubas diktator; flygtede fra Cuba umiddelbart før Fidel Castros magtovertagelse 1959 og kom via Dominikanske Republik til Portugal.
Er selv igang med at lave en hjemmeside om Cuba missil-krisen (http://sites.thepusher.dk/cubakrisen/ ) som dog ikke er helt færdig. Anyhow, så har det største af de amerikanske efterretningstjenester NSA udgivet en synopsis, som forklarer krisen kronologisk og fortæller om hvad NSA lavede under krisen. Og ja, jeg ved godt det ligger lidt uden for selve spørgsmålet, men det er faktisk interessant læsning, eftersom NSA's eksistens først blev anerkendt i slutningen af 1980'erne (den blev oprettet i 1957) Uri: http://www.nsa.gov/docs/cuba/synopsis.htm
Frygten for Sovjet øgedes i hvert fald. Hidtil havde USA været ene om at have "first strike capability", men med raketterne på Cuba havde USSR været i stand til at ramme USA uden man kunne nå at foretage sig noget fra amerikansk side. Under selve krisen var det jo begrænset hvad omverdenen viste om, hvad der foregik. Det er nok det tidspunkt under den kolde krig, hvor der var størst frygt for en atomkrig, men mange historikere mener i dag, at risikoen ikke var så stor som først antaget.
Man skal også huske på at USSR i disse havde meget flotte resultater i rummet. I 1957 havde de overrumblet hele verden og opsendt verdens første kunstige satellit "Sputnik 1", og i 61 havde de dementeret deres forspring at sende såvel Gagarin som Titov i kredsløb om jorden, før USA overhovedet havde haft en mand i rummet. Så Sovjet havde vind i sejlene i disse år og formåede at skabe frygt og respekt om sig selv.
Cubakrisen var en form for højdepunkt hvad intensitet angår under den kolde krig. Paradoksalt nok blev den faktisk en form for vendepunkt mod det bedre. Man fik oprettet "den varme linie" der var en direkte telefonforbindelse mellem USA's præsident og USSR's leder så de omgående kunne komme i kontakt med hinanden fremover. Et af de store problemer under Cubakrisen var jo netop kommunikationen mellem lederne. Desuden ændrede verden sig de følgende år og man fik det man kalder "multipolaritet". Hidtil havde kun USA og USSR været at regne for noget, men efterhånden kom også magter som Kina, Japan og Vesteuropa ind i billedet, nogle på baggrund af økonomisk styrke andre på grund af militæret.
Håber du kan bruge det. Hvis der er noget så spørg.
Hono>> du skriver dog meget pænt, men kan du ikke skrive hvilken indflydelse den har haft på resten af verden, måske - teknologisk - bedre forståelse atomkraft - om det er godt have sådan nogle supermagter med atomvåben
hmm, nu skal jeg passe på hvad jeg siger, da jeg ikke ved ret meget om det du der spørger om. Men Cubakrisen varede jo kun 13 dage, og jeg tror ikke den har haft den store indflydelse på det teknologiske. Som jeg nævner oplevede man faktisk afspænding efter Cubakrisen og man begyndte nu at opleve regulære nedrustningsaftaler mellem supermagterne. Desuden var en (hemmelig) del af den aftale, der fik USSR til at fjerne deres atomvåben fra Cuba, at USA skulle fjerne nogle raketter i Turkiet. Så umiddelbart førte det kun til nedrustning. Det der tilgengæld i utrolig høj grad betød noget for den teknologiske udvikling var rumkapløbet. USA brugte f.eks. over 20 milliarder dollars på rumprojekter efter at Kennedy i 61 lovede at USA ville bringe en mand til månen inden årtiet var omme.
morphman: > Det danske folk Ingen umiddelbar indflydelse, eftersom Cuba missil-krisen skete i afslutningen af "første kolde krig" (perioden i 50'erne hvor den kolde krig var på sit højeste).
> supermagternes rolle - indflydelse Det at høgene i Kreml valgte at opsætte atommissiler på Cuba signalerede jo et skift i USSR's doktrin om ikke at ville være den der angreb først. Ligeså kan siges om de amerikanske planer om at angribe missilerne (og måske invadere Cuba (og få genoprejsning efter Svinebugtsaffæren)), som også ville være en afvigelse fra doktrinet om ikke at ville angribe først [et doktrin som iøvrigt først blev ændret af Præsident G.W. Bush, da han tillod "forebyggende angreb" imod slyngelstater]
> fremtiden Det blev klart for lederne i USA og USSR at man nok skulle slappe lidt af, da man indså HVOR tæt det kom på en ny (atomar) verdenskrig.
> teknologisk Tror ikke at krisen havde den store påvirkning på dette punkt.
For lidt interessant læsning, vil jeg anbefale at du læser det amerikanske National Security Council's (NSC) historie på http://www.whitehouse.gov/nsc/history.html Sammenlign evt. opbygningen af rådet under Eisenhower og Kennedy/Johnson.
På http://www.cosmos-club.org/journals/1998/nitze.html kan man læse departementchefen i det amerikanske forsvarsministerium' (Department of Defense) reflektioner over Cuba-Krisen. Den går meget på hvad ExCom lavede, dvs. insider-viden. Måske ganske interessant. Der er også en række gode billeder.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
Det er blevet kaldt ”det største it-nedbrud i historien” og omkostningerne kan nemt løbe op i syv milliarder kroner: Men hvem skal betale for Crowdstrikes fejl?
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
