Før vi går videre med VNC, skal du lige gøre op, om høj sikkerhed og/eller performance er et must. Kodeord og sessionsoplysningerne farer ukrypteret henover nettet, og er altså forholdsvis nemme at aflæse. På VNC\'s hjemmeside (
http://www.uk.research.att.com/vnc/index.html) kan du læse en beskrivelse af, hvordan du krypterer sessionen med SSH, hvis du har det behov.
Performance er ikke imponerende. Du skal ikke regne med at køre action-spil, selv på en 100 Mbit lan-forbindelse.
Det næste jeg vil sige er, at jeg har ikke selv prøvet at kompilere det. Jeg hentede en binary-rpm fra et redhat-mirror (formodentlig sunsite.auc.dk eller
ftp.dkuug.dk, jeg kan ikke huske det) i contrib-biblioteket, og installerede den. Jeg har altså ikke selv checket koden igennem for at lede efter skjulte bagdøre til hverken PET, CIA, Mossad, Echelon, Bill Gates eller Eric Raymond. Det er en forudsætning for installationen, at du har en fungerende X-opsætning.
For dog at have en smule sikkerhed, har jeg ikke sat det til at autostarte. Jeg telnet\'er til serveren, starter vnc-serveren og starter klienten (typisk java-klienten, men jeg har også prøvet linux, windows og palmpilot-klienterne). Når jeg er færdig, lukker jeg vnc-serveren manuelt igen.
Serveren startes med kommandoen \"vncserver\" og tilbyder så en desktop, som den bruger man er logget ind som. Ofte bruger jeg parameteren \"-geometry 800x600\" for at tage højde for at klient-pc\'en ofte kun har samme opløsning som serveren, som er 1024x768, og derved slipper for at trække billedet frem og tilbage.
Fra VNC\'s hjemmeside kan man finde Windows-klienter, men som oftest bruger jeg en browser, hvor jeg indtaster url\'en \"
http://server:5800\", eller hvad port serveren nu er startet op på.
