madx> Jeg er ganske godt klar over hvilke problemer og fordele der er ved css layout med <div> og <span> kontra tabeller, da det selv er den måde jeg arbejder på ;-)
Css giver faktisk i sig selv ganske ofte mere valid HTML/XHTML kode. Primært fordi det folk har størst problemer med er det faktum at HTML i sig selv ikke understøtter særlig mange layoutmæssige funktioner, hvilket gør at de tyer til underlige teknikker for at opnå det ønskede resultat.
Det var af denne årsag at tabeller i sin tid begyndte at blive brugt til layout formål i stedet for det de var beregnet til, nemlig at præsentere tabulær data. Hvilket ledte til at i dag tror alle at tabel tags i html er beregnet til at lave sidelayout med og dermed har misforstået html specifikationen. (jeg selv inklusiv i de dage hvor css var noget man kun snakkede om) Man ser så småt en tendens til flere og flere begynder at forstå dette, hvilket kan sammenkædes med den bedre understøttelse af css i de forskellige browsere, men der er stadigvæk langt igen.
I XHTML er css en naturlig del af specifikationen fordi det er css der er ansvarlig for det primære visuelle udtryk. Det er ganske enkelt ikke muligt at lave XHTML uden css såfremt man ønsker at ændre på den umiddelbare visuelle standard browser fortolkning af XHTML tagsne.
De links jeg har givet dig tidligere er alle sites der promovere layout opbygning i CSS og jeg tror du vil kunne få glæde af at kigge nogle af dem igennem. Især alistapart.com har nogle ganske fornuftige historier omkring det at lave css layouts i stedet for html layouts.
bl.a.
http://www.alistapart.com/stories/journey/Som du vil kunne se på mange af de sites er konklutionen at hvis man ønsker at drage fordel af css muligheder for layout så bliver man nødt til at holde sig på 5. generation af browserne og op efter. Der er ganske enkelt for mange fejl i implementeringen af tidligere browsere til at det gør det fornuftigt at bruge tid på det.
Som alternativ giver css dog den mulighed for at hvis man laver det en lille smule smart kan du sagtens gøre dit site tilgængelig for ældre browsere, ved at gøre det logisk uden brug af css.
Du kan se et eksempel på det hos
www.bluerobot.com hvor du kan slå css'en fra. Det er måske ikke design mæssigt det kønneste, men du har en fornuftig struktur og siden er nem tilgængelig i de fleste browsere der bare fatter en smule html
Hvis du absolut har brug for v 4.x- support kan du måske finde noget brugbart her:
http://www.alistapart.com/stories/fear4/Hvis du skulle være interesseret kan du finde nogle grundlayouts her som du måske kunne bruge til videre inspiration:
http://www.thenoodleincident.com/tutorials/box_lesson/boxes.htmlGod fornøjelse og velkommen i css klubben ;-)
Med Venlig Hilsen
Oscar Eg Gensmann