Starte program fra logonscript i Windows 98/2000?
Det er måske i virkeligheden snarere et klientspørgsmål end et serverspørgsmål, men det henvender sig nok mest til folk der arbejder med servere:I forbindelse med et logonscript på en Windows NT Server 4.0 der afvikles når Windows 98 og Windows 2000 klienter logger på serveren, skal jeg have startet et program i en separat proces – programmet skal altså køre i sit eget vindue uafhægigt af resten af logonscriptet og fortsætte efter logonscriptet er afviklet. Programmet skal startes fra en UNC-sti og have overført nogle parametre.
Mit bedste forsøg i øjeblikket er noget der ligner følgende i logonscriptet:
start "\\server\share\sti med mellemrum\program.exe" -parameter1 -parameter2
Det virker fint på Windows 98 klienterne, men under Windows 2000 får jeg blot en fejlmeddelelse om at den ikke kan finde hvad jeg end måtte have angivet som parametre til programmet – de bliver øjensynligt opfatten som programmer eller filer jeg prøver at referere.
Spørgsmålet er: Hvordan skriver jeg kommandoen så programmet kan startes fra et logonscript under både Windows 98 og 2000?